Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

mandag den 23. november 2015

Samler mod, i mellemtiden er det blevet til 4 dejlige bokse

Jeg går stadig og samler mod til at quilte mit 3D tæppe.

I mellemtiden må jeg jo lave noget andet. Jeg havde fået lavet denne weekend taske, men den fungerede ganske enkelt ikke, for stor og for klodset.
Godt nok hader jeg at pille op :-(, men der skal heller ikke gå noget til spilde, så den blev pillet fra hinanden.
Jeg havde købt dette mønster All abroad, det måtte kunne anvendes.




Det endte op i 4 bokse. Enderne på weekendtasken blev til den store boks, hvor der ovenikøbet er en lomme på låget og størrelsen passer lige til en weekend taske.
Det var eget design inspireret af mønstret.
Jeg ændrede også på mønstret til de sidste 3, fordi jeg ikke kan lide rå kanter, så de har alle fået kanter på, som dækker sømrummet og jeg har valgt at vende det udad. De 2 fik også kanter på ved lynlåsen, fordi de er med Bosal-R-inform double sided fusible strøget i.
Den lille er resterne fra min mappe til mit symaskinetilbehør. Så blev det også anvendt :-).

Afprøvning af nyt interfacing/stift mellemfoer
Den røde er med noget nyt jeg har prøvet, som hedder Stiff Stuff fra Sew Lazy, den skal syes ind, men den er en drøm at quilte på, selvom den ikke var limet og jeg frihåndsquiltede, blev stoffet på plads, men når det skal syes sammen er det lidt mere besværlig, end Bosal. Den kan købes samme sted, som jeg har købt mønstret.
Den findes i en blødere udgave, som kan stryges på, det er jeg lige nu ved at afprøve i en taske. Erfaringen kommer i næste indlæg

Pas godt på jer selv derude quiltehilsner fra Esther












 


søndag den 15. november 2015

3D Tæppe + Jul i cirkler

Jeg har aldrig været særlig vild med 3D, omend jeg har beundret dem, der har syet dem, for det er virkelig præcisionsyning.
Men man har en holdning til man tager en ny; som Jens Otto Kragh sagde.
Jeg må give ham ret, for da jeg så dette mønster på Leah Day´s hjemmeside, blev jeg straks forelsket i dette mønster.
Jeg har valgt Kaffe Fasset stoffer, fordi de gav mere spræl i udtrykket.
Det har været længe undervejs, fordi det i mellemtiden blev borte, da vi rejste til USA.
Ihvertfald var det væk, da vi kom hjem og ligegyldig, hvor meget jeg ledte var det pist væk.
I mit hovede havde jeg et billede af en box, men i boxen lå der noget andet.
Der var ikke andet at gøre, end at håbe det nok dukkede op en dag.
Det gjorde det så. en dag hvor jeg skulle bruge noget mellemfoer, tog jeg hele stakken ud fra hylden. Og hvad lå i bunden af stakken ?
Det eneste sted hvor jeg ikke havde ledt efter det.
Arcadia Avenu blev lagt på is et stykke tid, medens jeg har fået syet alle blomsterne fast.
Nu mangler jeg at frihåndsquilte det, så der skal lige samles lidt mod og øves.

Jeg lod mig friste af Mona, til at prøve dette mønster i julestoffer.
Den er syet sammen af 8 cirkler, som vendes gennem et så lille hul, som muligt, fordi hullet skal skjules i folderne.
Det blev mit julesyning i år.

Pas på jeg selv derude, verden er blevet et farligt sted at være. Det er så forfærdelig, det der skete i Paris fredag d. 13 november. Det er totalt uforståelig, hvordan nogen kan myrde uskyldige mennesker, med koldt blod og sig selv, i allah´s navn. Det er en fuldstændig forkvaklet opfattelse af islam.
Føler med alle de mennesker, der er blevet ramt af sorg, fordi der har mistet deres kære i Paris.
Sender mine bedste tanker til dem Esther

søndag den 1. november 2015

Fantastisk udstilling

I går kørte Bjarne og jeg til Odense, for at se Birgitte Busk´s udstilling On Ice, hos Bernina Nordic.

De billeder er så fantastiske, se hvor musikken strømmer ud fra violinen.













Kunsten at beskære et billede og vise de små detaljer i et stort billede.

Man fornemmer enten kolde fingre, som skal binde skøjten op eller den varme glæde ved at tage skøjterne på.














Det er så smukt, en fanget bevægelse









Koldt at falde på isen


















Portræt af skøjteløberen Katarina Wit

Desværre var udstillingen kun den ene dag, for jeg der ikke så den, vil jeg håbe alle billederne bliver udstillet igen, for de er simpelthen fantastiske. Kunst på højeste niveau.

Tænk det er lavet med stof og tråd













 Nu vi var i Odense benyttede vi chancen til at få kigget p nogen af alle de mange smukke bygninger og nogen af H. C. Andersen eventyrskulpturer, som er drysset rundt i Odense indre by.
Vi fandt ikke skrubtudsen er den blevet stjålet ?

Vi afsluttede en dejlig dag, med buffet på den kinesiske restaurant, hvor Den standhaftige tinsoldat står vagt.

Pas godt på jer selv
Hilsen Esther