Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

søndag den 8. december 2013

Dejligt besøg, inspirerede til færdiggørelsen

Jeg fik færdiggjort de sidste blokke til Pile of fabric´s BOM 2013 Skill builder, medens Kirsten var her. Det virker befordrende at have selskab i syrummet.

Kirsten syede dem flotteste taske af niecen gamle cowboybukser. Desværre fik jeg ikke taget billeder, men den kan ses på Patchwork for alle på Facebook.

Det her er de første 12 blokke af 20, de er kun syet og der er ikke lige nu taget stilling til, hvor meget de skal quiltes, ifølge BOMmen skal de quiltes meget, fordi det er meningen, at man skal dygtiggøre sig i frihåndsquilting, men det er for tæt efter min smag.







Her er de næste 6 blokke eller rettere 7 for blokken med de buede sømme bliver der 2 af,
Øv, der manglede 3 blokke i, at tæpperne kunne blive lige store.
Det blev nødvendigt at lave det i 2 tæpper, for midt i projektet løb jeg tør for sort stof og det nye var en anden sort farve.
Det måtte der gøres noget ved og der var ikke andre end mig selv til at gøre det. Fredag aften, inden jeg faldt i søvn, var de to af blokkene på idestadiet, lørdag gik jeg igang, med Kirsten til at sparre, lykkedes det og den sidste var der udstukket kriterier for, den skulle laves af rester og for mange lavede trekantblokke. Tak Kirsten for dine gode kommentarer.
Mine blokke er den øverste i midten og de yderste blokke nederst.
Det har været sjovt at lave dem og jeg har lært nyt.
Samtidig har jeg fået ryddet godt ud i mine gamle ensfarvede stoffer.
Nu vil den videre læring være frihåndsquilting, når vi kommer ind i det nye år.

Syhilsner fra Esther


søndag den 1. december 2013

To efter samme mønster


Jeg havde købt en taskehank i Aulby, hos Quilt my design helt sikker på at den var sort, så jeg syede en sort taske, da jeg endelig havde fået købt mønstret ved udstillingen i Vejle patchwork forening.
Da jeg finder hanken frem, tænk så er den brun, ja, ja nu kan jeg også godt huske, at det var det jeg købte.
Gode råde plejer sommetider at være dyre, men denne gang slap jeg med at lave en sort hank med linningbånd, som jeg lagde dobbelt, så hanken blev smal nok.
Knapperne fandt jeg senere til Kreativ messe i Fredericia. Fredag aften lykkedes det endelig at få dem syet på også.


Nu stod jeg så med en hank, som manglede en taske, hvad kunne lagret byde på, som kunne bruges, både sammen med hank og knapper, det blev til tasken til højre, udfra det lagret havde at byde på. Den blev faktisk færdig før, den sorte.
Sådan kan det gå, når man ikke kan huske hvad man har købt og heller ikke checker det, inden man går igang med syningen.
Det er forøvrigt en rigtig dejlig handy taske, som jeg er meget glad for, så mon ikke begge kommer i brug. Ihvertfald bruger jeg den brune/lilla/grønne dagligt nu.
Syhilsner Esther

onsdag den 20. november 2013

Min første sampler

Ja, det er min første sampler, selvom jeg har syet patchwork i omkring 30 år.
Jeg faldt for denne sampler, fordi der var teknikker i, som jeg endnu ikke havde prøvet.
Det er Craftsy´s gratis BOM for 2013.

gratis undervisning, på engelsk, men nem at forstå, fordi det bliver demonstreret

Til undevisningen hører, at man kan downloade alle mønstrene og syanvisninger i PDF filer.

Jeg har vanen tro ikke lavet alt efter bogen, men valgt, men noget blev også bestemt af, at der ikke var mere stof, fordi alt stoffet er fra lagret og det meste rester fra andre projekter.

Blev den ikke køn, så var den sjov at lave. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvordan den skal quiltes, der er jeg total blank endnu. Har nogen en ide er den velkommen.
Hilsen Esther

fredag den 1. november 2013

HURRAAAAAAAA

Jeg kan næsten ikke få armene ned. I går hentede jeg min nye symaskine en Phaff 4.0 quilt expression, så endelig er jeg sluppet af med min Janome 7700 horizon, som jeg simpelthen ikke kunne blive gode venner med.
Den er en drøm at sy på også frihåndsquilting, så endelig kan jeg få min french braid quiltet færdig.
Jeg lavede prøvesømme igår til min maskinsyede japanske foldeteknik, men vakler mellem forskellige muligheder.
Men først i køen er min french braid.
Endnu engang HURRAAAAAAAAA

Pst. jeg holder fast ved min gamle Phaff 2048 quilt expression
De gladeste syhilsner fra Esther

mandag den 28. oktober 2013

Kreativ messe 2013 Fredericia

I går søndag, var jeg til Kreativ messe i Fredericia, sammen med Anne Grethe. Under vores vandring rundt mellem alle de fine workshop, udstillinger og butikker, kom vi forbi denne skønne Citroën pakket ind i strik og hæklerier.







