Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

fredag den 30. marts 2012

Mere flet, optisk bedrag

Til denne type flet har jeg valgt at bruge ensfarvede stoffer
Her er alle strimlerne, denne gang har jeg lavet dem, med den smalleste skråbåndsfolder.
Denne gang skal der flettes på skrå, så det er tegnet en streg, der markerer midten på bundstoffet + tegnet en vinkelstreg på 60 grader. de første bånd, til at flette i, sættes på fra midten og ud, så der er lige mange på begge sider af midten.

Nr to bånd flettes i, i en vinkel på 60 grader, som det kan ses over 1 og under 2, næste under 2 og over 1, den tredie under 1 over 1 under 2, så de røde kommer til at ligger forkudt under 2.
Nu kommer det svære, det tredie bånd flettes i fra den modsatte side af nr 2, igen i en vinkel på 60 grader. der flettes under 1 8 den mellemste farve her, over 2 (den mørke farve her) og under 3 (mellem, mørk, mellem farve), næste række over 1 og under 3.
Jeg ved endnu ikke, hvad det skal blive til, men måske skal det sættes ind i en taske.

Rigtig god fornøjelse , hvis I går igang. Hilsen Esther

tirsdag den 27. marts 2012

Fletning med stof


For en månedstid siden underviste jeg i, hvordan man laver flet med stof, efter først at have sat mig ind i, hvordan kan det gøres.
Man skal bruge:
-Stof i 3 farver
-1 Skærelinial
-1 skærehjul
-En skråbandsfolder, som fåes i 3 størrelser, her den mellemste
-Limbånd
-1 strygejern (ministrygejernet kan med fordel bruges)
-1 flamingoplade
-Nipsenåle
-Et stykke stof, som bundstof, bare gammel lagen eller lignende, for det er til at stryge flettet fast på
-En pincet eller andet til at hjælpe med at trække båndene igennem. Det bedste er de Bodkin (det hedder de), som ses på billedet, enten den smalle eller den brede
Allerførst tager man tre farver stof, som matcher godt sammen, men de må ikke være så matchende, at de flyder sammen, for så forsvinder fletningen.
Alt stoffet skal skæres trådlige, i modsætning til skråbånd. Hvor bredt ? afhænger af størrelsen på skråbåndsfolderen.
Det er en fordel ikke at lave projektet stort, mit var 40 x 20 cm

Først gøres bundstoffet på flamingopladen, derefter sættes strimlerne , som skal flettes på. denne flet er flettet på tværs, en meget enkel fletning, så der er ingen vinkel markeringer på bundstoffet, det vil der være ved den næste flet jeg viser.
Som det ses, måtte jeg ændre på min opsætning, da det gav en bedre farvefordeling. fletningen foregår, på den måde, at man skiftevis trækker over og under, de strimler, som er fastgjort på flamingopladen med nipsenålene (nipsenålene sættes en anelse på skrå, så strimlerne bliver strammet ud).
Når stykket er færdigflette stryges det forsigtigt fast på bundstoffet, ved at holde strygejernet ned mod flettet 10 sek. og løfte strygejernet når det flyttes. Derefter laves en stikning rundt om fletstykket og nu kan ender klippes af.
Selvom det var et undervisningsprojekt skal det bruges til noget, mit blev en lille sytaske.
Bag lynlåsen er der en lomme, så der er stoffet, som er lavet lommer og andet på, samt et stykke lige så stort under.

Der er syet et ekstra stykke stof på langs med fletningen, så det passer med det indvendige. de to af hjørnerne er rundet lidt  og det hele er samlet med kantebånd. Der er syet 2 knapper på, som lige kan anes og syet smalle bånd i til knaphuller, sammen med kantebåndet.

Den indvendige side.

Vóila en sytaske. Næste gang vil jeg sy vinger i, på den lange side, til at lukke ind over indholdet i lommerne
Hilsen Esther, må I alle have en god dag 

onsdag den 21. marts 2012

Den næste

Herligt, nu er den syvende også færdig, og den ottende har været klar en hel uge, men der er ikke syet et sting på, fordi jeg faldt for en lille gobelin broderet nålepude, fra Pelse Asboe, det havde jeg aldrig prøvet, så det kunne jeg slet ikke vente med.
Den anden side skal være magen til og så skal den sys sammen, på en speciel måde.

Vi skal i aften ind og se Favrskov rewyen, det er jeg meget spændt på.
Hilsen Esther, som nyder forårsvejret, så længe det varer

søndag den 18. marts 2012

Høsten, ja ikke landmændenes

Her er dagens høst fra Middelfart, hvor jeg var, sammen med Bente. Det blev ikke til så meget, en billig lim, som jeg kunne have sparet 9 kr mere på, hvis jeg ikke havde været så hurtig til at købe, 2 gratis blade, 1/2 m. bestilt stof, til tæppet med store blomster, tegneseriestoffet, som jeg øjeblikkelig forelskede mig i, da jeg så det, på  Mette´s blog og bånd til taskehanke.
Der var masser af inspiration, fra både standene og udstillingerne, især Birgitte Busk trådmalerier, synes jeg er vildt skønne.
Ja, så mødte jeg jo lige nogen af de skønne kvinder fra Fyn Annelise, Lone og Gitte. Annelise havde en superide på sin taske (den vil jeg holde hemmelig)
Hilsen Esther

fredag den 16. marts 2012

Sydage

Lone´s tæppe, til hendes mand, som han selv har valgt, det blev samlet for "lang" tid siden, på mit dejligt store bord. Nu er det færdigt
Lone dybt koncentreret om at få hendes kursustaske syet færdig.
Det skal lige have en tur med strygejernet, inden det samles og er klar til quilting.

