Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

søndag den 4. november 2012

Sysammendag eller Marathonsyning

I går havde vi Sysammendag eller marathonsyning i patchworkklubben.
Det er utrolig hyggelig. Vi begynder dagen med kaffe og rundstykker. Da vi er på en skole, må vi selv medbringe kaffen eller theen.
Derefter snurrer symaskiner og mundtøjet lystigt.
Vi har gerne et emne, som dem der har lyst kan få hjælp til at lave, denne gang var det bløde bokse.
For et par gane siden var det slipsetæpper og denne gang havde Vibeke det færdige tæppe med til limning.

Her er resultatet efter limning. Det er rart at kunne få hjælp til at lægge det sammen, så er det trods alt nemmere, end at stå med det alene. Dette tæppe skal knudequiltes.
Mønstret er rigtig god til restes.  De store lyserøde er slipset. En blok består af 4 blokke f.eks. 15 x 15 cm, der tegnes en streg fra det ene hjørne diagonalt, så den rammer 3 cm fra det modsatte hjørne, på hver side af hjørner. I det område placeres slipset, på modsatte side af papiret, end hvor der er tegnet, (det skal være roligt stof eller ensfarvet, det giver ro på tæppet, når resten er en hel farvelade) og derefter syes strimler på i alle mulige bredder. En strimmel lægges ret mod ret på slipset ene side (evt. fæstnes med et par nåle) det vendes og der syes i stregen, med stinglængde 1 el 1,5 (papiret skal kunne tages af igen). Det påsyede stof vippes ud og stryges og næste strimmel kan syes på , denne gang lægges næste strimmel igen ret mod ret, men der syes bare med smalt sømrum. Den anden side på samme måde. Blokkene syes sammen, så de danner en 4 benet stjerne. Vibeke har valgt at slutte alle hendes blokke med lyserødt, men det er ikke nødvendigt.
Mønstret kan laves i den størrelse, som man ønsker
Pas godt på dig selv og hinanden.
Syhilsner fra Esther

2 kommentarer:

Kirsten Bøttcher sagde ...

Ser rigtig hyggeligt ud.
Altid rart at være sammen med ligesindede :)
God søndag aften
Knus fra Kirsten

Jette sagde ...

Rigtig god ide med sådan en sysammen seance ;o)