Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

søndag den 12. april 2009

Påskesøndag d. 12 apr. 2009

Det er påskesøndag morgen og solen skinner fra en skyfri himmel, forude venter den sidste del af haven, med klipning af staudetoppe og fjernelse af ukrudt eller det, som jeg har bestemt er ukrudt og derfor uønsket i vores have.
Underligt nok, ser ukrudt ud til at være noget af det, som er mest levedygtig og grovillig, uanset hvordan vejret arter sig, hvorimod de planter, som jeg gerne vil bevare ikke tåler hverken tørke eller for meget vand.

I aftes blev jeg færdig med endnu en måned af kalenderen fra Quilt my design, den bliver nu ikke til kalender, fordi blokkene er uens i størrelsen, så den ender, som et årstæppe, men det betyder, at jeg skal have pillet kalenderen af både januar og februar blokken. Det er bare øv at pille op.
Jeg har lidt fortrudt, at jeg har købt projektet, fordi blokkene ikke er lige store, havde jeg vidst det fra starten, så havde jeg ikke købt det. Jeg faldt bare for januarblokken, fordi jeg godt kan lide at applikere.

Overskuddet fra mosaiktæppet kan blive til et lille net. Jeg skal have fundet noget at applikere på en blomst, hjerte eller lignende.

Ingen kommentarer: