Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

fredag den 6. januar 2012

Nyt år, nyt projekt

Nyt projekt, Knuste hjerter. Ja helt nyt er det ikke, jeg har lavet et tæppe før, men det blev foræret til vores lokale børnehjem.
Det nye tæppe bliver lavet, fordi jeg skal undervise i vores lokale patchworkklub, så der skal laves undervisningsmatriale. Jeg har besluttet at fotografere processen og vise det her på min blog.

Tæppet er lavet i forskellige sort/hvide og hvide/sorte stoffer til baggrund og forskellige røde stoffer til hjerter.

Det er et ideelt projekt til at bytte/dele stoffer til.

Jeg har lavet baggrundsblokkene 25 x 25 cm (+ nogle få på 20 x 20 cm til en pude) Hjertet er så stort, at der er ml 3 - 4 cm til kanten. Jeg har hjertet fra en quilteskabelon, hjembragt fra Pennsylvania.

Der laves 1 sort og 1 hvid blok + hjerter til hver blok i forskillige røde farver. Hjerterne applikeres på hver blok. Først tegnes hjertet op  på vliesofix, klippes ud så der er lidt ekstra udenom, (fordi kanten bliver pænest, når der klippes ren, efter at vliesofixen er strøget på), stryges på vrangsiden af det røde stof, klippes ud, papiret trækkes af og hjerterne stryges på, henholdsvis den sorte og den hvide blok.
Sådan skal de se ud. Fortsættelse følger-----
God fornøjelse, hvis I vil være med på projektet
Hilsen Esther

4 kommentarer:

Anni Heldgaard Bach sagde ...

Det bliver flot..glæder mig til at følge dit arbejde

Inge (Kludenyt.dk) sagde ...

Det glæder jeg mig da til at følge, det ser godt ud.....

Unknown sagde ...

Ja, måske skulle man lave det. Eller skal jeg gøre noget færdig først ? :O)
Du sletter det nok ikke.
Knus Kirsten

patch 9 sagde ...

Tak Anni og Inge. Nej det gør jeg ikke Kirsten.
Hilsen Esther