Birgit´s tæppe, som blev samlet for et par sydage siden. Nu er det færdigt
Jeg tilbød for lang tid siden, at jeg gerne ville dele mit loft med andre, som har samme svaghed for stoffer, som jeg selv. På loftet er der et stort bord på 250 x 250 cm, hvor vi kan samle tæpper. Vi kan hygge os med at sy, både på symaskine og i hånden. Det er hver 14 dag om onsdagen fra kl. 10 - 16. Vi var sidst samlede i onsdags, hvor et par af de tæpper, som er samlet på bordet var med.

I forbindelse med samlingen af tæpper, fik jeg lært af Lone, hvordan man bedst sparer på det dyre lim og tæppet hænger sammen, så det kan quiltes, uden at det skrider fra hinanden. Tak Lone.
Vigtigt, holde afstanden på de 30 cm over mellemforet og sprøjt i små pust, medens du flytter hen over mellemforet, så enkelt og dog så effektivt.
Hilsen Esther

søndag den 11. marts 2012

Min nyeste

Jeg har en svaghed for tasker, som jeg er meget glad for at sy. Denne her er den nyeste (og dejlig stor), som Lone havde med til en syonsdag, den måtte jeg sy og da mønstret fandtes gratis på Internettet, kunne det ikke være nemmere, Den er her . Ovenikøbet syet af stof fra lagret. Foret er det jeg købte hos Nordlicht på træf, desværre kun 1/2 m, fordi det skulle kun være til grydelapper Nu fortryder jeg, at jeg ikke købte mere, for det er rigtig godt til taskefor og meget billigere end termolam, øv, øv, det er nemt at være bagklog.
Syhilsner fra Esther

torsdag den 8. marts 2012

Sydage hos Kirsten

I går kom jeg hjem efter 3 dejlige dage hos Kirsten, men der har ikke været tid til at skrive før nu, for i aftes var vi i Musikhuset og se/høre Den glade enke i en wienerudgave, skøn musik og en fin gammeldags opsætning.

I dag måtte jeg lige ind og have taget billeder af min nakke, i håb om, at de kan fortælle mig, hvorfor jeg får voldsomme smerteanfald, en periodisk fejl, som min mand siger, den er svær at finde og gøre noget ved. Jeg lever i håbet endnu, at de kan gøre noget.

Jeg havde desværre glemt mit kamera, så der er ingen billeder fra mig. Jeg kom over til Kirsten mandag eftermiddag, med et lille pitstop hos outletten i Vejle, der er ikke meget at komme efter mere, men lidt blev det til (ingen billeder). Derefter var der gang i symaskinerne og jeg var med Kirsten i hendes sygruppe hos Jette i Bankegården. Det var rigtig hyggeligt og Jette har mange dejlige stoffer, der var da også et par stykker, som ville med hjem til mit storblomstrede tæppe, som er undervejs.
Tirsdag kom Annelise, Mette og Gitte til, det var dejligt at møde de skønne kvinder igen, og Kirsten var der jo og lavede pragtfuld mad til os.

Jeg nåede næsten at sy det fleste af af blomsterne (der mangler kun 23), til mit røde blomstertæppe, som er inspireret af det mønster, som blev demonstreret hos Paletten i Skærbæk, under træffet i 2010.
Jeg nåede også at sy disse to hold dækkeservietter sammen, der er 6 af hver, som begyndte med det blomstrede stof og endte med at blive til 12 i stedet for 6.
Onsdag måtte jeg desværre forlade det fynske og køre hjem til Jylland, efter mange dejlige timer.
Hilsen Esther, der er på vej til Viby 

søndag den 4. marts 2012

Det var så den 6te

Det var så den sjette, som jeg ikke er helt tilfreds med. den er mørk i forhold til de andre blokke, så måske skal dn laves om, men det kan jeg først se, når alle blokke og midterblokken er syet.
Vi har været til sønnens fødselsdagsfrokost og svigerdatterens lækre kager, til vores glædelige overraskelse, havde han inviteret alle sine søskende også. Vi plejer ellers kun at fejre de voksnes fødselsdag, når de fylder rundt ellers er der kun børnbørnenes.
Alt er pakket og klar til i morgen, hvor jeg kører over til Kirsten. Jeg glæder mig.
Hilsen Esther

torsdag den 1. marts 2012

Nr. 5, altså ikke Chanel

Det er den femte blok i florabundaen, som er færdig. Det går bare derud af, fordi det er så dejligt at sidde med. Den sjette mangler der nogle få dele at blive syet fast og den syvende er klippet og klar til at ri.

Hvis nogen kan huske kaktustæppet, så mangler det kun af få kant på nu. Det forventer jeg at gøre i aften.
En forårshilsen Esther