Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

mandag den 5. august 2019

Sidste nyt fra mit syunivers

I maj måned var jeg på udvidet kursus i at quilte med westerlee linialer og en speciel trykfod på symaskinen, det her er bagsiden, fordi mit stof er så spraglet, at jeg ikke kan fotograferet quiltningen.













Vi lavede 2 forskellige mønstre, begge en blanding af linialquiltning og lidt frihåndsquiltning.
















Mine quiltede stykker blev til denne taske, som måler 42 x 42 x 14, med indvendig lynlåslomme, + lomme til mobil og nøgler adskilt.

DEN MÅ GERNE SÆLGES FOR 300 KR. + EVT. PORTO.














Det er blevet til denne rygsæk Park Sling Backpack, som er fra Sew Sweetness, den er i 2 str. min er den store. Jeg skal bruge rygsækken, når vi skal på bustur til efteråret.

Det er en lidt anderledes rygsæk, idet der kun er en strop og den er delt i to store rum, med indvendige lommer og der er ingen udvendige lommer.












Jeg har fået færdiggjort quilten, hvor betingelsen var, at det skulle være mine blomstrede stoffer, som skulle bruges. Det lykkedes.

Mønstret hedder Every day quilt.

Der skulle have været en  bred kant med applikationer på, den valgte jeg fra.

Cirklerne er quiltet med Walking foot/overtransportør og det lyse med frihåndsdoodling.

Et tæppe mere er færdigt, men ikke taget billed af endnu, det må vente på næste opdatering.

Eller står det på syning af puttetæpper  for tiden og lidt broderi, foran flimmeren, når de sender noget, som er værd at se.  Ha´det godt derude i sommerlandet

Mange hilsner fra Esther












torsdag den 20. juni 2019

Længe, siden sidst

Det er blevet til en mappe/taske til mine Westalee quiltelinialer. Den er allerede fyldt op.















Tasken hedder The expendeble bag, jeg har købt mønstret her . Der er plads til A4 størrelse i lommerne, som er lavet ala en harmonika.












Jeg er blevet færdig med alle sommerfuglene fra Claudias Quilt. Gratis BOM i 2018. En blev skiftet ud, fordi den var helt ude af proportioner og den kunne jeg ikke rette op. I stedet brugte jeg en sommefugl fra nogen andre mønstre.















Det er også blevet til en enkelt taske mere fra Sew Sweetness, som hun kalder Satelite Bag.
Den er jeg virkelig glad for, masser af lommer og en god størrelse.











På bagsiden er der en slip in lomme til telefonen. virkelig smart.













Det er også blevet til en samling bokse og en enkelt kurv. Alle er gode til opbevaring af diverse småtterier.











Et enkelt Puttetæppe, som skal afleveres på lørdag.


















En enkelt applikation er det blevet til, men den er endnu ikke monteret. Jeg skal lige finde ud af, om den skal sættes i en svæveramme eller monteres på vanlig vis.



Må I alle have en dejlig sommer.

quiltehilsner fra Esther

mandag den 18. marts 2019

Endnu engang er der gået tasker i det

Endnu et forsøg på at lave en taske til mit træningstøj, som strandede.
Helt sikkert god til meget andet, bare for besværlig til træningstøj og små badefaciliteter.















Har ellers dejligt brede remme, bærehank og lynlåslommer i begge sider. Står godt, fordi mellemforet er Style vil.

Mønstret hedder Denver og er fra SWOON














Den næste taske, det blev til var Running with scissors fra ByAnnie.
Den var spændende at lave, men plastlommerne klistrer værktøjet fast, irriterende.











Den anden side af tasken, er bedre, med gode lommer.
Tasken kan klappes sammen og lynes og har håndtag i toppen og udvendige lommer på begge sider.










Makkeren til den foregående Take a Stand er til gengæld rigtig god og praktisk.

Er blevet indviet og været med i byen et par gange.








Ups. det er Running with Scissors, når den er lukket.














Det må være nr 4 Den store Mary Poppins fra Aunties. En rigtig dejlig taske med plads til meget.

Syet meget anderledes end hvad jeg tidligere har syet af tasker. Lidt besværlig, især bunden, som er syet på i hånden. Lidt voveligt til en taske, som kan rumme så meget.

