Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

onsdag den 7. november 2018

Sidste nyt fra mit syunivers

Der er sket lidt i min systue, nu hvor der ikke er så varmt mere.

Dette er oktober måneds sommerfugl fra Claudias Quilt, hvor mønstret ligger gratis i 1 md. Det er den ottende i rækken. November er kommet, men ikke syet endnu.










Vi har været på Sjællandstur med den lokale patchwork forening, til patchwork butikken i Køge og Speick design i Lyngby, nu Værløse.
I Køge købte jeg mønstret til denne 8 kantede skraldespand.

Her den ene side.












Her den anden side. Den fik lige et par høns mere end på mønstret, synes det var snoldet, at hanen kun havde 1 høne.

















Jeg har endelig langt om længe fået quiltet min Jacqueline De Jonge quilt fra kurset i Vejle.
Det krævede mange oversprings handlinger, inden jeg fik modet til at gå igang med frihåndquiltningen.
Det gik nogenlunde, men der er plads til forbedringer.












Ja jeg burde ikke gå igang med nye projekter, der ligger rigeligt i forvejen, men jeg bliver ustandselig fristet.

Dette er hvad jeg nåede på et kursusophold, på Fredrikshøj Bed&Breakfeast, på Fyn. Arrangeret af Mette Patchworkgården i Ørbæk.
Det kan anbefales, maden er lækker, værtinden er supersød og det er Mette også + du kan lave lige hvad du vil og der er ingen krav om indkøb hos Mette, men muligheden er der i hendes velassortedrede butik.

Lige nu er jeg ved at sy en taske færdig, som jeg i den grad mangler :-) :-) :-)


Mange syhilsner fra Esther