Fra Briancon gik det mod Aups, med en bid af Napoleonsruten på vejen og med et stop ved Les Demoiselles Coiffées, et forunderlige naturfænomen, det er eroderet betydeligt, siden jeg så det sidst. Over dæmningen ved søen St. Croix, som er skabt pga. kraftværket. I den forbindelse blev der bygget en hel ny landsby, ved søbredden, til erstatning for den der blev oversvømmet.
Det var helt hjemligt at komme frem til lejligheden, vi har været her før, bare i en anden lejlighed. Vi får alle bagagen slæbt ind, derefter stod det på indkøb i det lokale supermarked Intermarche.
Fra Aups var vi på forskellige ture i området, hvor hver især deltog i de ture, som man havde lyst til.
Søndag tog vi på en kort tur for et gensyn, med Tourtour, sammen med Bente og Erik. Jørgen og Inge var en tur omkring søen St Croix.
Jeg skal love for, at der var sket noget i Tourtour, vejen var ændret, vi måtte ikke køre gennem byen. Forståeligt, for på vejen stod et langt bord, hvor de mennesker, som deltog i en petanque turnering, sad og spiste, deres medbragte mad.
Det lykkedes at finde to P pladser. Men turneringen var ikke den eneste grund til, at der var mange mennesker, byen havde fået en stjerne i michelinguiden, fik vi at vide af Jørgen og Inge, der også kom til Tourtour og havde besøgt turistkontoret. Bente og jeg nøjedes med en osetur rundt i de mange kunsthåndværkerbutikker, hvor vi mødte en polak, der talte svensk, var gift med en spaniol og boede i Frankrig. Hvem sagde international ?
Mandag holdt Bjarne og jeg hviledag, medens Jørgen og Inge, Bente og Erik drog afsted til riviraen og det blå Middelhav.
Tirsdag stod på et glædeligt gensyn, med Gorges du Verdon (Europas Grand Canyon), Vi gjorde holdt alle de steder vi kunne, for at nyde udsigten og tage billeder.
Vi var en lille afstikker omkring Rougon, for at spise crepes, medens vi nød synet af de mange rovfugle, der svævede rundt, samt se toilettet med den smukkeste udsigt, det sidste blev vi snydt for, de har bygget nyt toilet og det er nu kokken, som kan nyde udsigten, hvis han har tid.
Onsdag var markedsdag, som vi selvfølgelig skulle til. Markedet i Aups må kaldes et af de bedre, det er kvalitetsvarer, som sælges både madvarer bl.a. denne lækre paella, (vi turde ganske vist ikke købe noget af den, efter vores trælse oplevelse),beklædning og kunsthåndværk. Vi har ikke så meget bagageplads, så indkøbene var i småtingsafdelingen.
Efter frokosten, som blev indtage i skyggen under træet, hjemme hos Le Mas de Aires kørte vi til Quinson, hvor der er et stort nybygget forhistorisk museum. Det var en meget flot og interessant udstilling, informationsbåndene på engelsk fungerede perfekt. Vi blev mødt af en mammut i døren, du milde hvor var de store, tænk at vi små mennesker kun nedlægge dem, med de primitive våben de havde dengang.
Fra Quinson kørte vi til Cotignac, som også har en Michelinstjerne. Desværre var det helt umulig at få en P plads og de meget smalle gader var helt uegnede til en jaguars venderadius, de gader passer bedre til en Smart eller Fiat. I hvert fald måtte Bjarne den forkerte vej ad en ensrettet gade for at komme ud af byen igen. Det var slet ikke sjovt.
På vej ud af byen, fandt vi en holdplads, hvor vi kunne tage billeder af den klippevæg, med hule og fortidige beboelser, som vi gerne ville have set tæt på, men det må blive på vores næste tur.
I stedet kørte vi til Salernes, jeg måtte se hvor langt mosaikkunstneren var kommet med dekorationen af huset. Så vidt jeg kan se var det færdigt nu.
Puh bilen lugtede af benzin og den dryppede. Uf, det var ikke godt, så medens Inge og jeg kiggede på hus, ordnede Bjarne og Jørgen bil. Lugten forsvandt i hvert fald.
Torsdag kørte vi til Grasse og besøgte parfumeriet/museet Fragonard. Museet har en stor samling af parfumeflakoner og rejseskrin. En omvisning på fransk i produktionen, den var altså også mulig på engelsk og tysk, vi ville bare ikke vente. Vi måtte ikke tage billeder på museet.
Frokosten blev indtaget på museets restaurant, hvor der var forrygende travlt, alligevel udstrålede de to piger, som serverede, ro og havde overblik over køen, til at få et bord.
Vi valgte en anden rute hjem, udenom Draguignin for at undgå myldretiden. Det var også både smukkere rarere at køre ude på landet, end holde i kø, inde i en storby.
Fredag kørte vi en tur til Moustiers Sainte Marie, en lille bjergby, hvor der parkeres udenfor byen. Byen har en stjerne ophængt mellem to bjergtoppe over munkenes gamle kapel, det er en barsk tur, både op og ned. Billedet er taget nede fra byen, med soom, for jeg kan ikke komme derop pga min venstre hofte, den vil ikke være med, ØV. Byen er også kendt for sin smukke keramik dekoreret med fugl fønix.
