Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

torsdag den 2. juli 2009

Torsdag d. 2 juni

Det første pas Passo Mendola

I søndags kom vi hjem fra en superferie ved Gardasøen og i Dolomiterne, sammen med 11 andre par i gamle åbne biler den første uge og 15 par i den sidste uge. Det var utrolig hyggeligt at være så mange, selvom vi ikke fulgtes ad hele tiden allesammen.


Jeg havde ikke forestillet mig, hvor meget anderledes det er at køre i bjergene i en åben bil. Det er fantastisk, der er frit udsyn til det smukke, majestætiske og fuldstændig bjergtagende landskab, med sne på bjergtoppene. Det bliver jeg aldrig træt af at se på.
Er det ikke betagende smukt ?
Er der noget at sige til, at jeg har 1789 billeder med hjem ?

I aften har bilen igen været på luftetur, sammen med andre bilnørder til Gl.Ry flyveplads, med kaffekassen i bagagerummet.

Det er ikke blevet til så meget sytøj, siden vi kom hjem. Det var haven der trængte til en kærlig omgang og vasketøjdyngen, der skulle bund i. Det frivillige arbejde skulle igang igen, både hos Blå Kors og min søde gamle dame.

Jeg har da fået hentet mønstret til BOM huset og BOM broderiet, men længere er det ikke kommet.


Ha´ en god dag fra Esther

1 kommentar:

Annelise sagde ...

Velkommen hjem, Esther!

Ja, der er vidunderligt smukt ved Gardasøen, så jeg kan godt forstå, det digitale har været meget i brug! ;-)

Vi har selv holdt ferie dernede for omkring 20 år siden, så jeg kunne da godt tænke mig at se det hele igen.

Knus, Annelise