Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

onsdag den 22. juli 2015

TASKE og MAPPE humør

Det hele begyndte ovre hos Kirsten.
Jeg havde formindsket min taske med mange lommer. Den skulle selvfølgelig syes i noget stof, som jeg var vild med og lagret havde et par stoffer, som "godt" kunne bruges sammen med, til lommer udvendig.
Kirsten sponsorerede en knap fra hendes knappelager.

Nu hvor den er færdig ved jeg ikke hvad jeg skal tænke om den. For vild ?










Det næste blev en rejsemappe, inspireret af Annelise, som var igang med en sådan, da vi var hos Kirsten.
Annelise kom med gode fif, til at gøre mappen bedre bl.a. noget med at sætte lynlåse i, så tingene ikke faldt ud af lommerne og størrer plastlomme, så det var nemmere at se, hvad der er i mappen













Ideen er fra bladet My Quilt nr. 4 2011

Lommen i venstre side er plast og går helt ned under, den nederste lomme.








Derefter blev det til en smykkemappe, fordi jeg er irriteret over, at mine smykker, når vi rejser bare ligger i en lille pose og roder mellem hinanden i en pærrevælling.

Her er den lukket.











Her er den åben.
En gammel silkeskjorte måtte lade livet til foer, ellers er det filt og smykkeposer + gardinringe.

Dette er prototypen og der er plads til forbedringer, den fungere ikke helt, som jeg gerne vil have det. det er meget upraktisk, med noget i folderne og øreringene med kroge sidder for dårligt fast.

Der må lige eksperimenteres lidt.







Karin havde fundet et andet mønster, til en sytaske, end Bionic gear bag.
Den nye er også fra Craftsy og hedder My quilters bee bag.

Den måtte taskenørden også prøve

Her er den lukket og jeg har lært, hvordan man kan lave taskehanke.




Her er den åben.

Den er lang 40 cm og 30 cm i højden.
Den er nemmere at sy, fordi lommerne kun er syet fast i endestykkerne.
Det er sikkert også grunden til, at der er lavet stropper til at gøre forskelligt fast med.












Det sidste, det er blevet til er en ny weekend taske, som jeg havde brug for, fandt jeg ud af, da jeg skulle over til Kirsten og Preben.

Min gamle blev efterladt i San Francisco, fordi den var gået i stykker og vejede et halvt ton, når den skulle slæbes ind eller ud til diverse fly.

mønstret har jeg fundet her. Jeg har forsynet den med indvendige lommer + en ekstra udvendig lomme. Hankene er lavet med brede gjordbånd.
Jeg har stivet tasken af med Bosal in-R-form plus double sided, som er købt på dette link.

Nu mangler jeg kun at sy tasken sammen, som jeg skar ovre hos Kirsten.
det bliver måske i morgen oppe hos Mona.

Mange hilsner fra Esther, med ønsket om mere sommervejr


2 kommentarer:

Mona sagde ...

Glæder mig vildt til at se den i morgen Wauw Esther Og hvor skal vi dog hyggesy!
knuser fra Mona

Anonym sagde ...

Din taske er super fin, har du syet med en Walking Foot, som de omtaler i mønsteret til weekendtasken eller bare en almindelig?
Mvh Camilla