Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

fredag den 28. marts 2014

Lokalt kursus

Sidste weekend gik med kursus i det lokale forsamlingshus, her faldt jeg for denne taskemodel. Modellen havde plaststic hanke, som jeg ikke er særlig begejstret for, så jeg måtte igang med at lave hanke på en anden måde, da jeg gerne ville have runde hanke.
Min have råber efter mig, så det må blive på et andet tidspunkt, at jeg laver en tutorial.








Jeg har længe ønsket at lave mormor´s tæppe. Øh ! nu fik jeg lige tilføjet 1 mere til UFOerne.
Nå jeg kan vel lige så godt lære at leve med, at sådan er jeg.
Selve blokken ser måske ikke så interessant ud, det er også kanten jeg glæder mig til at sætte på.











Det her er en taske, som jeg har lavet for mange år siden, den er jeg stadig glad for, fordi foret er lavet med voksdug, så hvis der sker uheld med min madpakke og kaffen til kurset, så vil det ikke være en katastrofe, som jeg har set, med både kaffe og the.
NÅ, det var ikke det jeg ville snakke om, det er hanken og lukningen.
Hanken er lavet i skind, men det behøves den ikke at være, den kan sagtens laves i stof. Hanken er sat på seleholdere, som er købt i Stof & Stil. Det betyder, at jeg kan flytte hanken over på en anden taske.
Lukketøjet er lavet med den type lukning, som bruges til duffelcoats. Købt samme sted, som seleholdere, som stadig kan købes.




 Nærbillede, så det er lettede at se.
Ikke flere overspringshandlinger. Nu hedder det havearbejde.

Hilsen Esther

2 kommentarer:

Kirsten Bøttcher sagde ...

Så fik du da lige en taske til samlingen :) Den er rigtig flot.
Håber du når noget havearbejde her i weekenden, da får du fint vejr til det :)
Jeg skal bare på kursus hos Jane Johansen, så jeg er fritaget :)
Rigtig god weekend.
Knus og hils.

sting for sting sagde ...

Flot taske .... rød og sort er flot sammen.