Min skønne have

Selvom jeg ikke behandler haven særlig godt, se hvad den belønner mig med, hele to blomsterstængler på palmeliljen. Det er heller ikke hvert år, den blomster.

De små buketroser er der heldigvis stadig lidt liv i, selvom jeg måtte klippe rigtig meget af her i foråret, som var taget af frosten.
Lidt laver jeg i haven ;-)))

Ærteblomsten, som jeg har fået forærende af en fugl, har af mangel på støtte, valgt at kravle i vandet. Ja jeg ved godt det ikke kan ses, at det er vand, for det er helt dækket af andemad, men der er ovenikøbet en åkande, som ikke kan ses i denne vinkel, den er heller ikke så glad for at blomstre i år, som den plejer at være, det er for koldt.

Buketrosen Hanne, som blomster utrolig flittig hvert år.
Der står en havebænk foran roserne, med udsigt over havebassinet, som jeg bruger til at sidde og sy på, når vejret arter sig og nyde guldsmedenes og vandnymfernes dans over vandet, ellers kan jeg sidde på terrassen, i skyggen og nyde fuglesangen.
Nyd sommeren. Hilsen Esther

Hyggelige dag hos Kirsten

Jeg kørte over til Kirsten og Preben i et skrækkeligt vejr mandag, det var det rene skybrud og det fortsatte, så vi måtte bruge paraply for at komme over i Kirsten lækre syrum. Heldigvis fik jeg tømt bilen i en lille pause, mellem bygerne.

Jeg lagde ud med at begynde på alle husene til syboxen, om mandagen, så da Mette, Gitte og Lone kom tirsdag, var mine huse klar til alt det fine, som nu skulle på. Vi måtte desværre undvære Annelise pga sygdom, det var et savn.
Inden vi for alvor gik igang med syningen, var vi lige en tur rundt i Kirsten og Prebens smukke have og omkring Preben lille plantebørnhave.

Nu skulle syningen for alvor igang, men forinden måtte vi få lov til at beundre Lones smukke tæppe, med det geniale pif, de applikerede blomster drysset ud over tæppet.

Kirsten og Preben har en flagspætteunge, som troligt kommer flere gange om dagen og spiser, også selvom Kirsten og jeg sad ude i det dejlige solskin i deres gårdhave og syede, på vores syboxe.

Jeg forsøgte at fange Kirstens dybe koncentration om sytøjet, men nej det lykkedes ikke.
Jeg har godt nok taget billeder af Kirstens smukke huse, men dem skal hun selv have lov at vise, på hendes blog.

Det er de to huse, som jeg er kommet længst med. Den med det grønne tag er klar til at sy på. Den med det røde tag er klar, men jeg mangler den sjove skorsten ved siden af.

Her er de to andre sider, som er klar til at dekorere. Syboxen er fra Quilt my design. Jeg købte kun mønstret  i Aulby, fordi jeg ville lave husene i andre stoffer end japanske.
Mine stoffer er fortrinsvis, fra en pakke stof, som jeg vandt til NQT i Ålborg og det røde krympestoftag er rester fra roser, som jeg lavede til et billede, på et kursus med Bettina Andersen.
Nu er jeg derhenne, at jeg har gang i alt for meget, for jeg vil også gerne have min australske taske gjort færdig.
Nyd de korte sommerstunder. Hilsen Esther

Glade huse

Ja, det er ikke fordi det bliver til meget syning her i det dejlige solskin. Denne er blevet gjort færdig af flere omgange. Først bunden, som blev påbegyndt i sy gruppen i Viby, hvor vi alle var med til projektet huse Efter bogen Happy Villages.
Dernæst kom der tage på og derefter vinduer, døre, trapper og træer.
Til sidst bliver det dækket med sort tyl og syet om hver eneste vindue, hus, dør, tag, trappetrin og træ.
Jeg brugte usynlig tråd, for at undgå at skulle skifte tråd hele tiden.
Til allersidst blev den sorte kant syet på.
Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet, pga stofbytteriet har jeg nogen huse, som burde males om, men jeg har valgt at lade dem være. For det var det, jeg har prøvet det og lært rigtig meget, til næste gang jeg skal lave glade huse.
Nu vil jeg gå ud og nye sommervejret.
Hilsen Esther

