Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

tirsdag den 18. december 2018

Op under jul

Hurraaaaaaaaaaaaaaaaa endelig er toppen samlet på min Aves fra Kathryn Kerr, som endte med at være et hadeprojekt, der gav mig mareridt tilsidst.
Det kan nok ikke ses på billedet, men det er miniature quilt, med blokke på henholdsvis 3 " og 6 ", syet sammen af små dele, helt ned et 1 1/4 " lavet til trekanter.
Alt er småt med altfor mange lag stof ovenpå hinanden.
Det var røget i skraldespanden, hvis det ikke var fordi, at jeg har betalt for mønstret og min aversion mod at smide ud.
Det værste er, at det ikke rigtig kan bruges til noget, fordi det måler 60 x 60 " = ca. 160 X 160 cm.
Nå, men det er jo ikke helt færdig endnu, det skal samles og quiltes også. Nu er der dømt pause med det projekt.

Der er kommet en form for sytaske til The ultimate carry all bag fra Craftsy.com
Den er blevet til opbevaring for tilbehør til tasker.
Den har en velsignende masse lommer









Jeg kom lige til at lave et skraldehus mere, fordi jeg jo er nød til at have en både oppe og nede.
Den er praktisk og så ser den pæn ud, når den ikke skal bruges.














Jeg ønsker alle mine søde læsere En rigtig dejlig hyggelig jul, samt et helse og lykkebringende Nytår.
Pas godt på jeg selv.
syhilsner fra Esther

onsdag den 7. november 2018

Sidste nyt fra mit syunivers

Der er sket lidt i min systue, nu hvor der ikke er så varmt mere.

Dette er oktober måneds sommerfugl fra Claudias Quilt, hvor mønstret ligger gratis i 1 md. Det er den ottende i rækken. November er kommet, men ikke syet endnu.










Vi har været på Sjællandstur med den lokale patchwork forening, til patchwork butikken i Køge og Speick design i Lyngby, nu Værløse.
I Køge købte jeg mønstret til denne 8 kantede skraldespand.

Her den ene side.












Her den anden side. Den fik lige et par høns mere end på mønstret, synes det var snoldet, at hanen kun havde 1 høne.

















Jeg har endelig langt om længe fået quiltet min Jacqueline De Jonge quilt fra kurset i Vejle.
Det krævede mange oversprings handlinger, inden jeg fik modet til at gå igang med frihåndquiltningen.
Det gik nogenlunde, men der er plads til forbedringer.












Ja jeg burde ikke gå igang med nye projekter, der ligger rigeligt i forvejen, men jeg bliver ustandselig fristet.

Dette er hvad jeg nåede på et kursusophold, på Fredrikshøj Bed&Breakfeast, på Fyn. Arrangeret af Mette Patchworkgården i Ørbæk.
Det kan anbefales, maden er lækker, værtinden er supersød og det er Mette også + du kan lave lige hvad du vil og der er ingen krav om indkøb hos Mette, men muligheden er der i hendes velassortedrede butik.

Lige nu er jeg ved at sy en taske færdig, som jeg i den grad mangler :-) :-) :-)


Mange syhilsner fra Esther

torsdag den 13. september 2018

Længe siden

Dette er min fantastiske rygsæk, et Blue Calla mønster, som var med på vores tur sydpå, den passede fint til at pakke det, som skulle med i kupeen på autotoget gennem Tyskland.
I rummet i bunden kunne der ligge en lille toilettaske eller min symappe kan også lige være der.
Masser af lommer i selve tasken til pas, pung, læsestof o.l.
Der var dog en stor designerfejl, afstivningen til håndtaget var ikke godt nok og måtte afhjælpes med ekstra afstivning. det kunne være lavet anderledes fra starten, hvis jeg havde vist det, men det kunne desværre først ses, da rygsækken var færdig.




