Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

tirsdag den 27. september 2011

Kursus Birgitte Busk

Jeg var så heldig, at få plads på Birgitte Busks kursus i sidste weekend, hvor vi skulle sy skålnisser. Ja det kan endnu ikke ses, hvordan nissen ender med at skulle se ud, for jeg har glemt at tage billeder af huen, men både ansigt hue og hænder er klar til at stryge på bagsidestoffet, derefter kan jeg lige rette lidt små detaljer, inden de monteres på en plade. Skålen, som nissen skal holde er ikke færdig endnu.
Jeg var så uheldig at få strøget min nisse skævt på mit bagsidestof + at der kom lim fra tæppetape på, så nissen måtte tages af igen og jeg skal have lavet nyt bagsidestof, det var surt, men søde dygtige Birgitte gav mig uden beregning nyt sort vliseline, det havde hun ikke behøvet, for hun var uden skyld i det skete, det var en anden kursist, som havde efterladt limmen fra tæppetapen på strygebrættet.
Nu skal jeg vist også have en pause i kurser, de er faldt lidt tæt på det sidste, men spændende har de været.

http://www.galleribusk.dk/

Se her hvor dygtig Birgitte er.

Pas godt på jer selv
Hilsen Esther

søndag den 11. september 2011

Kursus med Bettina Andersen

Jeg var så heldig, at blive inviteret med på kursus, af Carina, med Bettina Andersen i Frederikshavn med overnatning hos Carina. Jeg kørte derop i fredag og hjem igen igår lørdag. Meget træt, men fyldt op med inspiration og to nye projekter rigere. Det var letsindigt af mig, at begynde på det nederste, som skal være ren trådmaleri. Det øverste er nemlig heller ikke færdig. Det er vildt to UFOer mere til dem der er der i forvejen, som jeg slet ikke tør tælle.
Der blev lavet nogle vildt flotte billeder, men jeg havde så travlt, at jeg desværre ikke nåede at få taget billeder af dem alle.
Jeg har fåer en portion blomster mere til SWAPen, men har ikke lyst til at tage billeder, da tre af de syv ikke holder målene, det er bare så ærgeligt.
Pas godt på jer selv. Hilsen Esther

mandag den 5. september 2011

Et nyt sydyr og sydage


Jeg er så glad, at jeg næsten ikke kan få armene ned og smile stort nok. jeg kiggede på symaskine på træffet, men de var vildt dyre og over det jeg havde at ofre. Jeg havde forelsket mig i en Janome, som kunne nogen af de ting, som mangler på min gamle pfaff, som jeg eller er meget glad for.
Da jeg kom hjem gav jeg mig til at lede på Internettet efter den Janome, som jeg gerne ville have, men det var samme pris alle steder, men hvis man leder længe nok, så finder man guldet og det gjorde jeg en demomaskine, som jeg kunne få 5000 kr. billigere, så passede prisen.
Det er en drøm at sy på den og især mit paperpiecing Kaktusblomsten, lige nu, for den kan klippe tråden. Den kan quilte med nedsat hastighed og lave stingene pæne.
Og ikke mindst, den er nem at betjene og finde ud af + at quiltebordet sidder fast, det er ikke nødvendigt at tape det fast, som på min gamle symaskine.

Ja, jeg skulle have haft min nye symaskine, da jeg syede den her færdig, for så var den blevet quiltet anderledes, men nu er den færdig og det er jeg glad for, den får kongepladsen på mit syloft, som jeg gerne vil dele med andre.

Mit syloft, som jeg gerne vil dele med andre. Der er mulighed for at samle et stort tæppe, da der er et bord på 250 x 250 cm., der er mulighed for at tage sin symaskine med og sy på den, strygejern og strygebræt er der, skæreplads, men medbring selv grejet. Vi kan sidde og sy i hånden i hyggekrogen.
Medbring selv kaffe eller the og madpakke, vand har vi.
Det er den første og den tredie onsdag i måneden kl. 10 - ??? sådan omkring , kaffetid.
Send mig en mail.hvis du har lyst til at være med.
Pas godt på jer selv
Hilsen Esther


mandag den 29. august 2011

Jubilæumstræffet Dansk Patchworkforening



Mine bidrag til udstillingen, det øverste vægtæppe deltog i jubilæumskonkurrencen, det var sjovt at lave og jeg fik en meget fin tilbagemelding fra dommerne, som jeg virkelig kan lære af.
det nederste er min nok så berømt udfordring til mig selv i håndapplikation på symaskine. Jeg vil sig, at jeg burde lave et nyt, for nu ved jeg hvordan man gør og hvad man ikke skal gøre.
 
