Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

torsdag den 20. juni 2013

Tur til Kunstgården Skovby

I går var Anne Grethe og jeg på tur til Kunstgården i Skovby, hvor Eva Johansen udstiller sine quilts.
Jeg må sige, at det var en oplevelse af de helt store. Eva laver de mest fantastiske applikationer, ovenikøbet på symaskine, dertil er tæpperne quiltet, så det passer ind i applikationerne, også det var lavet på symaskine, på de fleste af tæpperne, med frihåndsquilting.
Samtidig har Eva en farvesans ud over det sædvanlige, som gør oplevelsen af tæpperne, nærmest æstetisk.
Jeg har valgt denne quilt fra udstillingen, fordi den minder mig om min tur til Birmingham, hvor jeg så de ægyptiske tentmakere demonstrere deres måde at lave applikationer, i hånden, med en stor skræddersaks og needleturn teknikken. En gammel tradition, som blev brugt i beduinteltene. Dette mønster kunne været lavet af en tentmaker, men er syet på symaskine af Eva. En udstilling, som er værd at køre efter. Der er forøvrigt meget andet at se på i Kunstgården, malerier, keramik, glas, smykker o.s.v af kunsthåndværk.
syhilsner Esther

2 kommentarer:

Kirsten Bøttcher sagde ...

Ja, det er en skøn udstilling. Den kan varmt anbefales.
Hvorfor kom I ikke på besøg hos mig. ?? :(
Glæder mig til du kommer :)
Knus

Annelise sagde ...

Ja, Eva Johansen er helt unik, og uden tvivl en af de dygtigste quiltere i DK.

Jeg har selv været på kursus hos hende, og man føler sig helt ydmyg, når man ser hvad hun kan.

Denne udstilling når jeg desværre ikke at se, men jeg så den forrige, hun havde i Kunstgården, og jeg var vildt imponeret - og ret misundelig også. På den gode måde altså! :)

Glæder mig til at se dig i næste uge!

Knus, Annelise