Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

tirsdag den 27. oktober 2009

Noget gik galt, da jeg kopierede broderimønster




I mandags blev jeg fristet, til at tage både i Netto og Fakta, fordi flere havde skrevet, at der var gode tilbud på patchworkstoffer, men det blev nu kun til stoffer fra Netto en pakke røde og en pakke grønne, i fakta blev det til en rullekniv, som altid kan bruges til papir, hvis den ikke kan skære stoffer.
Det har jeg tænkt mig at prøve, når jeg skal til at skære X-blocksene til. Jeg er færdig med at sy alle ninepatchene og de ligger strøgne og klar til at skære.
Jeg havde ikke lige nogen nye billeder, så det blev maj- og juliblokkene fra Linette. Jeg er lige blevet færdig med oktoberblokken, men har ikke fået taget billeder endnu.
I dag skulle jeg lige skynde mig at kopiere et broderi mønster over med printeren. Uh! det var nær gået helt i fisk, fordi jeg tog papiret ud og lagde kun stoffet, med frysepapir i papirbakken og det skulle jeg ikke have gjort, for det gik skævt ind og krøllede sammen inde i printeren Puh! heldigvis kunne jeg tage det ud, men 1/3 del var ødelagt, griset til med blæk.
Mønstret var lille, der var stadig plads til det, på de sidste 2/3 dele så jeg strøg stof og frysepapir glat igen og lagde papiret tilbage i papirbakken og stoffet ovenpå, så det kom ind fra den brugelig ende. Denne gang gik det godt. Så nu har jeg lært, at der skal være papir i papirbakken, når der skal printes broderimønstre ud på stof.
Ha´ en god dag Hilsen Esther

2 kommentarer:

www.blog.kludenyt.dk sagde ...

Ja det var da godt du lige reddede det alligevel, jeg har ikke selv prøvet det endnu, at printe på stof, kun på de færdige man kan købe.
Hilsen Inge

patchworker sagde ...

Ja Inge, det blev heldigvis kun til en erfaring mere.
Hilsen Esther