Onsdag havde jeg et dejligt besøg af Annelise, som var hundepasser i nærheden. Det var bare så hyggeligt, men vanen tro er der ingen billeder, dem må I se på Annelise´s blog (Quilter).
Torsdag havde jeg en aftale om at quilte mit tæppe igen, på longarm, efter at det var pillet op, fordi der først gang havde været problemer med maskinen. Det er derfor, at der er lyse kanter på tæppet, det er der også foroven, et 25 cm øvestykke, som jeg har bøjet om bagpå.
Quiltningen kan ikke ses på billedet af forsiden.
Kameraet havde jeg selvfølgelig glemt.
Denne gang opførte maskinen sig pænt, bortset fra da vi vendte trådrullen om og kunne konstatere, at det ikke var lige meget, hvordan rullen vendte, på trådholderen, maskinen lave løkker på bagsiden, når tråden vender forkert. Øv øv øv, der måtte lig pilles 1½ række op.
Jeg skal ikke glemme at sige, at sådan et monstrum er svær at styre, den er meget levende, og det kan ses på quiltningen. (Jeg tager hatten af for dem, der kan styr det monstrum til perfektion, nogen ovenikøbet på frihånd)

Det er en lille rød prik lys, som skal følge stregen i mønstret og det kan ses, på bagsiden, fordi jeg ikke tænkte på at vælge en lys undertråd.
Det skulle have været mørk bagsidestof eller lys undertråd.
Så blev jeg så klog. Det ved jeg til næste gang, for det bliver ikke sidste gang, jeg betaler mig til quiltning på longarm. Det tog fra kl 9 - ca 16, med diverse pauser at quilte tæppet, som er 180 x 215  cm.
Jeg vil tilføje, at jeg har fået en meget, meget fair behandling af Lone i Kræmmerhuset, ikke nok med, at hun pillede alt det op, som var gået galt første gang, men jeg fik også lånet af maskinen til halv pris, fordi jeg havde kørt 2 gange.
Nu vil jeg sy de sidste 6 blokke til knuste hjerte sammen, bortset fra, at mine hjerter er ikke knuste

En anden Australier

Jeg kunne ikke komme længere med min french braid, før jeg har fået hentet noget mellemfoer, både top og bagsidestof ligger klar, men jeg kan jo ikke sidde med tomme hænder, medens regner og tordner udenfor.
Jeg er igang med endnu en Australsk taske The embroidered village bag.
Ja, jeg er fascineret af Australien og deres patchwork, som ofte er blandet med mange andre teknikker. I denne taske skulle der være båndbroderi, men det er jeg ikke så gode venner med, derfor må jeg finde andre teknikker og metoder til at opnå noget der ligner. Her har jeg valgt at brodere roser med boillion sting, samt bruge silkeblomster. Dette er lommen til for eller bagside af tasken, men den er langt fra færdig. Huset er en lomme.

Dette er lommen til den anden side af tasken, som heller ikke er færdig. Blåregnens blomster er lavet på vandopløselig plast, med tyll under, som sikkerhed, blomsterne er broderet med colonial knots, som er lettere at lave en franske knuder, men ligner de franske. Også her har jeg brugt silkeblomster og perler. Her er huset også en lomme.
Det er utrolig spændende at lave, men også nødvendigt at holde en pause fra.
Hilsen Esther

I vores vindueskarm på loftet, som jeg bruges, som syrum, står disse orkideer. Det er min mand, som har grønne fingre, men jeg nyder synet af dem.
I vinduesudsigten kan ses, min rosenhæk, som jeg fik i gave til min 60 års fødselsdag. Jeg måtte dog selv indkøbe og plante den. Det er derfor trist at opleve, at en lastbil kørte 1/4 af hækken i stykker forrige vinter og nu da vi skulle have nyt vandværk, så røg der lige et stykke mere.
Jeg må så nyde orkideerne i stedet.

Jeg er blevet færdig med toppen til min french braid, som jeg købte stof til i Birmingham, dog blev et par enkelte stoffer skiftet ud hos den lokale "stofpusher". Nu skal jeg så have fundet ud af, hvordan den skal quiltes.