Min Gravity quilt er endelig blevet færdig, den er quiltet ganske enkelt med lige linier, som følger retningen på blokkene.
Den gav mig en del hovedbrud, fordi jeg ikke ville lave den helt store King size og heller ikke den helt lille baby quilt, men midt imellem. Øv da også, nu passede målene på mønstrene ikke med linialen, så jeg måtte selv til at omregne målene, så de passede med den størrelse romber, som jeg havde valgt. Det var noget af en udfordring, for de blev ret skæve.










Min Jaybird er blevet færdig og det var ellers meningen, at den skulle quiltes en del, men da den drillede mig, fordi limmen ikke holdt ordentlig og jeg måtte til at pille en masse quiltning op og samtidig opdager, at jeg har byttet rundt på 2 blokke, så nøjedes jeg med at quilte om alle stjernerne, for måske får den ikke lov til at blive hjemme hos mig.

Det var alt for denne gang, men der er stadig meget på beddingen.

Pas godt på jer selv

mange hilsner fra Esther









søndag den 1. juli 2018

Nyt fra symaskinen

Den ser ikke ud af ret meget, men den hedder Ultimate carry all bag, den er fundet på Craftsy.com.
Der er masser af lommer i den og holder bag på, så den kan sættes fast på kuffert håndtaget, altså de håndtag, som kan trækkers op.
Stoffet på forlommen er hjembragt fra USA.









Det er lidt svært at tage et billede, som viser, hvor meget plads der er i tasken, men der er 2 store lommer, som har mindre lommer på siderne + den lille lomme forand, som har lommer på.
Det er et strygestykke, som er på bagsiden af bagsiden.









The Hipbag hybrid fra Studio Kat design, nåede lige at blive færdig inden ferien
Den er genial, fordi den kan bæres i en skulderrem, men kan også laves om til at bære, som bæltetaske. Den har 3 lommer.















De 3 lommer er passende til, at i lynlåslommen kan pas, mobil og pung være. I midterlommen kan kameraet være, så det er nemt at få fat i.
I forlommen er der plads til solbriller og lidt andet nødvendigt.
Stoffet er hjembragt fra USA.












Den gratis BOM fra Pat Sloan, Let´s go camping, bliver lidt svær at sætte sammen.












Som det ses er nogen af blokkene beregnet til at stå på højkant.














Og andre ikke. Det er min egen skyld og vald af stoffer, så det ender nok med, at jeg må ud i at designe blokke, og dele dem i 2 tæpper.

Pas på jer selv derude i sommervarmen.
Mange hilsner fra synørden Esther






tirsdag den 26. juni 2018

Køretur til Lago Maggiore og Dolomiterne

Fredag d. 8/6 2018 var vi 4 biler, som mødtes ved Sekkelund cafeteria, 3 triumpher og 1 jaguar. Holdet bestod af Preben og Lisbeth, Jens, Jørgen og Inger, samt Bjarne og Esther.
Med destination sydpå til bjergene. Første stop var Fleggård og derfra videre til autotoget Hamburg - Lörrach. Det er en dejlig behagelig måde at komme gennem Tyskland og der spares 2 overnatninger + benzinen, det går næsten lige op, med prisen på toget.
Vel ankommen til Lörrach, til tiden, trods forsinket afgang fra Hamburg kørte vi mod Schweiz og det varede ikke længe inde vi spottede de første bjerge i det fjerne med sne på toppen. Vi skulle hele vejen på tværs af Schweiz og ned til sydenden af Lago Maggiore i Italien, Nærmere bestemt Blue Relais hotel i Arona, en lang dagsmarch.
Alligevel valgte vi at køre over Sht Gottard fordi det gav mulighed for en masse bjergkørsel, med masser at hårnålesving + dem der bare er sving og fantastiske udsigter over bjergene, samt en masser af mindre brusende vandfald.
På toppen af Gottard kunne vi se hvorfor.
Der lå stadig masser af sne, som smeltede. Vi så en imponerende flot hjuldamper, da vi spiste frokost med udsigt over Vierwaldstetter søen.
Jeg kan godt forstå, at det koster penge at køre gennem Schweiz. Vi kørte gennem 48 større og mindre tunneller og kun 3 blev gentaget på vej ned fra Sht Gottard, det kan ikke være billigt at lave.
Vi nåede frem til hotellet ved 19 tiden og kunne heldigvis spise middag der, men ellers var der flere spisesteder i nærheden, især Old wild west, på den anden side af vejen. Hotellet er udmærket og ligger i økonomi enden af søen.