Den blev syet på en super dejlig tur til Slettestrand, sammen med 10 andre synørder.
Det sted kan anbefales, maden er uovertruffen








Jeg skulle jo være med på moden og sy Interleave, selvom jeg har syet det for vel 10 år siden.
Jeg ville forsøge mig med et mønstret stof i. Det

blev ikke så heldigt, fordi jeg fik vendt farverne forkert.












Den skulle have set sådan ud, bare skåret over og lagt sammen.








Et nyt forsøg. Ja og sådan kan det går, når de markeringer man har lavet er væk næste dags morgen og man får rodet rundt på sættene. Det bliver til en gravid kvinde, i stedet for ovenstående billede.











Der er ikke noget, som skal gå til spilde, derfor blev den første interleave til en dejlig stor taske, som jeg inviede i går, til sytræf i Viborg.











Den anden side af tasken.


Der er faktisk en taske mere, min træningstaske, men den fir jeg slet ikke taget billeder af, fordi jeg havde så travlt med at tage den i brug.


Mange syhilsner fra Esther


















søndag den 27. januar 2019

Der er gået tasker i det, i det nye år.

Min taske til træningstøj er ved at opgive ævret, så der må en ny til, jeg tænkte at Rayonair tasken måtte være stor nok, det blev også til en lille toilettaske i samme stof. Begge er beklædt med Lamifix (plast som kan stryges på stof) så de er vandskyende indvendigt og kan klare et vådt håndklæde og svedigt træningstøj.

Desværre var den for lille. Heldigvis var der en,der gerne ville købe tasken.


Nu håber jeg så, at min erstatningstaske er stor nok, det bliver først afprøvet på tirsdag, når tasken skal pakkes helt. Foret er også i denne vandskyende, men en slags voksdug.

Det tasken Blanche barrel bag fra SWOON.












Det er blevet til en taske, til min tablet,(eget design) Jeg har lavet en lomme, til ledning og stik. Fik her afprøvet mine små trykknapper, de virker udmærket.
Den blev lidt for iøjnefaldende, men okay, den er til beskyttelse først og fremmest.











Stargazer tasken fra Bag of the month er også blevet færdig. Den er jeg rigtig glad for, selvom den nok er i det største til min højde.











Den her lille sag er det også blevet til, Sweet pea sadle bag fra Sew Sweetness.


Det var alt om mine tasker for denne gang, men der kommer helt bestemt flere.


Mange hilsner fra Esther














tirsdag den 18. december 2018

Op under jul

Hurraaaaaaaaaaaaaaaaa endelig er toppen samlet på min Aves fra Kathryn Kerr, som endte med at være et hadeprojekt, der gav mig mareridt tilsidst.
Det kan nok ikke ses på billedet, men det er miniature quilt, med blokke på henholdsvis 3 " og 6 ", syet sammen af små dele, helt ned et 1 1/4 " lavet til trekanter.
Alt er småt med altfor mange lag stof ovenpå hinanden.
Det var røget i skraldespanden, hvis det ikke var fordi, at jeg har betalt for mønstret og min aversion mod at smide ud.
Det værste er, at det ikke rigtig kan bruges til noget, fordi det måler 60 x 60 " = ca. 160 X 160 cm.
Nå, men det er jo ikke helt færdig endnu, det skal samles og quiltes også. Nu er der dømt pause med det projekt.

Der er kommet en form for sytaske til The ultimate carry all bag fra Craftsy.com
Den er blevet til opbevaring for tilbehør til tasker.
Den har en velsignende masse lommer









Jeg kom lige til at lave et skraldehus mere, fordi jeg jo er nød til at have en både oppe og nede.
Den er praktisk og så ser den pæn ud, når den ikke skal bruges.














Jeg ønsker alle mine søde læsere En rigtig dejlig hyggelig jul, samt et helse og lykkebringende Nytår.
Pas godt på jeg selv.
syhilsner fra Esther

onsdag den 7. november 2018

Sidste nyt fra mit syunivers

Der er sket lidt i min systue, nu hvor der ikke er så varmt mere.

Dette er oktober måneds sommerfugl fra Claudias Quilt, hvor mønstret ligger gratis i 1 md. Det er den ottende i rækken. November er kommet, men ikke syet endnu.










Vi har været på Sjællandstur med den lokale patchwork forening, til patchwork butikken i Køge og Speick design i Lyngby, nu Værløse.
I Køge købte jeg mønstret til denne 8 kantede skraldespand.

