Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

torsdag den 15. august 2013

Solskærm

Jeg har længe været ked af, at vi fik vent møblementet forkert ift lysindfald fra solen, dengang jeg fik lov at få mit syrum flyttet på loftet. For det betød, at ihvertfald når solen skinnede var jeg nød til at have rullegardinet trukket ned, af hensyn til mine stoffer. Heldigvis bliver mine skotøjsæsker (indkøbt i Ikea, husker ikke længere prisen, men de var billige og kan stadig købes) med stof ikke ramt, så de står i sikkerhed ovenpå reolen

Det er ikke så nemt at flytte rundt på det nu pga designvæg og indkøbt møblement, som passer i mål, på en bestemt væg.

Løsningen blev dette forhæng, lavet af stoffer, som sikkert er fundet i outletten, ellers ville jeg nok ikke have købt så meget af stykket med stedmoderblomster og sommerfugle, det var et stort stykke, men for lille, så der kom stolper i, det var der heller ikke nok af, hvilket betød, at der måtte sættes "hjørner" (ved ikke hvad de kaldes i patchworksprog) og laves en kreativ løsning med kanten.
Det er foret med almindelig lagenlærred, men der er ikke kommet mellemfoer i. Det skal helst kunne trækkes sammen på gardinstangen, når jeg skal have fat i stofferne. Det bedste er, at det skjuler alt rodet bag, selv min mand synes, at det ser godt ud :-).

Jeg er efter 10 år samlen, endelig kommet igang med min japanske foldteknik, som skal sys på symaskine og være med silke og gamle flakoner, broderier o.l.
Foreløbig har jeg kun fået syet en prøve.

Syhilsner fra Esther

5 kommentarer:

Unknown sagde ...

Men sikke en prøve. Det bliver flot.
Jeg tror nu ikke du har købt det stof i Outlet, jeg har det i røde farver og betalt dyrt for det. Det er bare så flot.
Knus

Grete sagde ...

Så flott, blått forheng! Praktisk og fin løsning for å skjule rot og hindre lysskader.
Jeg trekker alltid ned persiennter og liftgardiner når jeg forlater syrommet for dagen. Jeg har ikke direkte sol på stoffhyller, men jeg tar ingen sjanser!
Snart helg, kos deg!

Jette sagde ...

Smukt forhæng - smart måde at skjule rodet på.
Din japanske foldeteknik serspændende ud
Syhilsner Jette

Ingrids strik og patchwork sagde ...

Prøven er virkelig fin.
God fornøjelse med den videre syning.
Mange hilsener
Ingrid

Mary Ragnarsson sagde ...

Fin blogg og et nydelig blått teppe
ha en kreativ uke
Mary