Vi gik en tur ned til søen, men det var ikke ligefrem en badestrand. I stedet kørte vi ind til Stresa, men det var søndag og italienerne havde fri, så der var ikke en P plads at opdrive. I stedet kørte vi op i bjergene, fandt en lokal restaurant til frokost. På vejen ned igen ville Jørgens bil ikke være med mere. Hvad det handlede om vil andre med mere forstand på biler fortælle, men det kostede mændene 1 ½ t. i bagende sol, med hovedet nede i motoren. Derefter gik turen bare hjem til hotellet.
Medens vi opholdt os ved Lago Maggiore, var vi rundt i området bl.a. oppe på bjerget Matterone, hvor vovehalsene Preben og Jens var oppe og køre vildt ræs, ned ad bjerget. Vi kørte rundt om både Orta søen og LagoMaggiore, som indebar 2 passager af den schweisiske - italienske grænse, kørsel på en skrækkelig dårlig, men snoet vej, uden den mindste lille udsigt, kæmpemarked i Luini, Nogen tog sejlturen ud til øerne Isola madre og Isola Bella, andre besøgte borgen Borremeo eller Rocca di Angera, den blev kaldt begge navne, hvor der var en kæmpe dukkeudstilling og undervisning af italienske skolebørn i, hvordan det var at være soldat i riddertiden + en smuk have.

Vi besøgte en meget smuk kirke Madonna del Sasso, hvorfra, der var en meget smuk udsigt over Lago Maggiore.
Vi tog op og så kæmpestatuen af Biskop Borremeo, på 35 m, hvor det kan lade sig gøre at kravle op indeni statuen og kigge ud gennem hans øjne og ører.
I al den tid vi var ved søen havde vi kun 1 ½ dag med byger, det voldsomme buldrer og regn, kom om natten medens vi sov, så kan vi ikke klage over, især ikke da vi fik at vide, at i ugen før vi kom var der koldt og regnfuldt. Det er et område der er et besøg værd, det er ikke helt så turistpræget, som Gardasøen.
Lørdag morgen pakkede vi sammen, vi skulle videre til Dolomiterne, nærmere bestemt Arrabba og hotel Olympia, undervejs skulle vi overnatte på Passo Stelvio, da vi når grænsen til Livigno har Preben problemer, han går i stå. Dem der har forstand på biler må fortælle den historie. Jeg kan kun sige, at han kom op til hotellet. Her er der koldt og der løbes stadig på ski oppe på pisterne.

På hotel Piravano talte servetricerne kun italiensk og havde ikke rigtig styr på hvad de selv skrev på bestillingssedlerne + der var en masse larmende italienske skolebørn. Heldigvis var portien meget hjælpsom, da regningen ikke passede.
Det gik fint med Prebens bil ned gennem alle 48 hårnålesving, det holdt desværre ikke resten af dagen, men frem kom han, til et gensyn, med et hotel, vi har været på flere gange før.
Nu vi er her igen, gik turen rundt til alle de kendte steder, op og ned af alle passene Pordoi, Falsereggo, Gardena, Sella, Compolongo, Fedeia, Marmelada, jo flere hårnålesving jo bedre. Luften er balsamisk og udsigterne er majestætiske og smukke, det er lise for sjælen at køre rundt i Dolomiterne.
Vi besøgte byen med Kunstsmeden og træskæreren. Vi tog til Corvara og spiste frokost hos restaurant Fornella, med pigtråd i toiletbrættet og frække tegninger, samt fantastiske dækkeservietter og selvfølgelig lækker mad. Undervejs kom vi forbi borg Andraz, som er helt tilbage fra 1300 tallet.
Flere gange på vores tur rundt mødte vi et dansk cykelhold fra Kolding. Det er godt nok supersejt at cykle rundt i de bjerge.
Det er torsdag og hjemturen begyndte, med først stop i Vipitino, en kort tur på ca. 100 km hvor man ikke måtte køre i den indre by. Et flot hotel klassisk østrigsk, med masser af blomsterkasser op over facaden og foran hotellet, selvom vi stadig var i Italien.
Sidste stop inden Lörrack var hotel Garni Noval i Feldkirch, som kan anbefales for det mest lækre morgenmåltid, på hele turen, der var alt hvad hjerte kunne begære hjemmelavet syltetøj, oste, pålæg, æg efter eget valg, dejligt brød og kaffe ikke mindst. Aftensmaden blev indtaget på Rustika Nofler Stuba, som kan anbefales lækker mad og en tjener med humor.
Det eneste skår i vores glæde over turen, var en meget varm flixbuskupe i toget fra Lörrack til Hamburg, som skulle deles med andre fremmede passagerer. Ellers var alt perfekt.
Det er en tur, som jeg gerne vil anbefale til andre. Med hilsen fra Esther (forfatter) og Bjarne

