Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

onsdag den 31. oktober 2012

Nedtagning

I dag tog vi vores udstilling ned og fik at vide, at der havde været mange omkring og se, det var jo dejligt at få at vide, fordi udstillingen havde hængt hele oktober måned, havde vi ingen fornemmelse af, hvor stor interessen havde været. Den enkelt lørdag, hvor vi var der og syede, var velbesøgt.

Her til aften har vi så fejret 20 års jubilæet, i patchworkforeningen, med pølse/ostebord fra Lading Mejeri (det kan anbefales) Gæt hvem der glemte kameraet ???

Tæppet på billedet blev doneret til biblioteket, der så kan finde et sted, til den.
Pas godt på jer selv og hinanden
syhilsner fra Esther

mandag den 29. oktober 2012

I familiens skød

Hele weekenden, siden fredag eftermiddag er blevet tilbragt i familiens skød, få kilometer fra Vesterhavet. Det var skønt at være samlet fætre, kusiner, søskende. Det var ellers en sørgelig familiebegivendehed, som udløste initiativet til, at vi skulle mødes på andre tidspunkter, end til sørgelige begivenheder.  Min søsters død for et år siden, af kræft.


Da vi er en stor familie, som ingen af os har plads til på en gang. Havde vi lejet, en lejrskole.  Pas godt på jer selv og hinanden Hilsen Esther

torsdag den 18. oktober 2012

;-) Ny taske

Min skønne tegneserie, som jeg købte i Middelfart, den var først tænkt til at blive til dækkeservietter. Jeg havde også det par fat quarter af noget stof trykt, som strik og der var kun brugt en lille smule, til at sy en Melly & Me dukke af, jeg anede ikke hvad jeg skulle bruge resten til.
For et par uger siden, havde Gurli en taske med, til syeftermiddagen, hvor hun havde brugt de der trykte strikstoffer, sammen med Kaffe Fasset stoffer og det så knaldgodt ud.
Under lidt oprydning dukkede tegneserien op og straks vidste jeg hvad det skulle blive til , sammen med strikstofferne og lidt andet fra lageret.
Mønstret er fra www.allpeoplequilt.com og det er gratis.
Det er et rigtig godt mønster, som jeg så første gang, da Lone havde det med herud til en af mine sydage.
Mange syhilsner fra Esther

søndag den 14. oktober 2012

Lidt godt til øjne og ører

http://iliketoquiltblog.blogspot.dk/p/quilt-video.html

Lånt hos Iliketoquiltblog

En helt fantastisk skøn vidio lavet med patchworkmønstre og skøn irsk eller skotsk musik. Læn dig tilbage og nyd den, den tager under 7 min.


En måde at bruge motivstoffer på, som er let at lære.
syhilsner fra Esther

onsdag den 10. oktober 2012

Lidt sent

Ja, det er lidt sent at vise billeder fra vores fernisering, hvor vi sad og syede inde i Sløjfen. Det var lørdag d. 6 okt. fra kl. 10 - 13. Den dag havde vi hængt lidt flere tæpper og andet op, som ikke kan hænge på gelænderet til daglig.
Der kom mange mennesker forbi den dag, som viste stor interesse, for de udstillede ting og der kom også et pat nye medlemmer.

Jane´s smukke håndsyede rejsetaske, med indsat broderi.
Hilsen Esther

tirsdag den 2. oktober 2012

20 års jubilæums Udstilling

I går brugte vi, bestyrelsen i Hadsten Patchwork Forening det meste af dagen på at hænge op/lave jubilæumsudstilling. Vi synes selv, at vi fik et rimelig godt resultat ud af det.
Det er svært at tage ordentlig billeder af ting i en glasmontre, mit gamle kamera kan ihvertfald ikke.
Underetagen af Sløjfen, hvor cafeteria/restauranten er.

Øverste etage, hvor der også hænger inde i de rum, som det er muligt at låne/leje, afhængig af om det er en forening eller et firma.
Det sidste er i 4 montre inde i selve biblioteket, hvortil, der kun er adgang i åbningstiden.
Hilsen Esther