Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

onsdag den 29. august 2012

Træf i Roskilde, med overnatning

Jeg kom først hjem fra træffet mandag aften ved halvsekstiden, hvor jeg blev hentet af min mand på stationen, træt, men fyldt med dejlige oplevelser. Tirsdag gik med at få købt ind, besøge min søde besøgsværtinde og bestyrelsesmøde i borgerforeningen. Redning af forsamlingshus, står stadig på programmet.

Dette er min høst fra træffet i Roskilde. det bedste er minestrygejernet, som jeg fik anbefalet af min værtinde. Købt på tilbud hos Bali Quilt, der faldt jeg også for en bog, med syting, ellers blev det kun til et bundt lyse stoffer og et stykke stof med New York skyline, gæt hvad til??
Et inspirerende og lærerigt  kursus med Alice Frost i at lave trådbilleder, der er ingen billeder fra, endnu.

Jeg var så heldig at få tilbudt overnatning hos et par søde, kreative og inspirerende mennesker i en landsby udenfor Roskilde.
Her er et af mandens billeder, der var flere andre, men jeg har en svaghed for klovner, derfor blev det dette. Han kan også lave en dampmaskine helt fra bunden, til der fungerer, med fløjt og det hele.
Lis er meget dygtig og kreativ, så det er meget svært at vælge, hvad jeg skal vise, af hendes kreationer, for der var mange. Denne  bargello er hendes eget design, med et twist og alligevel i balance.
Et tæppe, med runde fritskårne runde former, tilføjet en ekstra dimension, med applikationer, som gør tæppet til hendes helt eget.
Her et nærbillede af en af applikationerne.

Er der noget at sige til, at det blev en ekstra inspirerende weekend udover udstillingen på træffet.

Jeg kunne i ro og mag tage toget hjem mandag, dog med den ekstra oplevelse, at DSB flyttede togafgangen fra et spor til et andet, få minutter før afgang og med symaskine og kuffert på slæb var det ikke spor sjovt at skulle, ned af trappen, hen gennem tunnellen og op ad trappen. Jeg nåede det lige, til toget kørte ind på perronen. Ind i toget, en venlig sjæl var hjælpsom, finde min plads og sætte mig ned og lade hjertet falde til ro igen.

tirsdag den 21. august 2012

Jeg er pavestolt

Jeg er pavestolt, fordi jeg idag blev næsten færdig med min australske taske, det eneste, som mangler er en snor til løbegangen, som jeg kan hente på torsdag, når jeg er i Viby og tre knapper, dem vil jeg prøve at se om jeg ikke kan finde, nogen flotte knapper på træffet i Roskilde.
Dette er front og bagside. Jeg har lavet en del om på dekorationerne, fordi jeg er uvenner med silkebåndsbroderi, har jeg alternativt valgt at brodere, med almindelig DMC tråd og brugt silkeblomster til andet. Knapperne er fortrinsvis fra lagret og nogle få fandt jeg på tilbud i Aulby.
Husene er lommer.
Den ene ende. I bihuset gemmer sig en nålebrev. Apropo, noget der stikker.
Den anden ende. Min søde unge pige bærer rundt på et fingerbøletui, i form af en slags klappung, lavet med blød plast, volumeflies, stof og filt, syet sammen med palestrina sting, som på dansk hedder dobbelte knudesting, fandt jeg ud af. Hendes kurv er beregnet til målebåndet. Sommerfuglene er fra et stykke stof og sat på med vlixofix og knaphulssting.
Det har været utrolig spændende og udfordrende at lave tasken og jeg er blevet ekspert i colonial knots, som er en slags franske knuder, bare lidt lettere, at styre.
Hilsen Esther

lørdag den 18. august 2012

Roser uden torne

Nu har jeg endelig fået nr to rosenbillede gjort færdig, som jeg begyndte på, ved et kursus med Bettina Andersen i Fredrikshavn, for ??? siden.
Det at lave roserne, kom til at kræve eksperimenter, med forskelligt stof. Jeg viste hvordan de ville blive med krympefolie, for det havde jeg brugt til de røde roser, i det første rosenbillede.
Jeg prøvede med foerstof og bomuldsstof, men begge gav bare lidt flade roser, uden fylde, næsten, som med krympestoffet. Tilsidst prøvede jeg med et par silketrusser, som jeg havde fundet i genbrugsen og de gav lige de store volumiøse roser, som jeg gerne ville have. De første blade jeg satte på,faldt for meget sammen med baggrunden, så de forsvandt, nu kom jeg måske til at gå for meget til den anden side og fik for mange og for lyse blade på.
Jeg vil gerne have billedet i guldramme, men har ikke været ind hos farvehandleren endnu og fundet ud af, hvad der vil være bedst at male rammen med.