fredag den 30. marts 2018

Langfredag og hvad symaskinen har frembragt

Dagen stod i kunstens tegn. Vi tog på tur til Midtjyllands kunstcenters påskeudstilling, det var vi sidste år, for første gang og det var en skøn oplevelse, som vi gerne gentog.
På vejen kom vi fordi Gl. Ry kro og fik et helt chok, den var nedbrændt, der havde vi ellers tænkt at spise frokost, som vi gjorde sidste år.
Bortset fra den grimme oplevelse med kroen, så var turen, en dejlig oplevelse, med masser af fascinerende og flot kunst.

I vil nok ikke tro det, men der er kommet en taske mere ud af min symaskine.
Igen en byannie.com, Tresures & Trinkets.









Ja det er virkelig en taske, som har plads til alle skattene og nipsgenstandene, med alle de lommer den har og det bedste, lommerne har vinduer, så jeg kan se hvad der er i dem.












Ellers har det meget været Aves det handler om.
Nu er der 2 cirkler, med flyvende gæs udenom.
















Det her er blokkene fra 5 uger, dem i midten kom hver for sig og kanterne i en uge.









Disse 8 blokke i 1 uge. det er noget pille nille værk, de måler kun 3½ "








Disse 8 er fra i søndags og måler også kun 3 ½ "
Nu er jeg spændt på, hvad der kommer på søndag.


Må I fortsat have en dejlig påske.
Mange syhilsner fra Esther

tirsdag den 6. marts 2018

Hvad snevejret resulterede i

Snevejr med trusler om isslag, så blev der ingen træning mandag, i stedet blev den tilbragt i mit dejlig syrum.

Jeg fik færdiggjort en projektpose. Jeg kan godt lide at have samling på tingene. Den bliver indviet med den lille strikketaske, fra kursus hos Quiltefant. Den skal syes i morgen










Den store strikketaske er her. Syet i stof, som er hjembragt fra Arizona USA, hvor vi så en stor kaktuspark.















Tasken er genial, indvendig med rumdelere, til 6 nøgler garn. Tasken forsynet med 6 huller, som garnet kan føres op igennem.

Det er ikke afprøvet endnu. om det virker, så garnnøglerne ikke flitrer sig ind i hinanden.












En anden projektkuffet, til størrer projekter også med rude i, så jeg kan se hvad der er i kufferten












Bagsiden, jeg har afprøvet noget nyt indlæg, som hedder Bosal-R-in Form, som er lidt stivere i den end Soft & Stable og Style Vil.
Fordi det er stivere er det også en smule mere besværlig at arbejde med.









Til sidst fik jeg lavet en blok mere til Pat Sloan´s BOM Let´s go camping, men det kan nu godt være, at den skal pilles lidt op, så dyrene kommer til at vende samme vej.

Det tager jeg stilling til medens jeg syr min sy udstyrstaske

Pas godt på jer selv derude.