I betragtning af, at jeg kun skulle have 1/2 m. strof, som skulle passe til min planlagde French Braid, så så klarede jeg det da helt godt, synes jeg. Efter den fantastiske workshop med Ricky Tims, hvor jeg lige måtte have en DVD med autograf, blev jeg voldsomt fristet hos Nordlicht, som havde Ricky Tims stoffer til uhørt lave priser 50 kr pr. m., det kunne jeg ikke stå for, der kom også lige et stykke lækkert bomuld med, som er velegnet til indlæg i grydelapper. Vi måtte jo også lige omkring Kludemarie, der kom der også lidt med, for hun havde - 50 %. Du milde hvor har hun mange flotte stoffer og der er stadig mange, men om det er muligt at komme til at handle hos hende nu, ved jeg ikke.
Søndag skulle jeg se udstilling og være vagt i shoppen, ingen indkøb, men så fandt jeg jo den gelpen, der kan fjernes med varme, som jeg havde ledt efter i Birmingham, hos Speick Design og den måtte jeg have, så var der lige det søde uglemønster, som også sprang på mig.

Pas godt på jer selv derude.
Hilsen Esther



torsdag den 25. august 2011

Et kig

Jeg har allerede fortalt, at det var en fantastisk tur til Birmingham og jeg kan anbefale andre at tage turen, for den er alle pengene værd. Det koster ikke mere end en ferietur gør og lommepengene er man jo selv herre over. Der er også masse af workshops, som det er værd at stifte bekendtskab med, både heldags og halvdags og få timer + demonstrationer af nyheder. Butikkerne ikke at forglemme, men udstillingen slår det meste.
Følg linket og du kan se mine billeder fra både 2008 og 2011

 https://picasaweb.google.com/lh/myphotos

Pas godt på jer selv. Hilsen Esther

torsdag den 18. august 2011

Birmingham

Det har været en helt fantastisk tur, til Festival of Quilts i Birmingham. Det var en fantastisk udstilling, med utrolig flotte quilts, men der var også quilts man undrede sig over, at de var blevet udstillet, men der er ingen censur, så alle kan udstille. Den bedste demonstration var the tentmakers fra Indien, det var imponerende at se ham sidde og applikere, med ensfarvede stoffer, men sikke quilts, der kom ud af det, der vil senere komme links til mine billeder fra udstillingen. Mønstret var tegnet på bundstoffet, så lagde han et stykke stof på, klippede det til med en stor skræddersaks, needleturnede den konkave side på, med lynets hast, klippede til igen og hakkede og den konvekse side, syet på med samme fart.
Her er alle mine lækre indkøb, de brune stoffer er til en french braid, men det kan godt være, at det ikke bliver med lige den række stoffer.
Symaskine trolleyen, (mit bedste køb) skulle være håndbagagen, men det gik ikke, den var for stor til de mål de havde i lufthavnen, men ikke til de mål jeg havde set på SAS`s hjemmeside, måske er det derfor, at det ikke kostede ekstra at sende den, som bagage, som jeg frygtede (min tanke var, at det koster kassen), da jeg skulle forsøge, at putte den ned i den lille kasse de havde i lufthavnen
Her er resultatet fra workshoppen med Kaffe Fasset og Brandon Mable, sat op hjemme på min egen designvæg, efter det billede jeg tog, inden jeg tog det ned, men sat lidt anderledes op, som det kan ses på billedet nedenunder.
Pas godt på jer selv Hilsen Esther

tirsdag den 9. august 2011

Nedtælling

Der er nedtælling til turen til Birmingham. Jeg har lige fået pakket min kuffert og skal ind til byen og hente de sidste småting, der skal med. Urtebolcher til flyet og hovepinepiller, hvis nu såfremt, man ved aldrig.

Jeg nåede lige at modtage august måneds blomsterpakke. Det er lidt sjovt at få i stoffer, som man selv har haft og at der er navn i, så nu skriver jeg også navn i mine.

Jeg er meget ked af, at der er flere af dem jeg linker til og læser, hvor jeg ikke kan få lov til at skrive en kommentar. Jeg får hver gang at vide, at jeg skal logge på, selvom jeg er logget på.
Desværre ved jeg ikke hvorfor eller hvordan problemet løses.
Er der nogen der ved hvorfor og hvordan problemet løses, så vil jeg meget gerne vide det.
Det er måske det samme, som Inge fortalte mig, at jeg havde forkert indstillet, at jeg skulle tillade alle at kommentere.
Pas godt på jer selv Hilsen Esther

søndag den 7. august 2011

Udstilling

I Hadsten patchwork forening har vi lavet en lille udstilling i vores lokale bibliotek, hvor de har 3 glasmontre i selve biblioteket og 1 lidt størrer i forhallen. Netop pga. af glasset var det svært at tage billeder af de udstillede ting, som kun er småting, da der ikke er plads til store ting, som tæpper ol.
Vi er kun en lille forening, alligevel synes jeg at vores udstilling er et kik værd.
Pas godt på jer selv. Hilsen Esther