Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

mandag den 8. juni 2009

Mandag d. 8 juni 2009

I går kom vi hjem fra en rigtig hyggelig forlænget weekend, med alle børnene og børnebørnene i Rønbjerg feriecenter. Det er et supergodt sted, når børnebørnene er fra 1 1/2 år til 19 år, der er noget til os alle og fiskemanden på havnen har supergode fiskefrikadeller.


Lige for tiden er jeg ved at sy et hjertetæppe. Det når ikke at blive færdig inden vi tager afsted på ferie igen på fredag.

Jeg er blevet færdig med det lille japanske foldeteknik med gamle blonder i. Det er lavet, som et forsøg, fordi jeg skulle finde ud af om det kunne lade sig gøre, at sy blokkene på symaskine, først ritråden, til at lave sømrummet på cirklen med, det gik fint, dernæst folde firkanten og sy de runde buer fast på med symaskinen, det gik også fint, men det kræver præcisionssyning. Tilslut er det syet sammen i hånden. Tæppet kan ses på min HP under tæpper.

Jeg fik broderet BOMMEN fra quilteforum i aftes og har gjort den applikerede kurv klar, men den når jeg sikkert ikke at sy inden ferien, fordi jeg skal til bestyrelsesmøde i aften. Vi skal lige have planlagt næste sæson.