Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

søndag den 27. marts 2016

Route 66 vægtæppet færdigt

Jeg fik afleveret mine 12 puttetæpper, hvoraf de 10 er syet af mine stoffer, ren donation, dem har jeg det bedst med at sy.

Vægtæppet Route 66 er blevet færdigt, det er gået overraskende hurtigt.
Mønstret blev købt sidste år, på en "tøsetur", til Mosters stoffer i Lemvig, med frokost hos Gaudis have.

Jeg begyndte faktisk at sy den, da vi var på ferie sidste sommer. Køreturen i gamle biler, hvor vi fik en madforgiftning og var nød til at holde hviledag.

Stoffet til stolperne var jeg så heldig at finde, hos min lokale dealer, Glodi farvehandlen i Hadsten, som har et pænt lager af stoffer og især de der er gode at blande med. Samtidig er de meget dygtige til at hjælpe med farver.

 Jeg kan jo ikke være tomhændet, så jeg er igang med at vælge stoffer, til et nyt projekt.
Det her, som jeg godt kunne tænke mig at lave

Den lilla er dømt ude.

Det med tomme hænder behøver jeg ikke være nervøs for, der ligger blokke fra puttetæpper, som skal syes sammen + de 2 puttetæpper, som jeg har gang i, men jeg elsker at starte nye projekter, især at vælge stoffer.

Må I have en god påske, det der er tilbage af den
syhilsner Esther

tirsdag den 15. marts 2016

Japansk foldeteknik m/silke og gamle broderier o.l.

Min Japanske foldeteknik er færdig, den har været længe undervejs, fordi jeg først forsøgte at lave den med hør og det blev simpelthen for tungt + at det var helt håbløs at arbejde med.

I stedet købte jeg på vores USAtur 25 lyse stoffer af ½ yard.

Billedet er desværre håbløs, fordi jeg ikke tør tage det ud på terassen og tage billeder, der er ikke rent nok. I stedet bliver det billeder af dele af tæppet.

Det er thaisilke jeg har under de gamle broderier, flakoner og hvad jeg ellers har kunnet skrabe sammen.











































































Det var ikke de fineste broderier jeg havde, men jeg er selv glad for resultatet.

En forårs hilsen fra quiltenørden Esther
Pas på jeg selv derude

torsdag den 3. marts 2016

Kedeligt arbejde + puttetæpper klar til aflevering

Det er lidt af et kedeligt arbejde, at sy jelly rolls til tæpper.
Denne blev speciel, fordi jeg kun havde 1 jelly roll fra Timbleberries og det mærke findes ikke mere, så nu var gode råd dyre med at finde, noget, som passede til.

 (det kan ikke rigtig ses på billedet, at det er retrostoffer fra 1800 tallet)

For en gangs skyld var jeg heldig med at købe over nettet i England, det passede perfekt, da det kom.

Kantstoffet er fra lagret og mindst 100 år gammelt ;-), nå det er nok lidt overdrevet.
Jeg er glad for tæppet.





Det er Pat Sloans gratis BOM fra 2014, med mine tilføjelser, så målene passede bedre.
















Fletmønster fundet på nettet, men det blev altfor stort.

















Så det endte med at blive til to tæpper

















Blomquist blev til puttetæppe, lidt for bleg da det var færdigt, håber der er et barn, der vil synes om det.

















Afprøvning af en teknik demonstreret på you tube.

Man tager en Layer cake (jeg skar selv firkanter på 24 x 24 cm)

Det fine blondestof er skåret 13 x 13 cm.

Folder begge stykker så du kan placere blondestoffet på midten af den store firkant, folder først to sider af det store stof ind over blonden, kun til kanten, presser og syer langs den foldede kan med 3/4 cm sømrum, folder ud, stryger og gør det samme ved de to andre kanter.
Det gav en fin baggrund for blondestoffet.
Ellers vil jeg kalde teknikken stofspild, midterfeltet er dobbelt stof.

Dertil kommer to tæpper, som jeg har syet sammen og monteret, af 2014 blokken.

+ et tæppe hvor rullekanten mangler at blive syet og det tæppe, som jeg er igang med at quilte nu, der bliver klar til aflevering i Lillebælthallen. Ved endnu ikke hvilken dag jeg kommer derned.

Quiltehilsner fra Esther
Pas godt på jer selv