Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

søndag den 27. marts 2016

Route 66 vægtæppet færdigt

Jeg fik afleveret mine 12 puttetæpper, hvoraf de 10 er syet af mine stoffer, ren donation, dem har jeg det bedst med at sy.

Vægtæppet Route 66 er blevet færdigt, det er gået overraskende hurtigt.
Mønstret blev købt sidste år, på en "tøsetur", til Mosters stoffer i Lemvig, med frokost hos Gaudis have.

Jeg begyndte faktisk at sy den, da vi var på ferie sidste sommer. Køreturen i gamle biler, hvor vi fik en madforgiftning og var nød til at holde hviledag.

Stoffet til stolperne var jeg så heldig at finde, hos min lokale dealer, Glodi farvehandlen i Hadsten, som har et pænt lager af stoffer og især de der er gode at blande med. Samtidig er de meget dygtige til at hjælpe med farver.

 Jeg kan jo ikke være tomhændet, så jeg er igang med at vælge stoffer, til et nyt projekt.
Det her, som jeg godt kunne tænke mig at lave

Den lilla er dømt ude.

Det med tomme hænder behøver jeg ikke være nervøs for, der ligger blokke fra puttetæpper, som skal syes sammen + de 2 puttetæpper, som jeg har gang i, men jeg elsker at starte nye projekter, især at vælge stoffer.

Må I have en god påske, det der er tilbage af den
syhilsner Esther

tirsdag den 15. marts 2016

Japansk foldeteknik m/silke og gamle broderier o.l.

Min Japanske foldeteknik er færdig, den har været længe undervejs, fordi jeg først forsøgte at lave den med hør og det blev simpelthen for tungt + at det var helt håbløs at arbejde med.

I stedet købte jeg på vores USAtur 25 lyse stoffer af ½ yard.

Billedet er desværre håbløs, fordi jeg ikke tør tage det ud på terassen og tage billeder, der er ikke rent nok. I stedet bliver det billeder af dele af tæppet.

Det er thaisilke jeg har under de gamle broderier, flakoner og hvad jeg ellers har kunnet skrabe sammen.











































































Det var ikke de fineste broderier jeg havde, men jeg er selv glad for resultatet.

En forårs hilsen fra quiltenørden Esther
Pas på jeg selv derude

torsdag den 3. marts 2016

Kedeligt arbejde + puttetæpper klar til aflevering

Det er lidt af et kedeligt arbejde, at sy jelly rolls til tæpper.
Denne blev speciel, fordi jeg kun havde 1 jelly roll fra Timbleberries og det mærke findes ikke mere, så nu var gode råd dyre med at finde, noget, som passede til.

 (det kan ikke rigtig ses på billedet, at det er retrostoffer fra 1800 tallet)

For en gangs skyld var jeg heldig med at købe over nettet i England, det passede perfekt, da det kom.

Kantstoffet er fra lagret og mindst 100 år gammelt ;-), nå det er nok lidt overdrevet.
Jeg er glad for tæppet.





Det er Pat Sloans gratis BOM fra 2014, med mine tilføjelser, så målene passede bedre.
















Fletmønster fundet på nettet, men det blev altfor stort.

















Så det endte med at blive til to tæpper

















Blomquist blev til puttetæppe, lidt for bleg da det var færdigt, håber der er et barn, der vil synes om det.

















Afprøvning af en teknik demonstreret på you tube.

Man tager en Layer cake (jeg skar selv firkanter på 24 x 24 cm)

Det fine blondestof er skåret 13 x 13 cm.

Folder begge stykker så du kan placere blondestoffet på midten af den store firkant, folder først to sider af det store stof ind over blonden, kun til kanten, presser og syer langs den foldede kan med 3/4 cm sømrum, folder ud, stryger og gør det samme ved de to andre kanter.
Det gav en fin baggrund for blondestoffet.
Ellers vil jeg kalde teknikken stofspild, midterfeltet er dobbelt stof.

Dertil kommer to tæpper, som jeg har syet sammen og monteret, af 2014 blokken.

+ et tæppe hvor rullekanten mangler at blive syet og det tæppe, som jeg er igang med at quilte nu, der bliver klar til aflevering i Lillebælthallen. Ved endnu ikke hvilken dag jeg kommer derned.

Quiltehilsner fra Esther
Pas godt på jer selv

onsdag den 24. februar 2016

Flying geese/Flyvende gæs + et sytips

I forbindelse med færdiggørelsen af mit broderi Route 66, som jeg faldt for, fordi vi havde kørt på Route 66, da vi var i USA i 2014.


Det var store gæs 3½ ", så det var store hjørner, som blev skåret væk, det synes jeg var lidt øv, især da syningen er på skrå i stoffet.

