Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

Viser opslag med etiketten mit første forsøg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mit første forsøg. Vis alle opslag

søndag den 15. maj 2011

Mit første forsøg

Her er mit første forsøg i maskinquilting efter et mønster. Mønstret er først overført til Golden thread papir,som kan købes her http://kirstensquiltshop.dk/ .
Jeg havde papiret på lager, da jeg købte det første gang jeg var til træf i Birmingham, for 3 år siden.
Kirsten kom med supeideen på 24t, med at overføre mønstret til flere lag papir, med symaskinen. Det blev gjort og efter en del udmåling kunne jeg hæfte det første stykke papir på tæppet og begynde syningen.
Det var svært at styre, fordi tæppet er tungt (måler 135 x 180 cm) Jeg fik vendt mit symaskinebord (et gammelt skrivmaskinebord) så tæppet kunne hvile på bordet, det gjorde styringen lidt lettere. Stadig svært, men jeg fik efterhånden en fornemmelse af, hvordan det er lettest at styre.
Det er ikke et perfekt resultat jeg har fået, men det har givet blod på tanden til at øve videre, for det er øvelse, der gør mester. Jeg har brugt en farveskiftetråd fra Madeira, derfor er det lidt svært at se quiltingen. Mønstret er fra en samling af quiltemønstre til longarm quiltmaskinen. Hidtil har jeg kun håndquiltet mønstrene, men det bliver der lavet om på nu.
Det ville selvfølgelig være helt perfekt med en Longarm Quilter, men det har jeg ikke råd til, selvom jeg har plads til den.
Det kan også lade sig gøre at bruge rispapir, som er lige så nemt at fjerne, som Golden thread, men mønsterpapir vil jeg ikke anbefale, det går for nemt i stykker.
Det færdige tæppe ses herunder, lidt vildt. Det blev reddet fra UFO status, da det har ligget limmet længe og ventet på quilting (så limning kan sagtens holde mere end 3 mdr.)
Pas på dig selv. Knus Esther


torsdag den 18. marts 2010

Mit første forsøg


Her er mit første forsøg i at håndapplikere på symaskine.
Det er en omstændelig proces, med først at lave alle mønstret dele på frysepapir, klippe delene ud, stryge dem på stoffet, klippe ud med sømrum, lime sømrummet ind, sy dem sammen i den rigtige rækkefølge, placere den sammansyede applikation på bundstoffet, sy fast.
Det sys med usynlig tråd og en undertråd, der passer til applikationen. Der kan vælges mellem tre forskellige slags sting og sy fast med, enten blindsting, zig zag sting eller kanphulssting, jeg har valgt den sidste. Det kræver at man selv kan vælge stingbredden.
Når det hele er syet på, klippes baggrundsstoffet væk, når det senere bliver quiltet, giver det mere fylde i applikationen
Rosen er fra mønstret, som skal være på tæppet, men det er kun en prøve, fordi jeg gerne ville være sikker på, at jeg kunne finde ud af det, inden jeg begyndte på selve tæppet.
Ha ´ en god weekend
Hilsen Esther, der skal til Kreativ Messe på lørdag i Middelfart.