Jeg fik syet rullekant på AnAKa julekalenderen, som jeg vil bruge, som juleophæng, uden numre på, fordi jeg godt kan lide de skønne nisser.
NU var heldet og dejligheden åbenbart brugt op. Det begyndte med, at de sandwich, som jeg havde bestil til juleafslutningen i patchworkklubben, var helt forkerte, alle var med snaskede salatter, som jeg havde bedt om ikke at få og prisen var en anden, end den jeg havde fået oplyst. Det var for sent at lave nye sandwich, så jeg fik dem billigere, det var så OK. Næst, havde de sat sandwichene på plastfade, i stedet for at komme den i papæsker, så jeg fik den med i to store uhåndterlige plastkasser. Nå det gik nok, for jeg havde jo min sækkevogn med.
Jeg havde samtidig en flyttekasse med ting fra Bente Ganshorn, som de skulle se i patchworkklubben, med henblik på et evt. kursus. Jeg havde kun lige fået sat kasserne på sækkeveognen, da de skred ned og ifølge Murhpe lov landede på hovedet. Jeg kunne redde det meste, men næsten henne ved vores lokale, sker det igen, fordi fliserne er skæve og denne gang var der ikke noget at redde. Så vi fik pizza og vin til afslutningen og min fadæse går over i historien. Det hele skyldes at kassen var for stor, så plastfadene med sandwichene rutcher over til den ene ende af kassen. Den vægtfordelingen kunne de store kasser ikke klare, de tippede simpelthen om på hovedet. Dertil havde jeg glemt mit sytøj. Det var noget af en Tycko Brahes afslutning på en god dag.
Pas godt på jer selv. Hilsen Esther
