Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

torsdag den 19. januar 2012

Textilforum

I silende regn og sne kørte jeg idag til Herning for at se European Art Quilts udstilling i Textilforum. Desværre glemte jeg at få kameraet med, fordi der var drama i haven, inden jeg kørte. en høg havde fanget en tyrkerdue og holdt festmåltid uden for vores køkkenvindue.
Så kameraet stod i køkkenet, da jeg var kørt. Jeg ville ellers gerne have taget billede af af de to danske quilts, en af Charlotte Yde, som også var udstillet i Birmingham  og en af Bodil Gardner, som laver nogen meget specielle billedtæpper http://www.bodilgardner.dk/

Jeg hørte om en stofbutik, jeg ikke kendte, Kølkær stoffer i Kølkær, men der er meget andet end stof, der var også garn og andre hobbyting. Det var ikke store mængde patchworkstof, det meste var alt muligt andet stof, så det blev kun til et par meter quiltevat.
Jeg var også lige omkring Den lille lade efter noget stof, som Birgit og jeg skulle købe sammen, sort med 5 cm store bomber i striber og regnbuens farver, det giver en rigtig flot rullekant.

Den første blok af Florabundaen er kommet hertil og jeg har kun lige fået begyndt at tegne stoffer op til næste blok
Pas godt på jer selv. Hilsen Esther

2 kommentarer:

Inge (Kludenyt.dk) sagde ...

Hvor er den blok flot......

patch 9 sagde ...

Tak Inge
Hilsen Esther