Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

onsdag den 30. november 2011

Sidste kant

Dagen begyndte rigtig dejlig, med at Birgit var her fra kl. 10 - 14 og vi syede og hyggede os. Jeg fik syet den sidste kant på kaktusblomsten, så den nu er klar til at montere.
Jeg fik syet rullekant på AnAKa julekalenderen, som jeg vil bruge, som juleophæng, uden numre på, fordi jeg godt kan lide de skønne nisser.
NU var heldet og dejligheden åbenbart brugt op. Det begyndte med, at de sandwich, som jeg havde bestil til juleafslutningen i patchworkklubben, var helt forkerte, alle var med snaskede salatter, som jeg havde bedt om ikke at få og prisen var en anden, end den jeg havde fået oplyst. Det var for sent at lave nye sandwich, så jeg fik dem billigere, det var så OK. Næst, havde de sat sandwichene på plastfade, i stedet for at komme den i papæsker, så jeg fik den med i to store uhåndterlige plastkasser. Nå det gik nok, for jeg havde jo min sækkevogn med.
Jeg havde samtidig en flyttekasse med ting fra Bente Ganshorn, som de skulle se i patchworkklubben, med henblik på et evt. kursus. Jeg havde kun lige fået sat kasserne på sækkeveognen, da de skred ned og ifølge Murhpe lov landede på hovedet. Jeg kunne redde det meste, men næsten henne ved vores lokale, sker det igen, fordi fliserne er skæve og denne gang var der ikke noget at redde. Så vi fik pizza og vin til afslutningen og min fadæse går over i historien. Det hele skyldes at kassen var for stor, så plastfadene med sandwichene rutcher over til den ene ende af kassen. Den vægtfordelingen kunne de store kasser ikke klare, de tippede simpelthen om på hovedet. Dertil havde jeg glemt mit sytøj. Det var noget af en Tycko Brahes afslutning på en god dag.

Pas godt på jer selv. Hilsen Esther

6 kommentarer:

Helle sagde ...

åh din stakkel..sikken uheldig du var, men er da næsten sikker på at pizzaerne smagte bedre end de sandwish med snaskede salater i.
Glæder mig du har bevaret din humoristiske sans ;-) Dit tæppe er mega flot og vil glæde mig meget til at se det færdigt, udstillet, engang til træf!

Unknown sagde ...

Nogle dage skulle vi slet ikke være stået op. :) Du klarer det hele :)
Det tæppe er da mega flot, bare jeg bliver så dygtig en dag.
Ha´en god dag i dag.
Knus Kirsten

Annelise Pedersen sagde ...

Hvor uheldig kan man dog være på en enkelt dag! Hovedsagen er, at det jo endte med, at I alligevel fik noget at spise ;-)

Dit tæppe er guddommeligt! Håber at få set det i virkeligheden en dag!

Anonym sagde ...

Tak for jeres medfølelse og rosen, som giver mig min ungpigekulør tilbage.
Knus Esther

HEKSEN sagde ...

Ja, det var da noget af en dag!!! Visse dage burde man blive under dynen, men det er nok OK, at vi ikke ved hvornår det er.
Dit tæppe er blevet fantastisk fkot!!!

Anonym sagde ...

Tak fru heks. Ja, det har du ret i.
Hilsen Esther