Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

tirsdag den 21. december 2010

Håbet slukket

I fredags var jeg hele dagen med min søster på hospitalet, til forundersøgelser og samtaler, fordi hun skulle gennemgå en meget stor operation, i går mandag, pga cancer. Vi kom hjem glade og optimistiske, for lægen havde sagt, at de slet ikke ville tilbyde operationen, hvis de ikke mente, at de kunne hjælpe hende.
I aftes ringede hendes datter, som lige nu går til kemo pga brystkræft, at canceren havde bredt sig for meget, så de kunne ikke hjælpe alligevel. Lige nu tror jeg slet ikke på, det kan ikke passe.
Jeg bliver nok lidt fraværende et stykke tid, selvom patchworken er en god hjælper nu, sammen med min mand og børn.

Jeg vil ønske jer alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår
Pas godt på jer selv og hinanden. Hilsen Esther

2 kommentarer:

Annelise sagde ...

Hvor er det trist, Esther. Den forbandede sygdom rammer hårdt mange steder.

Jeg sender de varmeste tanker både til dig, din søster og hendes datter. Det er godt, I har hinanden.

Også en glædelig jul og et godt nytår til dig og dine.

Knus, Annelise

patchworker sagde ...

Tak Annelise, det varmer at vide, at der er nogen, som tænker på os.
Hilsen Esther