Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

søndag den 17. september 2017

Siden sidst, stor omflytning, lidt syning

Siden sidst er der sket en masse i mit syværelse, ikke så meget med sytøjet, men der har været gang i en større omflytning, efter nyindkøb.

Jeg blev meget inspireret at Hanne´s skærebord og det har jeg tilladt mig at kopiere, efter at jeg har opgivet jagten på et billigt hæve/sænkebord.

Indkøb i Ikea: 2 rumdelere med 4 rum, 2 sæt hjul og en bordplade, som ved min dejlig mands hjælp blev forvandlet til et skærebord i en rygvenlig højde.

Ind kom mit gamle Ikea bord til stryge/arbejdsbord ved siden af symaskinen, som står i mit dejlige sybord.
Ud kom min sofa (kun til loftet, kan stadig bruges) + mit gamle fyrretræs spisebord, som røg i Bjarne´s garage.

Et puttetæppe er blevet færdigt, toppen syet før den store omflytning. Teknikken er regnemaskinerstrimler, med de mindste rester. Strimlerne indkøbt hos Søstrene Greene.
















Endnu en regnerulle tæppe, til julemærkehjemmene, der kan blive ihvertfald et mere måske to.
















En genial toilettaske fra bladet Quilt nr 2 2017.

Låget et trukket sammen, når tasken transporteres, fremme ved bestemmelsesstedet, åbnes tasken og låget trækkes ned over siderne og alt står nok så nydeligt klar til at bruge.

Ja, der skal et andet bånd i, men det var lige ved hånden :-)

Alle mine stampsprojekter har pause for tiden + mit broderi (for mange Bollion roser og franske knuder)

Må I alle have det godt derude
Mange syhilsner fra Esther