Ja, det kan blive til noget med sytøjet, når sommeren mest byder på regnvejr.
Hilsen Esther

Rødt i rødt med sort

Nu, hvor jeg er blevet færdig med at klippe alle akelejerne, så de ikke spreder sig mere end de allerede har gjort og luget ukrudtet op, for et hakkejern var helt umulig i det våde jord. Ja, så blev der tid til sytøjet. Dette tæppe har jeg syet på med jævne mellemrum, siden træffet i Skærbæk, hvor jeg besøgte butikken Paletten, i samme by. I butikken stod de og demonstrerede denne fine lille blomster blok.
Den er utrolig enkel at sy, man tager et stykke stof, jeg har valgt røde stoffer, men det kan selvfølgelig være alle andre farver.
Til 1 blok skæres 4 stykker stof på 10 x 10 cm. Det sorte er strimler på 3 ½ cm.
Den sorte strimmel lægges tilfældigt på skrå, på det røde i det ene hjørne, syes på med ½ cm sømrum ( husk at være opmærksom på, at det sorte stof skal kunne nå helt ud til hjørnespidsen på det røde) klip strimlen fri.
Nu syes strimlen på den anden side af den røde firkant hele vejen langs den røde firkant i en vinkel, hvor det bredeste er i samme ende, som det lille stykke, (også her skal du sikre dig, at strimlen, når den vippes ud, kan nå til kanten af den røde firkant) syes på igen med ½ cm sømrum. Når alle 4 har fået syet sorte strimler på, skæres det overflødige sorte stof af og det røde stof under de sorte strimler kan klippes af, (det gjorde jeg ikke). Nu syes de 4 stykker sammen, sådan at de korte sorte, som er syet på, mødes i midten.
Af fire blomster kan der lige blive en pude.
Jeg har fleece bagpå, derfor valgte jeg at maskinquilte rundt om de små sorte felter. Tæppet er 150 x 200. Passer lige til en lille morfar på sofaen.
Hilsen Esther   

Hjemme igen

Ja det vil sige, at det har vi været siden torsdag eftermiddag, men jeg kunne ikke få min blog til at virke, fordi det krævede, at jeg havde google chrome. Det tog lige lidt tid at finde ud af, hvordan jeg skulle få det til at fungere, uden at miste noget af det jeg havde. Jeg er jo ikke lige den stor IT nørd.
Det var jo vores ferie, i gamle biler, i det franske, jeg ville fortælle lidt om og ikke mine computerproblemer. Det har været en rigtig dejlig ferie, hvor vi har oplevet meget, set en masse og været sammen med nogen dejlige mennesker.
Det vil være helt umulig at vise alt det vi har set og beskrive alle vores oplevelser her. Det kan kun blive i hovedtræk.
Allerførst her er de 5 gamle biler, som fulgtes ad, rundt i Frankrig.

De første dage var det mest naturen, som er meget smuk i den bjergrige del af Frankrig.

 Gorges de Tarn, som vi kørte langs med og dette er kun 1 billede af den flotte dramatiske natur. Nedenunder ses naturbroen over floden, hvor der er en livlig trafik af kanoer og badning, til trods at vandet må være meget koldt.

Der var også fristelser undervejs og så måtte vi nøjes med en kop kaffe, for det var håbløst at spise den slags kager på bagsmækken af en bil i regnvejr, ja det slap vi ikke for, selvom vi ikke havde så meget. 

Lidt bjergtoppe var der med hårnålesving, men det var selvfølgelig ikke som i Dolomitterne. På Col de la Machine havde vi en sjov oplevelse. En mand kom og spurgte om han måtte tage billeder af vores bil, jo, da det var der mange der gjorde, men det var de færreste, som spurgte. Det viste sig, at det var hans lille datter på 4 - 5 år, som han ville fotografere i bilen. Jeg blev så paf at jeg glemte at tage billeder af det.

Jeg har længe ønsket at se Millau broen, siden jeg så TV udsendelsen om bygningen af den. Det er et fantastisk stykke ingeniørarbejde, der er lavet, for det er en meget smuk bro, som vi kørte både over og under. Billedet yder slet ikke broen fuld retfærdighed, den skal ses i virkeligheden. Det var en dag med meget skiftende vejr

Dette kan med god ret kaldes en hængende by. Rocomandour er bygget opad klipperne. Det er ikke muligt at køre ind i byen, vi måtte parkere nedenfor bjerget og gå op eller køre med et lille tog. Min venstre hofte ville helst køre, men måtte til gengæld måtte den pænt tage turen ned.