I dag skal vi have sommer/støttefest i vores lille landsby, for at skaffe penge til at få renoveret vores gamle forsamlinghus og bevare det, som samlingspunkt. Heldigvis ser det ud til, at vejrguderne er med os. Jeg håber rigtig mange vi støtte op om festen.
Hilsen Esther

mandag den 13. august 2012

Biltræf

Ja, det har ikke ret meget med patchwork at gøre, men vi tilbragte en dejlig weekend på Krakær campingplads i selskab med andre bilentusiaster, ligesom min mand.
Her er det en størrer samling af forskellige triumph biler.

I forbindelse med træffet mødte vi en fantastisk imødekommenhed fra handelsstandsforeningen i Grenå, som skaffede tilladelse til at vi kørte ind i byen gennem gågaden og parkerede rundt om deres smukke kirke.

Hvor der var bryllup.
Jeg fik den største gammeldaws isvaffel, med kun en kugle, ja 1, jeg har fået nogensteder, endog størrer endog dem de laver på havnen i Mariager.

Måske dem, ser bor her. Det blev lidt tiltet, fordi det er taget fra bilen, da vi kørte forbi.

Vi boede i en sådan hytte. Rigtig lækker, med både toilet og bad. Vi har før boet i telt, når vi var på træf, men det er slut. Det er for vådt og klamt, hvis vi er så uheldig, at det regner.
I år var der supervejr.
Campingpladsen kan anbefales, et meget venligt værtspar og god beliggenhed.
Hilsen Esther

søndag den 5. august 2012

Min skønne have

Selvom jeg ikke behandler haven særlig godt, se hvad den belønner mig med, hele to blomsterstængler på palmeliljen. Det er heller ikke hvert år, den blomster.
De små buketroser er der heldigvis stadig lidt liv i, selvom jeg måtte klippe rigtig meget af her i foråret, som var taget af frosten.
Lidt laver jeg i haven ;-)))





Ærteblomsten, som jeg har fået forærende af en fugl, har af mangel på støtte, valgt at kravle i vandet. Ja jeg ved godt det ikke kan ses, at det er vand, for det er helt dækket af andemad, men der er ovenikøbet en åkande, som ikke kan ses i denne vinkel, den er heller ikke så glad for at blomstre i år, som den plejer at være, det er for koldt.

Buketrosen Hanne, som blomster utrolig flittig hvert år.
Der står en havebænk foran roserne, med udsigt over havebassinet, som jeg bruger til at sidde og sy på, når vejret arter sig og nyde guldsmedenes og vandnymfernes dans over vandet, ellers kan jeg sidde på terrassen, i skyggen og nyde fuglesangen.
Nyd sommeren. Hilsen Esther

fredag den 3. august 2012

Hyggelige dag hos Kirsten

Jeg kørte over til Kirsten og Preben i et skrækkeligt vejr mandag, det var det rene skybrud og det fortsatte, så vi måtte bruge paraply for at komme over i Kirsten lækre syrum. Heldigvis fik jeg tømt bilen i en lille pause, mellem bygerne.

Jeg lagde ud med at begynde på alle husene til syboxen, om mandagen, så da Mette, Gitte og Lone kom tirsdag, var mine huse klar til alt det fine, som nu skulle på. Vi måtte desværre undvære Annelise pga sygdom, det var et savn.
Inden vi for alvor gik igang med syningen, var vi lige en tur rundt i Kirsten og Prebens smukke have og omkring Preben lille plantebørnhave.
Nu skulle syningen for alvor igang, men forinden måtte vi få lov til at beundre Lones smukke tæppe, med det geniale pif, de applikerede blomster drysset ud over tæppet.
Kirsten og Preben har en flagspætteunge, som troligt kommer flere gange om dagen og spiser, også selvom Kirsten og jeg sad ude i det dejlige solskin i deres gårdhave og syede, på vores syboxe.

Jeg forsøgte at fange Kirstens dybe koncentration om sytøjet, men nej det lykkedes ikke.
Jeg har godt nok taget billeder af Kirstens smukke huse, men dem skal hun selv have lov at vise, på hendes blog.

Det er de to huse, som jeg er kommet længst med. Den med det grønne tag er klar til at sy på. Den med det røde tag er klar, men jeg mangler den sjove skorsten ved siden af.

Her er de to andre sider, som er klar til at dekorere. Syboxen er fra Quilt my design. Jeg købte kun mønstret  i Aulby, fordi jeg ville lave husene i andre stoffer end japanske.
Mine stoffer er fortrinsvis, fra en pakke stof, som jeg vandt til NQT i Ålborg og det røde krympestoftag er rester fra roser, som jeg lavede til et billede, på et kursus med Bettina Andersen.
Nu er jeg derhenne, at jeg har gang i alt for meget, for jeg vil også gerne have min australske taske gjort færdig.
Nyd de korte sommerstunder. Hilsen Esther