Vejen hjem gik gennem lavendelmarkerne, som står i endeløse rækker, men de var noget afpillede at se på, da de allerede var høstet, der var gang i at tage gamle udtjente planter op og plante nye. Det er endnu ikke lykkedes os at være i Provence, når lavendlerne blomster, det må være et smukt syn.
Ved hjemkomsten fik vi pakket og gjort rent, så alt var klar til afgangen, i morgen efter morgenmaden.
Vi tog det første lange stræk, gennem det flade land, med æbleplantager og enkelte afblomstrede solsikkemarker.
Vi drikker kaffe på Col de Machine, hvor vi har været før. Sidst var der en far, som gerne ville have fotograferet sin lille pige i jaguaren.
Her bliver min te serveret i den fineste tepotte, jeg ville gerne købe tepotten, det kunne jeg godt få lov til for 5 og en masse nuller i euro. Gad vide om det var incl. hotellet, det glemte jeg at spørge om.
På P pladsen ved udsigten holdt en med reklame for en patchworkudstilling, desværre var det helt oppe ved Annecy 100 km væk. Øv.
I løbet af dagen har vi passeret eller kørt langs, mindst 5 af Frankrigs floder Verdon, Drome, Asse, Isere og Durane.
Vi nåede frem til vores hotel Le Maronnier, som har en fin gammel biler parkeret udenfor Her blev vi i 2 nætter. Lørdag nat buldrede det voldsomt, med tilhørende voldsom regn. Den voldsomme regn havde resulteret i, at der stod blank vand i bunden af Bjarne´s bil, i passagersiden. Vi fik tømt bilen for det værste vand, resten måtte vente til vi var hjemme igen.
Efter den trælse oplevelse kørte vi til Choranche grotten, som vi har set før, men den var stadig imponerende, med sine spagettitynde stalagmitter, på op til 3 m. længde. Det er også her de har blinde blege grottesalamandre, som lever i vand.
Resten af dagen stod det på afslapning ved hotellet pool. Igen om natten var der voldsom regn, om morgenen viste det sig, at det denne gang var Jørgen´s tur til at have vand i bilen, som måtte tørres op inden afgang, resten må vente til han er hjemme igen.
Vi kørte ad en meget smal vej over Col de Romeyère, gennem en tunnel og kommer ud til et betagende syn og brusende lyd, af et vandfald, som vælter ned over klipperne og en udsigt over dalen, som ord ikke kan beskrive og billedet viser.
Dalen er Frankrigs valnøddeland. Desværre havde nøddefarmeren kun valnøddeolie, da årets nødder ikke var høstede endnu.
Frokosten blev indtaget med udsigt over Rhonefloden, som pga regnen har fart på.
Fremme ved vores hotel du Sorgia, kan vi konstatere, at de holde fridag og det samme gjorde restauranten 10 min. gang væk. De kunne da godt have lavet en aftale om ikke at holde fri samme dag.
Der var ikke andet for, end vi måtte i bilerne og tilbage gennem tre lyssignaler pga vejarbejde, til Bellegarde, men maden var lækker, serveret på skifertallerkner.
Næste morgen gik turen videre nordpå, efter små 40 km mødte vi en omkørsel, efter ca 40 km mødte vi en mere, som dirigerede os ud på meget små veje og i den helt forkerte retning. Det var øv, der var ikke andet for, end at vende tilbage til Bellegarde, med 80 spildte km. i bagagen. Vi fandt en anden vej, men for tredje gang mødte vi en forhindring, denne gang var det Col de la Faucille, som var lukket, så vi måtte helt til Nyon for at komme i den rigtige retning. Det gav mulighed for at indtage frokosten med den smukkeste udsigt over søen Nyon
Resten af dagens tur bød heldigvis ikke på flere overraskelser.
Kaffen blev indtaget på restaurant De la Grotte, som ligger nabo til kirken der er lavet i en grotte, med et kildevæld. Inde i kirken kan man tydeligt høre vandets rislen
Fremme ved hotel Le Rhien var det rart at konstatere, at vi ikke skulle ud at køre, for at få aftensmad.
Denne morgen skulle bilen pakkes, så alt var klar til toget, Det der skulle med ind i togkupeen skal pakkes for sig selv og være nemt at få fat i.
Klar til afgang kørte vi ind til Peugot museet i Montbeliard, det er interessant at se hvad deres fabrikker har lavet igennem tiden udover biler bl.a. værktøj, cykler, radioer, husholdningsmaskiner og de fineste kaffemøller de har også lavet stativer til krinolinekjolerne.
Vi indtog en lækker frokost på museets restaurant. Herfra det sidste stræk ind til biltoget i Lörrach.
Næste dag var det Bjarne´s fødseldag, så da vi samles i vores liggevogn til et glas og lidt mundgodt, overrasker Jørgen, Inge, Bente og Erik Bjarne med en fødselsdagsgave, en pudseklud, til han elskede jaguar
Vi siger farvel og god tur hjem på Holmoor rasteplads.
Det var den ferie, jeg vil da gerne gentage den
Hilsen Esther
