Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

søndag den 10. maj 2009

Søndag d. 10 maj 2009



Endelig er jeg blevet færdig med majblokken til Twelve months of basket, den gratis BOM fra Internettet. Jeg har valgt at lave den i lilla og pink.

Det har været lidt hektisk på det sidste, fordi jeg har været på ikke mindre end to kurser to weekends lige efter hinanden. Det første med Bettina Andersen i billedsyning, så nu er mit hus blevet færdig, sådan da. Jeg har stadig et gårdspladsproblem.

Det andet var med Lene Krog Andersen i syning af frihåndsskårne kurver. Alle blokkene er syet. Nu skal de sidste bare skæres til og det hele er klar til at sy sammen.

Ellers er jeg gået i gang med at brodere den første blok til Eventyrtæppet af AnnAKa, som er månedsprojekt hos Butik Himmelblå. Jeg havde ellers forsværget, at jeg ville melde mig til flere månedsprojekter, hvor jeg ikke selv kan bestemme farverne, men jeg har en stor svaghed for AnnAKas mønstre.

1 kommentar:

Elise sagde ...

Hej! Jeg har lige erfaret at du har fået en blog, så her måtte jeg ind at kigge! Det blir en af de blogge jeg tit ser ind hos! Kh Elise