Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

mandag den 29. april 2013

Et forsøg og endnu en færdig UFO

Et forsøg. Sidst jeg var i Terapi hobby faldt jeg over noget, som hedder Lamifix, det skulle kunne stryges på stof, så det vil være godt til dækkeservietter og brødkurvservietter o.lig., men jeg havde ikke lige noget på beddingen af det.

Du kan sikkert gætte hvad der så lå og ventede. Ja rigtigt, en taske af de sidste skøre koner, jeg købte i Aulby.

Lamifixen skal stryges på i 2 omgange, først med strygejernet på silke og derefter, med fuld varme, man skal begge gange have et strygestykke over ( evighedsbagepapiret er rigtig godt til det).

Jeg har kun kommet lamifix over konerne.
Mønstret er det fra Lena bladet, som jeg brugte til min første taske med konerne, men jeg har ændret mønstret, fordi jeg ikke var så glad for det oprindelige mønster.

Her er den anden side af tasken, som jeg bedst kan lide.
Centimetermålet på hanken, fandt jeg ved Kreativ messen i Vejlby-Riskov hallen.
















Her er tasken lavet efter det oprindelige mønster, det er nu mest størrelsen, der generer mig, fordi jeg ikke er så høj.













 Ja, det er egentlig også et forsøg, på at lave Hawaian quilting, men det ville ikke helt, som jeg ville, så det var på vej til at blive en UFO, men lidt stædighed, satte gang i sytøjet igen.
Det grønne stof skulle have været i hullerne, men det mønstrede trevlede så meget, at det ikke kunne lade sig gøre at sy det, med alle de buer, som skulle hakkes, derfor måtte det laves omvendt, da det grønne stof er bali stof er det fast, tætvævet og trevler ikke.
Puden er maskinquiltet, med en multifarvet tråd, der passer med farverne i hullerne.
Ja, det ved jeg godt, at man ikke gør, når det er håndsyet, men den blev gjort færdig til en pude, som nu er den jeg har i ryggen, når jeg sidder i sofahjørnet, foran flimmerkassen og syr.
Syhilsner fra Esther

fredag den 19. april 2013

Det er ikke jul endnu, men

Det er godt nok ikke jul endnu, men det var en af UFOerne, som skulle være syet færdig ovre hos Kirsten.
Det er et mønster fra Den lille lade, hvor hjertet var beregnet til julepost, men det har jeg lavet om.
Hun er også blevet spejlvendt, fordi jeg glemte at Ragnhild i modsætning til AnaKa ikke tegner hendes mønstre, så de er lige til at tegne efter, men man skal selv sørge for at spejlvende, der var ikke stof nok, til at lave hende om, så det blev, som det blev. Hun er stadig en lidt skør julekone.










Nu var det alligevel ikke blevet, som det skulle være, så kunne jeg lige så godt experimentere lidt.
Så jeg brugte symaskinen til at skrive med, sat til frihåndsquilting, ja så kan det godt lade sig gøre.










Det er også blevet til en taske i ægkanter, som er noget anderledes end de to første jeg lavede, Ligesom dem, har jeg selv tegnet denne.
Lukningen er lavet med kunstlæderbånd og en stor perlemorsknap.














Jeg skal til 70 års fødselsdag, hvor vi alle skal komme med hat på, heldigvis har jeg en hat, så jeg ikke skal på jagt efter en. Det er en hat, som jeg lavede for flere år siden, på et kursus hos Britta Nielsen.

Denne taske, som er en model Sonja havde med til sygruppen en torsdag, den skulle syes i japanstoffer, men jeg har ingen japanstoffer, for dem er jeg ikke så vild med, så min blev lavet i silkerester, billigt indkøbt over Internettet engang.
Den sjove klemmelås, som er ligesom dem til pungene, bar størrer og med karabinhager på, er købt af Bente. De kan så vidt jeg ved købes i Læderiet.
Kunstlæderet, som dækker klemmelåsen, trekanten til at åbne tasken med, er doneret af Sonja, der har en god forbindelse til den salgs.
Skulderremmen er lavet af silke, som kun er foldet og syet til et rør og vendt.
Tasken passer lige til fødselsdagsdresset
Sy hilsner fra Esther

søndag den 14. april 2013

Min prinsesse

Nu er min prinsesse blevet færdig eller hun er måske mere en blomsterpige, who knows.
Jeg er blevet færdig med et par andre småting, men de må vente til en anden gang.
Vi skal til barnebarnet´s fødselsdag, lig om lidt.
Syhilsner Esther

mandag den 8. april 2013

Udfordrende og inspirende

I går var jeg så heldig at være med på et kursus med Bodil Gardener.
Dette er hvad der kom ud af min saks, for det er saksen, som man tegner med og det må siges at være en udfordring, i betragtning af, at jeg ikke kan tegne, selv med en blyant.
Bodil er en fantastisk inspirerende underviser, hun giver dig mod på, at kaste dig ud i det. Som hun siger, hvis du ikke er helt tilfreds. Gør den færdig og lav en ny, øvelse gør mester og det har hun ret i.
Min kvinde er slet ikke færdig endnu, men jeg måtte fortælle om det fantastiske kursus jeg havde været på.
Bodil siger, at hun ligner Claus Bondo, fordi hun har det samme runde ansigt, som ham og store øjne :-(.
SYNES I OGSÅ DET ???

Jeg er bare så glad for hende, fordi hun gør mig glad.

Syhilsner fra Esther

tirsdag den 2. april 2013

kursusudstyr

Jeg arvede et svensk mønster fra Sonja, da hun ryddede op i mønsterstakken, på en kursustaske, den så spændende ud og med min svaghed for tasker gik jeg næsten med det samme ombord i den.
Jeg havde noget gobelinstof liggende, det måtte kunne bruges, sammen med noget andet fra lagret.
Dette her er forsiden, som blev dekoreret, med motivbrikker af syting, jeg ikke lige vidste hvad jeg skulle bruge til.





Her er bagsiden, som er forsynet med en stor lomme, som også lige fik et par motiver Et af foerstofferne kan anes, som kant. jeg måtte bruge tre forskellige slags foerstof, da der ikke var nok af noget af stoffet, som passede til gobelinstoffet.
Nogle små filtede kugler, med broderede blomster, blev sat på lynlåsen, så den er til at få fat i.








Her er interiøret i låget, en løs hængende lomme på mellemvæggen. De små lommer og elastikholderne, til syudstyr, er syet på en stor lomme, på selve låget. Elastikken er normalt beregnet til taljen på nederdele, den er dejlig bred.
På den anden side af mellemvæggen er der et stort rum, samt en stor lomme syet, på mellemvæggen.
Der er brugt meterlynlåse, både til låget og til det store rum, som ikke kan lukke så meget op, som låget.
Tasken er noget størrer end jeg lige regnede med. Mønstret er svensk og kursveske, må på dansk betyde kursuskuffert.






Der måtte også lige en blød boks med, som tilbehør, når der nu var både stof og motiver nok. Det sidste gobelinstof, bliver nok til en taske efter et mønster, som jeg købte hos En Bente ting for mange år siden, men der er lige et par andre ting, som skal laves færdig først.
Det gik min påske med, når der nu alligevel ikke var havevejr.
syhilsner fra Esther