Jeg kom i tanke om en ide jeg havde set, med at lave to sømme, med en trykfods mellemrum ( min symaskine har en bred trykfod)



Det betyder, at der kan blive lige godt 1/8 " i sømrum til hver, det er OK, når sømrummet stryges til den ene side og ikke fra hinanden.

















Sådan klar til at stryge og sy den anden side på.











Her er alle hjørnerne klar til at stryge, til pæne firkanter, som kan bruges til hvad fantasien kommer op med. evt. kant på dækkeservietter, en taske, bordløber. o.s.v.
Det vides ikke endnu.
Foreløbig skal de flyvende gæs, syes på vægtæppet Route 66.

Pas godt på jer selv derude.

Quiltehilsner fra Esther

mandag den 8. februar 2016

3D vægtæppe

3D mønstre har ikke rigtig sagt mig noget, bortset fra, at jeg har beundret dem der har kastet sig ud i at lave dem

Ved udstillingen i Horsens så jeg en, som i stedet for at gå udad, gik den indad.
Den var waw for man blev ligesom suget ind, istedet for skubbet væk

Jeg har hentet mit mønster her, de kan downloades, så der er ingen porto og man kan nøjes med at udskrive det nødvendige, såsom mønstret.

Tæppet er frihåndsquiltet på maskine og min quiltning er inspireret herfra , det har også i høj grad været et øvestykke i frihåndsquiltning, inden jeg skal igang med min Arcadia avenue, som ligger klar, jeg venter bare på en quiltefod, til ekkoquiltning.

Pas godt på jer selv
Quiltehilsner fra Esther

mandag den 18. januar 2016

Projektmappe til broderi

Her er forsiden til min nu færdige projektmappe til broderi, som jeg elsker at lave, især når det er lidt specielt.

Jeg har nu lavet 3 stk, en til almindelig håndsyning, som jeg begyndte på, hos Den lille lade, på et kursus.
En til applikationer, som jeg elsker at lave.











Her er bagsiden, som blev dekoreret med en broderet fugl, fundet i den lokale genbrugs.














Her er indholdet. Begge lommer for og bag har også fået dekoration med broderede fugle

Siden, som er i, el lavet med lommer i klar plast til broderigarn rullet op på pap.
Det øverste på siden er en nålepude i filt

Siderne er sat på nogle smarte magasinholdere, som er købt hos Bøgelund, til træf i Aulby.



En evt. nr 4 skal være til amerikansk syning, men foreløbig en den på ønskelisten

 Min Arcadia Avenue er klar til montering. :-)
Det skal lige vare et godt stykke tid, inden jeg kaster mig ud i stampssyning, for denne her gav sved på panden

Billedet er taget af Anita i Tranbjeg, til UFO dag.

Hvordan skal det quiltes ? det står stadig hen i det uvisse, måske skulle jeg sende de til en professionel, men ved ikke hvad det koster.

Pas på jeg selv derude i kulden.

Quiltehilsner fra Esther















fredag den 8. januar 2016

I julegave Diva Frame Wallet

Nu kan jeg vise de julegaver, som jeg syede til et par af mine børnebørn.
En Diva frame Wallet









Det er lidt svært at se, men der er 6 kortlommer, 2 lommer i fuld bredde + en lynlåslomme i fuld bredde.















Jeg er ikke så meget for alt det sorte,men det er mine børnebørn.










Jeg har købt metalrammerne her,
 som er fra England.
Jeg har skrevet med Kirstens quilt, fordi mit mønster havde gemt sig.
Hun har også rammer og mønster, men de er ikke lagt ud i hendes Webbutik endnu.


Jeg håber at I alle komme godt ind i det nye år.

Her falder den sne nu, som vi ikke fik til julen 2015.

Pas godt på jer selv derude
Quiltehilsner fra Esther

torsdag den 17. december 2015

Hurraaaaaaaaaaaa, De sidste blokke er færdige

Find your way, (find din vej) ja det lykkedes.














Constellation (stjernebillede) ja der er ihvertfald flere stjerner.














Boomerangs (boomeranger) ja der er hele 12 af dem.

Det var den sidste og det har virkelig været en udfordring at sy dem.
Nu hvor jeg er færdig, så ved jeg hvordan man skal få 12 sømme til at mødes i et midterfelt.
Der var også et par stykker, som blev kasseret, inden jeg fandt metoden.
Heldigt at der var stof nok.






Sådan ser de ud allesammen på designvæggen.

Nu skal der syes sort baggrund ind, men det må vente til efter nytår.

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.

Tusind tak til alle jer der har skrevet en kommentar til mig i 2015, de glæder mig.

Mange quiltehilsner fra Esther

Pas godt på jer selv