Syhilsner fra Esther

lørdag den 27. januar 2018

Et fantastisk kursus, med fantastisk stemning

I sidste uge var jeg på det mest fantastisk kursus, med Jacqueline De Jonge, i 3 dage, med en fantastisk stemning, lige til at blive høj af.
Kurset var arrangeret af Merethe Søbye og Connie Panduro og foregik i Vejle.
Det var et dejligt kursus sammen med 17 andre skønne kvinder og en meget dygtig underviser.
Vi var 5, der boede på samme hotel, så hyggen kunne fortsætte, både morgen og aften.

Her gik jeg og troede, at jeg vidste alt om paper piecing, men jeg kom hjem med rigtig mange gode fif og tricks, nogen hvor jeg tænkte, hvorfor har jeg aldrig selv tænkt på det.

Jeg syede Jacqueline´s mønster Happiness.
Baggrundsstoffet købte jeg på en tur til USA, derfor valget af mønster, MEN da jeg skulle skære stoffet, var der ikke nok af mit baggrundsstof og JOANNS, hvor det var købt sender ikke til udlandet og forøvrigt var det udsolgt. NU var gode råd dyre, jeg efterlyste det på Facebook OG TÆNK en amerikansk dame sendte alt det hun havde til mig og ville ikke høre tale om at modtage noget for det, som hun skrev from one unknown to an other unknown (fra en ukendt til en ukendt). At der findes mennesker, som hende gør verden til et bedre sted.

Nej jeg manglede ikke en taske, men jeg havde noget stof og møbelruskind i overskud og det kunne lige række til tasken Grethe fra Den lille lade, den første jeg syede flyttede hjemmefra.











Jeg lod mig friste af Karin´s link til Pat Sloan´s mysteri BOM 2018 Let´s go camping.

Dette er den første blok.















Det er ikke slut med fristelserne.
Kathryn Kerr, der har lavet The ultimate sampler med 365 blokke, sendte et tilbud i december.

på en quilt, som hedder Aves, hvor der kommer en blok om ugen.

Den er ikke gratis.

Det her er midterfeltet og her havde jeg god gavn af min lærdom fra kurset med JdeJ.























Jeg har fået færdiggjort 2 puttetæpper, af rester, der ligger to mere, som er samlede og bare skal quiltes og have rullekant + en, som er ved at blive syet sammen. Så er der dømt pause med puttetæpper, indtil jeg har fået noget af det, som ligger og venter gjort færdig.

Mange hilsner fra synørden Esther

tirsdag den 16. januar 2018

Sket lidt i det nye år

En ny taske blev født sammen med det nye år. Mest fordi den jeg havde syet, flyttede hjemmefra. Dernæst fordi jeg havde noget møbelruskind i overskud + lidt stof  og en genbrugs hank, alt det passede lig til tasken Grethe fra Den lille lade.







Jeg lod mig friste af Karin, selvom jeg i år ikke kan komme med på quiltecamp, fordi titlen var Let´s go camping.
er Pat Sloan´s gratis BOM i år
Dette er den første blok, som stadig kan downloades











Jeg var så heldig, at nogen af mine børn syntes jeg havde brug for en Iphone, så de gave mig en i julegave og det selvom vi slet ikke giver julegaver til hinanden.
Der var en meget rørt farmor juleaften.

Den skulle jo have beskyttelse, når jeg nu skal til at huske at tage den med mig rundt i huset.












Mønstret er fundet på Pinterest og kan både hænge på skulderen og sættes fast i en buksestrop.

Nu skal jeg så bare lære at bruge den. Det kommer nok til at tage lidt tid.















For lang tid siden gik jeg igang med Empire Place, den har ligget stille længe, medens jeg har forsøgt at tømme restlagret i syning af Puttetæpper til julemærkehjemmene. (det er ikke lykkedes endnu), men havde lige brug for en pause fra putterne.













Pausen er foreløbig blevet brugt til at færdiggøre 2 blokke, så der nu er hele tre færdige blokke.



Jeg glæder mig, ikke til jul, men til, at jeg skal på kursus med Jacqueline De Jonge på torsdag i hele 3 dage.

Mange hilsner fra synørden Esther