Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

tirsdag den 3. juli 2012

Rødt i rødt med sort

Nu, hvor jeg er blevet færdig med at klippe alle akelejerne, så de ikke spreder sig mere end de allerede har gjort og luget ukrudtet op, for et hakkejern var helt umulig i det våde jord. Ja, så blev der tid til sytøjet. Dette tæppe har jeg syet på med jævne mellemrum, siden træffet i Skærbæk, hvor jeg besøgte butikken Paletten, i samme by. I butikken stod de og demonstrerede denne fine lille blomster blok.
Den er utrolig enkel at sy, man tager et stykke stof, jeg har valgt røde stoffer, men det kan selvfølgelig være alle andre farver.
Til 1 blok skæres 4 stykker stof på 10 x 10 cm. Det sorte er strimler på 3 ½ cm.
Den sorte strimmel lægges tilfældigt på skrå, på det røde i det ene hjørne, syes på med ½ cm sømrum ( husk at være opmærksom på, at det sorte stof skal kunne nå helt ud til hjørnespidsen på det røde) klip strimlen fri.
Nu syes strimlen på den anden side af den røde firkant hele vejen langs den røde firkant i en vinkel, hvor det bredeste er i samme ende, som det lille stykke, (også her skal du sikre dig, at strimlen, når den vippes ud, kan nå til kanten af den røde firkant) syes på igen med ½ cm sømrum. Når alle 4 har fået syet sorte strimler på, skæres det overflødige sorte stof af og det røde stof under de sorte strimler kan klippes af, (det gjorde jeg ikke). Nu syes de 4 stykker sammen, sådan at de korte sorte, som er syet på, mødes i midten.
Af fire blomster kan der lige blive en pude.
Jeg har fleece bagpå, derfor valgte jeg at maskinquilte rundt om de små sorte felter. Tæppet er 150 x 200. Passer lige til en lille morfar på sofaen.
Hilsen Esther   

3 kommentarer:

Kirsten Bøttcher sagde ...

Det blev godt nok til et flot tæppe. Skønne farver.
Jeg har nydt jeres tur til Frankrig.
Ses vi snart.
Knus fra Kirsten

Grete sagde ...

Flott teppe! Blokkene ser nesten tredimensjonale ut med den teknikken du beskriver!

Annelise sagde ...

Det er godt nok et flot tæppe. Den teknik må du da lære os, når vi mødes næste gang!