Men den bedste var nu alligevel koen her, som havde fået sammen indpakning, det var åbenbart foregået på messen, for jeg hørte en sige, at den ikke havde været pakket så meget ind dagen før.









Den bedste udstilling, efter min mening, var Birgitte Busk udstilling af hendes trådmalerier.

Dette trådmaleri af Whitney Huston har også været udstillet i Alsace, til træffet i september i år.











Sammen med dette billedet her af hende.

Jeg er vildt fascineret af, hvad Birgitte kan lave med tråd og en symaskine. Trods 3 kurser hos hende, kommer jeg aldrig til at kunne det hun kan, med lidt stof, masser af tråd og symaskinen.

Det her er kun to af de billeder der var udstillet.









Mine indkøb er ikke værd at tage billeder af, det var kun lim og karton, men jeg fik lavet en aftale om at hente noget, som jeg meget længe har ønsket mig, på torsdag. Jeg glæder mig bare, så meget.
En efterårshilsen fra Esther

torsdag den 24. oktober 2013

One more

Her er tasken, som jeg blev fristet over evne til at købe mønster til, da jeg var i Vejle og se deres udstilling.
Mønstret er fra Quilt my design.
Jeg havde godt nok en taskehank til at ligge, som passede til lige denne taske, men den var brun, det passede ikke rigtig til en sort taske.
Så det blev en afprøvning af, om det kunne lade sig gøre, at lave en smal hank med vliesbånd til linning. Det var ikke noget problem at lægge det dobbelt, så passede det perfekt til en smal taskehank.
Der skal egentlig et par pynteknapper på klappen, men jeg har ingen der passer.
Måske kan jeg finde et par stykker ved Kreativ Messe på søndag.
Ha´ en god dag. Syhilsner Esther

tirsdag den 15. oktober 2013

Sidste nyt

Næsten vanen tro, er jeg igen blevet inspireret af "I like to quilt blog". Denne gang er det en systation. Det der trikkede mig var, at der indeni er en brosten og ude på vores terrasse lå en brosten, hvorpå, der havde stået en pilefletfugl, som var blæst væk i et stormvejr. Denne brosten kunne meget passende blive til en systation, når den blev pakket ind i vat og stof.
Jeg havde ikke noget mønster, kun billedet, så der måtte lidt måleri og tegning til.
Det her er set fra den ene side.









Det her er set fra oven og den anden side.
En fordel er, at den står fast, den falder ikke ned, fordi den er for let. Til gengæld skal man ikke tabe den, ned over tæerne.













Min første taskeorganizer blev ikke, som den skulle være, fordi jeg ikke forstår ret meget tysk, men da jeg lavede det sidste på den kunne jeg se, hvordan det skulle laves.
Jeg kunne jeg ikke have til at sidde på mig, at jeg ikke kunne finde ud af det.
Jeg måtte prøve igen, det blev lidt mere kedelige stoffer denne gang.



 Der manglede stadig lidt i forståelsen, men det var ikke kritisk, men nu syr jeg ikke flere, selvom jeg nu ved hvad der skal rettes.

Ellers har det stået på æbleplukning, nu er cox orangerne reddet, inden en frosten måske kommer.

syhilsner fra Esther

søndag den 6. oktober 2013

Jeg købte New York stoffet for lang tid siden, vist nok hos En Bente ting, på et træf.
Det skulle bruges til en stor taske, men jeg kunne ikke lige finde den helt rigtige, det gjorde jeg så til træf i år, hos KHN design.
Det er en dejlig stor kuffert, som vil gøre sig til håndbagage, når vi rejser overthere næste år.




Der er lynlåslommer på begge sider af tasken + der er lommer indvendig også i begge sider, den ene med lynlås.
Der er sat den stiveste velodon på alle udvendige sider og strygevflies på foret.
Alle kanter er lavet med kantebånd
Velodonen gjorde det noget besværlig at sy kantebåndet på, men også tilsidst at sy det fast i hånden, fordi jeg ikke ville have tasken fyldt med knækfolder.



Jeg er også langt om længe blevet færdig med at sy min strikkekurv, som jeg købte mønster til, for mange år siden hos Sy og Rens, samt hegnstråden, som er sat i den øverste kant.
Det blev rester fra mit Kaffe Fasset tæppe, kurven blev lavet af.









 Det gjorde ikke så meget, at kurven ikke blev lavet, for dengang strikkede jeg ikke, men på det seneste har jeg taget det op igen, inspireret af min niece, som er lige så dygtig til at strikke, som min søster var.
Der skulle hanke på af cykelslange, men det bryder jeg mig ikke om, så jeg lavede mit eget design af hanke.
Syhilsner fra Esther