Her den ene side.












Her den anden side. Den fik lige et par høns mere end på mønstret, synes det var snoldet, at hanen kun havde 1 høne.

















Jeg har endelig langt om længe fået quiltet min Jacqueline De Jonge quilt fra kurset i Vejle.
Det krævede mange oversprings handlinger, inden jeg fik modet til at gå igang med frihåndquiltningen.
Det gik nogenlunde, men der er plads til forbedringer.












Ja jeg burde ikke gå igang med nye projekter, der ligger rigeligt i forvejen, men jeg bliver ustandselig fristet.

Dette er hvad jeg nåede på et kursusophold, på Fredrikshøj Bed&Breakfeast, på Fyn. Arrangeret af Mette Patchworkgården i Ørbæk.
Det kan anbefales, maden er lækker, værtinden er supersød og det er Mette også + du kan lave lige hvad du vil og der er ingen krav om indkøb hos Mette, men muligheden er der i hendes velassortedrede butik.

Lige nu er jeg ved at sy en taske færdig, som jeg i den grad mangler :-) :-) :-)


Mange syhilsner fra Esther

torsdag den 13. september 2018

Længe siden

Dette er min fantastiske rygsæk, et Blue Calla mønster, som var med på vores tur sydpå, den passede fint til at pakke det, som skulle med i kupeen på autotoget gennem Tyskland.
I rummet i bunden kunne der ligge en lille toilettaske eller min symappe kan også lige være der.
Masser af lommer i selve tasken til pas, pung, læsestof o.l.
Der var dog en stor designerfejl, afstivningen til håndtaget var ikke godt nok og måtte afhjælpes med ekstra afstivning. det kunne være lavet anderledes fra starten, hvis jeg havde vist det, men det kunne desværre først ses, da rygsækken var færdig.




Min Gravity quilt er endelig blevet færdig, den er quiltet ganske enkelt med lige linier, som følger retningen på blokkene.
Den gav mig en del hovedbrud, fordi jeg ikke ville lave den helt store King size og heller ikke den helt lille baby quilt, men midt imellem. Øv da også, nu passede målene på mønstrene ikke med linialen, så jeg måtte selv til at omregne målene, så de passede med den størrelse romber, som jeg havde valgt. Det var noget af en udfordring, for de blev ret skæve.










Min Jaybird er blevet færdig og det var ellers meningen, at den skulle quiltes en del, men da den drillede mig, fordi limmen ikke holdt ordentlig og jeg måtte til at pille en masse quiltning op og samtidig opdager, at jeg har byttet rundt på 2 blokke, så nøjedes jeg med at quilte om alle stjernerne, for måske får den ikke lov til at blive hjemme hos mig.

Det var alt for denne gang, men der er stadig meget på beddingen.

Pas godt på jer selv

mange hilsner fra Esther









søndag den 1. juli 2018

Nyt fra symaskinen

Den ser ikke ud af ret meget, men den hedder Ultimate carry all bag, den er fundet på Craftsy.com.
Der er masser af lommer i den og holder bag på, så den kan sættes fast på kuffert håndtaget, altså de håndtag, som kan trækkers op.
Stoffet på forlommen er hjembragt fra USA.









Det er lidt svært at tage et billede, som viser, hvor meget plads der er i tasken, men der er 2 store lommer, som har mindre lommer på siderne + den lille lomme forand, som har lommer på.
Det er et strygestykke, som er på bagsiden af bagsiden.









The Hipbag hybrid fra Studio Kat design, nåede lige at blive færdig inden ferien
Den er genial, fordi den kan bæres i en skulderrem, men kan også laves om til at bære, som bæltetaske. Den har 3 lommer.















De 3 lommer er passende til, at i lynlåslommen kan pas, mobil og pung være. I midterlommen kan kameraet være, så det er nemt at få fat i.
I forlommen er der plads til solbriller og lidt andet nødvendigt.
Stoffet er hjembragt fra USA.












Den gratis BOM fra Pat Sloan, Let´s go camping, bliver lidt svær at sætte sammen.












Som det ses er nogen af blokkene beregnet til at stå på højkant.














Og andre ikke. Det er min egen skyld og vald af stoffer, så det ender nok med, at jeg må ud i at designe blokke, og dele dem i 2 tæpper.

Pas på jer selv derude i sommervarmen.
Mange hilsner fra synørden Esther