Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

fredag den 17. april 2009

Fredag d. 17 april 2009

Solen skinner fra en skyfri himmel, den første japanske kirsebærtræ er sprunget ud og står med et flor af lyserøde blomster. Jeg er blevet færdig med at fjerne staudetoppe og ukrudt. Jeg mangler lige at plante nogle indkøbte stedmoderblomster og måske så lidt tallerkensmækkere.

I aftes var jeg til patchworkmøde i Thorsø, det var rigtig hyggeligt, men om jeg vil blive ved med at komme, ved jeg ikke, for det ser ud til at alle andre kommer sammen med nogen, som de kender på forhånd og det er kun mig, der kommer alene, men de er søde og venlige allesammen. Så det bør ikke være et problem, at jeg er alene, for det har jeg jo været længe.

Jeg er gået hen og blevet formand i Hadsten patchworkklub, hvor godt det er, er endnu uvis, men jeg må gøre mit bedste for at få det til at gå godt og blive godt.

Jeg er blevet færdi med april blokken fra månedsprojektet fra Quilt my design. Jeg har syet mosaiktasken færdig. Jeg droppede at lave applikation på. Dækkeservietterne med skiløbende krager har fået syet kant på, så den skal bare lige håndsyes fast på bagsiden.
I aftes begyndte jeg at applikere de to badedamer fra AnnAKa, de er altså bare herlige.
Jeg har fået skåret bundstoffet til dækkeservietterne med snemænd og damer, fået strøget vflixoflexen med mønstret over på stofferne. Nu skal de klippes ud og være klar til at stryge på bundstoffet, når jeg har fået det syet sammen.
Jeg har fået begyndt på månedsprojektet fra Butik Himmelblå. Skåret blokkene til broderierne, skåret, syet og skåret igen stofferne til blokkene (mellem broderierne) nu skal de bare syes sammen igen. Jeg mangler også at gøre de ovale stoframmer til broderierne klar. Når det er gjort er det broderierne af de enkelte eventyrblokke, der skal brodereres efterhånden, som de kommer.
Jeg har endnu ikke fået prøvet hvordan deucopagelakken kommer til at se ud på mit store billed. Jeg er lidt nervøs for det.

Jeg skal på Blå Kors idag og jeg ved der venter et ordentlig læs børnetøj, fordi det kom onsdag næsten lige inden vi skulle lukke. Jeg tror ikke, at ret meget af det er særlig godt.
Jeg håber, at Birthe er der og kan hjælpe med at sortere det.

Ingen kommentarer: