Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

onsdag den 31. juli 2013

Udstilling Det blå

I mandags var Anne Grethe og jeg på Silkeborg museum og se særudstillingen af Håkon og Åsa Wettre, Det blå.
Det må siges, at der var masser af blåt i et bredt udvalg af brugsgenstande, stoffer, kunst og patchwork.

Dette er det ene billede jeg fik taget.





Dette er det andet billede, fordi batterierne i kameraet, blev flade og reservebatterierne var lige så flade, den slags kan åbenbart ligge og aflade. Nå det ved jeg til en anden gang.

Tæppet med kurvene er både syet og quiltet på symaskine

Syhilsner Esther

fredag den 26. juli 2013

Endnu en feriedag

Det skønne sommervejr fortsatte, så vi besluttede at bevilge os selv endnu en feriedag i torsdags.
Denne gang gik turen til Jesperhus Blomsterpark, fordi vi kom til at snakke om, at vi ikke havde været der, efter at både Bjarne´s mor og søster er gået bort, dem havde vi ofte med i parken, da de levede.
Jeg pakkede en madkurv og så gik det ellers derud af i den åbne bil, dejligt at blive blæst igennem.
Dejlige nærbilleder jeg kan tage med mit nye kamera. Skønt



Vidvinklen er lige så skøn. Alle de blomster, hvor er de smukke.










Fantastiske figurer lavet med husløg












En lille afdeling med orkideer
















Sommerfuglene har ikke så meget plads mere, men der er stadig lige varmet inde hos dem.
Der er kommet papegøjer der hvor der tidligere var sommerfugle.









En af papegøjerne forsøgte ihærdigt at spise knappen på Bjarne´s caps, den fik da også bidt hul.











Det har ikke så meget med syning at gøre, for det bliver ikke til så meget her i varmen,
I får en syhilsen alligevel fra Esther











tirsdag den 16. juli 2013

Hjerter i massevis

Der kommer lige et nyt billede af min Kaffe Fasset tæppe, for det første var totalt fejlfarvet. Her er farverne så korrekte, som de kan blive med et kamera eller ihvertfald mit nye kamera.










Dette er et nærbillede af et af blokkene, fordi jeg lige skulle eksperimentere med kameraet.










Dette er min version af knuste hjerter. Jeg kunne ikke lide, at de skulle være forskudt, så de er stødt sammen og bagpå er der strøget en strimmel af den tynde vliseline H200, til at holde de to dele sammen,  og så er der ellers blevet leget med symaskinen broderisting.












Den leg var sjov, fordi jeg ellers ikke rigtig får brugt de muligheder, som broderistingene giver.

Nyd sommerdagene, syhilsner Esther

tirsdag den 9. juli 2013

Feriedage

Søndag besluttede vi, at det kunne være flot. at de mange sejlskibe, som er med i Tall ship race, for fulde sejl, når de forlod Århus.
Det bedste sted ville være ved Sletterhage fyr, men det var vi ikke de eneste, som syntes, så vi kom slet ikke i nærheden af fyret, for pludselig stod der et par betjente og fortalte, at der ikke var plads til flere biler.
Nå vi vente om og tænkte at Lushage kunne bruges i stedet, der var der også mange andre, men vi fik lige klemt os ind på en plads og travede, med kaffekassen under armen ud til kysten.

Nu kunne vi bare vente på, at skibene kom, sammen med de mange andre, som havde fået samme ide, som os.
Det var et rigtig godt udsigtspunkt, men skibene var langt ud, så ovenstående billede er zoomet ind.
Jeg kan ikke se hvilket skib dette er, men flot var det.






Dette skib ved jeg til gengæld, hvem er. Det er et russisk skib Standart, som faktisk er en kopi, så den er slet ikke så gammel, som den ser ud, men det er ikke svært at forestille sig skibet med et piratflag i toppen af masten.








Endnu en feriedag
Mandag kørte vi til Søndervig, for at se sandskulpturer. Vanen tro havde vi frokosten med og fandt et hyggeligt sted i klitterne.
Bedst, som vi sidder og spiser flyver en stor flok fugle op bag klitten. Jeg greb kameraet, men nåede selvfølgelig ikke at knipse, men heldigvis kom de engang mere og da nåede jeg at knipse.
Jeg synes, at det er lidt tidlig, at stærene laver sort sol i juli måned, det troede jeg først var når de belavede sig på at flyve sydpå.


Dette indianeransigt var så detaljeret, at man kunne se porrerne i huden.
Det er så imponerende hvad de kunstnere kan lave i sand.









  Disse to kæmpende bisoner, må illustrere kampen mellem indianerne og cowboyerne.
Det så flot, at det er den lange køretur værd.

Ikke fået syet et sting.
Det var vores sommerferie i år. Vi tager revanche næste år.
Hilsen Esther

lørdag den 6. juli 2013

Tall Ship Race

Vi var til Tall Ship Race igår. Vi tog toget ind til Århus, så var vi fri for at lede efter P plads.
Der var det ene mere smukke skib efter den andet, i alt var der 104 skibe, stor og mindre store mellem hinanden.
Denne er en svensker, som jeg senere fik at vide er en kopi af et gammelt skib. Mexicanerne havde også lavet et i den stil, bare lidt mindre. Imponerende var de.










Til frokost købte vi en flæskstegs sandwich, Uhm siger jeg bare.
Sådan ser noget af havnefronten ud i Århus nu. Isbjergene. Flot









Man skulle ikke hoppe i havnen og bade, selvom vandet så dejlig klart og fristende ud, der var masser af brandmænd.


Det vil være fristende at kør ind og finde et sted ved kysten, hvor der er udsigt over bugten, når de sejler afsted på søndag. Det må være endnu flottere at se de mange sejlførende skibe, stå ud af bugten for fulde sejl.

Ingen sytøj i går. Hilsen Esther