Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

onsdag den 22. februar 2012

Hvordan, en metode til applikation

Der er flere forskellige metoder at applikere på. Den jeg bruger til Florabunda BOMmen er med strygestivelse.
Der skal bruges skabelonplast, som ikke smelter. (Nogle bruger dobbelt lag fryseparpir, men det virker ikke for mig, jeg kan ikke få kanten skarp, med det)
En permanent tusch, som ikke er for tyk penol 777 er god.
En frixion pen til at tegne på stoffet. En blyant kan også bruges, så er det bare bedst med et stykke vandslibepapir under, så stoffet ikke glider. (Der tegnes på bagsiden af stoffet).
En god saks
Strygestivelse, som sprøjtes ud i et lille bæger, som kan sættes låg på.
En lille pensel til strygestivelsen
Et lille strygejern, mest fordi det er nemmere, at undgå og brænde fingrene, med et lille strygejern
Den mindste båndfolder fra Clover evt limbånd. (Det er nemmest med limbånd).
Roxanne glue baste it til at lime delene på bundstoffet (min tynde spids dur ikke mere, så jeg bruger en meget lille pensel og hælder limmen i et bæger med låg, som jeg lukker ekstra godt med film, så det kan holde sig)

Her er alle delene til mønstret tegnet over på skabelonplasten og klippet ud og markeret på retsiden (det er Vigtigt, for at se, hvordan skabelonen skal vende, når der tegnes på stoffet). Vigtigt Skabelonen skal vende med retsiden mod bagsiden af stoffet. Stofdelene klippes ud, Husk at der skal være 1/2 cm sømrum.
Det er Vigtig at være opmærksom på, hvilke dele, som går ind under andre f.eks blomsterbladene (de røde) går ind under de grønne blade.
Jeg rier de fleste af delene blomsterbladene er riet, så jeg har to ender at trække i, i bunden af bladet.
bladene har en knude på ritråden, så jeg kan trække den sammen. (i spidserne er ristingen små)
Den lille grønne blomsterbund og den gule blomsterbund er riet med knude, så de kan trækkes sammen over der øverste af skabelonen og efterlade, underfaldet åben. alt det for at gøre det næste skridt nemmere.
Skabelonen skal nu lægges på stoffet. Ritrådene trækkes sammen, der pensles strygestivelse på (det må ikke sejle i det) sømrummet stryges tørt og der er den fineste skarpe kant at sy i.
De dele, som jeg ikke rier (her de store blade) Stryger jeg først ind over spidsen og derefter siderne. Buer siderne meget ind, som her klipper der små hak, på blomsterbladene er det ikke nødvendigt, når det er vådt af strygestivelsen.

Når alle sømrummene er strøget ind på plads, skal delene sættes på bundstoffet. Jeg kan bruge quiltebordet til min symaskine til lysbord, med min Ott lite lampe under (ikke på billedet, da jeg ikke kunne tage billede mod lyset).
Nu limes alle delene på med Roxanne limmen, med små dots af lim på størrelse med et knapnålshoved. (husk at have husholdningsfilm mellem stoffet og mønstret, så det ikke limmes fast på papirmønstret). I kan nok regen ud, hvorfor jeg ved det :-(((, den hårde måde.
Det er ikke sikkert, at det er praktisk at lomme alle delene på, på en gang.
Men en ting er sikkert, det er meget nemmere at sy, uden at skulle slås med knappenålene, uanset, hvor små de er. Den skarpe kan gør det også nemmere at sy næsten usynligt på.
Rigtig god fornøjelse med at prøve, det er både sjovt og spændende.
Hilsen Esther

4 kommentarer:

KirstenB sagde ...

Det tager du lige med, når du kommer. Har dine stedmoderblomster, som skal syes :)
Glæder mig.
Knus.Kirsten

Inge (Kludenyt.dk) sagde ...

Tak for den fine vejledning, det var da til at forstå, og hvor bli'r det flot.... Knus

patchworker sagde ...

Jamen det gør jeg da Kirsten.

Tak Inge for rosen, det er altid dejligt at få.
Knus Esther

RyumQuilt sagde ...

Det var en flott veiledning. Tusen takk. Har ofte lurt på hvordan dette gjøres på en pen måte. Nå kan det hende jeg prøver meg på et slikt prosjekt.

Ønsker deg en riktig god påske.