Her er mit første forsøg med at quilte på en longarm, det er quiltet efter et mønster. Det ser vældig fint ud på forsiden, men bagsiden er desværre ikke så pæn, den har lidt løkker, der ikke skulle være der. Der var ikke mellemfor i det hele, så det var nok derfor.
Et par forsøg med frihånd, gav en nogenlund bagside, men stadig ikke perfekt. Så rettede vi på trådspændingen, men nu var vi nået ned på tæppet.
Jeg bestluttede at frihåndsquilte, for det er meget svært at følge mønstret, det krævede mere øvelse end jeg havde nået at få, på mine 25 cm.
Det kørte derud af, men for stærkt viste det sig, for nu var der virkelig løkker på bagsiden, det så meget lidt kønt ud.
Jeg satte farten ned og det hjalp, men der var stadig problemer. Desværre kunne vi ikke finde ud af, hvorfor og hvad der var galt. Maskinen syede pænt et stykke og lige pludselig lavede den løkker på bagsiden. Det var bare så øv, øv, øv, øv.
Lone beholdt tæppet, for hun vil gerne snakke med firmaet om, hvorfor, den opførte sig sådan, det har hun aldrig set før.
Nu venter jeg spændt på at høre, hvad der var galt.
Om det skal være sidste gang jeg forsøger mig med en longarm quiltemaskine, men nej det kan ikke være rigtig, for i udstillingen hang der indtil flere tæpper, der var quiltet på maskinen.
Jeg bliver nød til at prøve igen.
Heldigvis var det bare en gammel UFO, som nu bare kan bruges til have- og skovturstæppe.
3 kommentarer:
Ja det er nok slet ikke så ligetil at styre sådan en maskine, som det ser ud til, når dem der virkelig kan, gør det, men som altid, øvelse gør vel mester.
Ja Inge, det er der ingen tvivl om, men det ville have været rart, hvis maskinen også havde samarbejdet.
Hilsen Esther
ja, tror helt sikkert også der lige skal øves grundigt...synd du havde en uheldig start men håber du får mere held næste gang :-)
Knus, Helle
Send en kommentar