Det sidste bjerg vi besøgte var Du Mont Aigoual, hvor der ligger en metrologisk station, hvor der også er et museum, med det man brugte tidligere til af forudsige vejret med og foretage målinger. På vejen op kørte vi bogstavelig talt inde i skyerne, så lavthængende var de, det er hundekoldt skal jeg hilse og sige.

 Det klarede op medens vi så på museum

Vi er nu nået frem til Loiredalen, hvor slottene ligger, som perler på en snor, så det var udvalgte slotte, som vi besøgte. Den første var Chinoncaux, som ligger i byen af samme navn, der var ikke længere end vi kunne gå hen. Slottet er bygget tværs over floden og er fuldt møbleret, med en meget smuk have til.

På vejen derhen kom vi forbi denne turistfælde (souvenirbod). det er den mest særprægede jeg har set.

Det næste slot, var Chambord, et kæmpeslot, med 4 trappetårne, som gav en helt speciel virkning og mulighed for at fare vild. så jeg var glad for at Bjarne er en bedre stifinder end mig. Det meste er møbleret, og andet bruges til udstillinger. Lige nu er der en makaber maleriudstilling. Der er et kæmpe skovområde til slottet, hvor der fra slottet er en 10 km lang lige allé igennem. Der kunne lejes cykler og købes køreture i hestvogn.

I år var det desværre Bjarne´s tur til at reparere bil, han fik udstødningsrøret revet løsi porten til den P plads, som hotellet havde anvist os, den var ikke til lave biler.Heldigvis var der en værkstedsejer/mekaniker, som var så venlig at låne Bjarne graven + værktøj, til at reparere bilen med. Det tog et par timer, som lige gav mulighed for at se 29 Ferrari, på tour, køre forbi, nogen kom ind og tankede op, så var Preben´s dag reddet, han fik filmet dem alle. Stedet var Total tankstationen og værkstedet, lidt udenfor Chinoncaux.

Endelig kom vi videre til slottet La Clos Lucé, hvor Leonardo da Vinci døde. Her er udstillet flere modeller, lavet efter Leonardo´s tegninger, samt kopier af hans malerier bl.a. Mona Lisa og i særudstillingenHans nadver maleri. Ligeledes er der flere modeller i den store park i stor størrelse.

Det sidste slot vi besøgte var Villandry, som er utrolig smukt indrettet og med en helt fantastisk have, som det er umulig at gengive her, den skal besøges. Det er familien, som tager sig af slottet, så de er kustoder i deres egen bolig.

Herfra kørte vi til bilmuseet Matra, som faktisk viste sig at være Simca biler og matra var deres racerhold. Her havde de en lille bil, som jeg gerne ville eje.

På vej tilbage til Lørrack kom vi igennem  området Franch Comte, hvor der er flere af denne her slags tage, som er utrolig smukke, med sine flotte mønstre.

Dette tag sidder på Hostel Dieu, e byen Beaune, som var et hospital bygget i 1443 og drevet af nonner. Sådan så senge afdelingen ud.

Når man siger Frankrig er der ikke kun riviaen, men også grotte/huler og der er mange af dem. Vi besøgte kun 2 og i den ene måtte vi tage billeder, hvilket er usædvanligt, det var i Grotte Choranche, hvor de har spagettitynde staligmitter hængende helt op til 3 m. ned fra loftet.

Den anden Grotte de Padirac, som vi havde besøgt før, men denne gang var det en våd omgang, det regnede bogstavelig talt (ærgeligt nok, så lå min regnjakke i bilen), så jeg blev våd, men den er stadig fantastisk smuk. Der var så vådt, fordi der havde regnet hele den sidste uge.

 Nu vi var i Frankrig skulle vi selvfølgelig også til vinsmagning, det blev hos et vinkollektiv, dannet af områdets små vinbønder i Vouvray. På vej derfra blev vi stoppet af gendarmerne.

Det var nu alligevel en rigtig skøn ferie, rig på oplevelser og indtryk.

Hilsen Esther, som skal i seng nu