Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

fredag den 27. juli 2012

Glade huse

Ja, det er ikke fordi det bliver til meget syning her i det dejlige solskin. Denne er blevet gjort færdig af flere omgange. Først bunden, som blev påbegyndt i sy gruppen i Viby, hvor vi alle var med til projektet huse Efter bogen Happy Villages.
Dernæst kom der tage på og derefter vinduer, døre, trapper og træer.
Til sidst bliver det dækket med sort tyl og syet om hver eneste vindue, hus, dør, tag, trappetrin og træ.
Jeg brugte usynlig tråd, for at undgå at skulle skifte tråd hele tiden.
Til allersidst blev den sorte kant syet på.
Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet, pga stofbytteriet har jeg nogen huse, som burde males om, men jeg har valgt at lade dem være. For det var det, jeg har prøvet det og lært rigtig meget, til næste gang jeg skal lave glade huse.
Nu vil jeg gå ud og nye sommervejret.
Hilsen Esther

fredag den 20. juli 2012

Onsdag havde jeg et dejligt besøg af Annelise, som var hundepasser i nærheden. Det var bare så hyggeligt, men vanen tro er der ingen billeder, dem må I se på Annelise´s blog (Quilter).
Torsdag havde jeg en aftale om at quilte mit tæppe igen, på longarm, efter at det var pillet op, fordi der først gang havde været problemer med maskinen. Det er derfor, at der er lyse kanter på tæppet, det er der også foroven, et 25 cm øvestykke, som jeg har bøjet om bagpå.
Quiltningen kan ikke ses på billedet af forsiden.
Kameraet havde jeg selvfølgelig glemt.
Denne gang opførte maskinen sig pænt, bortset fra da vi vendte trådrullen om og kunne konstatere, at det ikke var lige meget, hvordan rullen vendte, på trådholderen, maskinen lave løkker på bagsiden, når tråden vender forkert. Øv øv øv, der måtte lig pilles 1½ række op.
Jeg skal ikke glemme at sige, at sådan et monstrum er svær at styre, den er meget levende, og det kan ses på quiltningen. (Jeg tager hatten af for dem, der kan styr det monstrum til perfektion, nogen ovenikøbet på frihånd)
Det er en lille rød prik lys, som skal følge stregen i mønstret og det kan ses, på bagsiden, fordi jeg ikke tænkte på at vælge en lys undertråd.
Det skulle have været mørk bagsidestof eller lys undertråd.
Så blev jeg så klog. Det ved jeg til næste gang, for det bliver ikke sidste gang, jeg betaler mig til quiltning på longarm. Det tog fra kl 9 - ca 16, med diverse pauser at quilte tæppet, som er 180 x 215  cm.
Jeg vil tilføje, at jeg har fået en meget, meget fair behandling af Lone i Kræmmerhuset, ikke nok med, at hun pillede alt det op, som var gået galt første gang, men jeg fik også lånet af maskinen til halv pris, fordi jeg havde kørt 2 gange.
Nu vil jeg sy de sidste 6 blokke til knuste hjerte sammen, bortset fra, at mine hjerter er ikke knuste

lørdag den 14. juli 2012

En anden Australier

Jeg kunne ikke komme længere med min french braid, før jeg har fået hentet noget mellemfoer, både top og bagsidestof ligger klar, men jeg kan jo ikke sidde med tomme hænder, medens regner og tordner udenfor.
Jeg er igang med endnu en Australsk taske The embroidered village bag.
Ja, jeg er fascineret af Australien og deres patchwork, som ofte er blandet med mange andre teknikker. I denne taske skulle der være båndbroderi, men det er jeg ikke så gode venner med, derfor må jeg finde andre teknikker og metoder til at opnå noget der ligner. Her har jeg valgt at brodere roser med boillion sting, samt bruge silkeblomster. Dette er lommen til for eller bagside af tasken, men den er langt fra færdig. Huset er en lomme.
Dette er lommen til den anden side af tasken, som heller ikke er færdig. Blåregnens blomster er lavet på vandopløselig plast, med tyll under, som sikkerhed, blomsterne er broderet med colonial knots, som er lettere at lave en franske knuder, men ligner de franske. Også her har jeg brugt silkeblomster og perler. Her er huset også en lomme.
Det er utrolig spændende at lave, men også nødvendigt at holde en pause fra.
Hilsen Esther

mandag den 9. juli 2012

I vores vindueskarm på loftet, som jeg bruges, som syrum, står disse orkideer. Det er min mand, som har grønne fingre, men jeg nyder synet af dem.
I vinduesudsigten kan ses, min rosenhæk, som jeg fik i gave til min 60 års fødselsdag. Jeg måtte dog selv indkøbe og plante den. Det er derfor trist at opleve, at en lastbil kørte 1/4 af hækken i stykker forrige vinter og nu da vi skulle have nyt vandværk, så røg der lige et stykke mere.
Jeg må så nyde orkideerne i stedet.



Jeg er blevet færdig med toppen til min french braid, som jeg købte stof til i Birmingham, dog blev et par enkelte stoffer skiftet ud hos den lokale "stofpusher". Nu skal jeg så have fundet ud af, hvordan den skal quiltes.
Ja, det kan blive til noget med sytøjet, når sommeren mest byder på regnvejr.
Hilsen Esther

tirsdag den 3. juli 2012

Rødt i rødt med sort

Nu, hvor jeg er blevet færdig med at klippe alle akelejerne, så de ikke spreder sig mere end de allerede har gjort og luget ukrudtet op, for et hakkejern var helt umulig i det våde jord. Ja, så blev der tid til sytøjet. Dette tæppe har jeg syet på med jævne mellemrum, siden træffet i Skærbæk, hvor jeg besøgte butikken Paletten, i samme by. I butikken stod de og demonstrerede denne fine lille blomster blok.
Den er utrolig enkel at sy, man tager et stykke stof, jeg har valgt røde stoffer, men det kan selvfølgelig være alle andre farver.
Til 1 blok skæres 4 stykker stof på 10 x 10 cm. Det sorte er strimler på 3 ½ cm.
Den sorte strimmel lægges tilfældigt på skrå, på det røde i det ene hjørne, syes på med ½ cm sømrum ( husk at være opmærksom på, at det sorte stof skal kunne nå helt ud til hjørnespidsen på det røde) klip strimlen fri.
Nu syes strimlen på den anden side af den røde firkant hele vejen langs den røde firkant i en vinkel, hvor det bredeste er i samme ende, som det lille stykke, (også her skal du sikre dig, at strimlen, når den vippes ud, kan nå til kanten af den røde firkant) syes på igen med ½ cm sømrum. Når alle 4 har fået syet sorte strimler på, skæres det overflødige sorte stof af og det røde stof under de sorte strimler kan klippes af, (det gjorde jeg ikke). Nu syes de 4 stykker sammen, sådan at de korte sorte, som er syet på, mødes i midten.
Af fire blomster kan der lige blive en pude.
Jeg har fleece bagpå, derfor valgte jeg at maskinquilte rundt om de små sorte felter. Tæppet er 150 x 200. Passer lige til en lille morfar på sofaen.
Hilsen Esther