Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

mandag den 9. januar 2012

Endnu et forsøg

Det er bare lykken, at blive færdig med hele to UFOer på 14 dage,  et restetæppe ( det er nostalgisk at se på et restetæppe, for hver eneste lille lap har en historie. Jeg har syet på tæppet i flere år, i flyet, i bilen og til foredrag på Folkeuniversitetet, lidt sjovt at se de kloge hoveders reaktion på, at jeg sad og syede. Det har været med rundt mange steder, for det er syet i hånden, men jeg har maskinquiltet det. Mit andet forsøg udi frre style maskinquilting, og det gik lidt bedre denne gang. Frixion eraseble gel pen var super til optegningen af mønstret og det gik nemt væk med strygejernet.
Syningen er lidt svært se på billedet. Tråden (madeira polyester 40 multifarvet) drillede voldsomt, den knækkede og trak løkker, selvom jeg brugte en topstick nål 90, det hjalp da jeg skiftede nålen til vool 100.
Det var også svært at styre tæppet, for det er 250 x250 cm. Det sværeste var at holde tæppet fra at falde ned fra quiltebordet og sy samtidig, det blev nemlig for tungt, når det hang ned, så jeg ikke kunne bevæge det frit nok. Det mest trælse var at hæfte alle enderne til sidst.

Det er næsten for meget, men jeg blev altså også færdig med skyggequilten, som er fra en bog af Charlotte Yde. Den blev syet, fordi jeg havde en del af de blå japanske stoffer, som var moderne for nogen år siden og jeg anede ikke rigtig hvad jeg skulle gøre med dem, før jeg så dette tæppe. At det var gamle stoffer gjorde det også svært at finde stof til kanten. Det lykkedes til sidst hos vore lokale farvehandler/hobbybutik, som også har patchworkstoffer. Hvorfor gik jeg ikke derind først ?????
Nu kan jeg jo roligt begynde på et par nye projekter ;-)))))
Hilsen Esther

6 kommentarer:

KirstenB sagde ...

Du starter da året med at være utrolig flittig. De er flotte begge to. Skønt, at noget bliver færdigt.
Knus Kirsten

HEKSEN sagde ...

Flotte tæpper!!! Hvor mange firkanter er der i det øverste?

Annelise sagde ...

Hvordan når du dog alt det????? Men sikke dog nogle smukke tæpper!

patchworker sagde ...

Tak Kirsten.
Det ved jeg ikke Fru heks jeg har aldrig talt dem, men der er 49 i hver firkant.
Øh!jeg må nok erkende, at jeg bruger meget af min tid, på at sy og har aldrig tomme hænder i sofahjørnet, tak Annelise.
Knus Esther

Jette sagde ...

Hold da op nogle flotte tæpper - dejligt at man kan få brugt nogle rester ;o)

patchworker sagde ...

Tak Jette, ja det er en god ting, at få brugt rester, omend jeg synes kurven stadig bugner.