I går tog vi en tur til Viborg. Jeg ville gerne se Dronningens malerier, som er udstillet på Skovgårds museum. Nu vi alligevel var i Viborg ville jeg gerne gense kalkmalerierne i Viborg domkirke, som jeg så som barn.
På turen derop spiste vi vores frokost i Dollerup bakker, hvor jeg heller ikke har været i flere år. Du milde en forandring der var sket, efter at det har været igennem en natur genopretnings program. Der var nu en flot udsigt over søen, fordi næsten alle træerne var fældet. Jeg synes, at det så noget bart ud. Alle blåbærene var væk, i stedet gik der får og græssede og jeg trådte selvfølgelig i en fårehøm, arg.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om Dronningens malerier, derimod er jeg vild med hendes tegninger og kan godt lide hendes akvareller og deucopager. Jeg er imponeret over hendes evner, som kostumedesigner. Jeg er ikke specielt royal, på grund af en oplevelse for fler år siden, hvor jeg stod med en gruppe børn, der vinkede til Hendes majestæt med flag, da hun besøgte det lokale plejehjem, øv hun kunne ikke engang vende sig om og vinke til børnene, da røg den smule royalisme jeg havde haft.
Alligevel endte jeg igår med at købe bogen Et livsværk, fordi jeg tager hatten af for kunstneren.
Jeg kom også hjem med bogen om kalkmalerierne i kirken, som er lavet af Joakim Skovgård. Det var et dejligt gensyn, om de så anderledes ud end jeg huskede dem. Måske fordi det jeg huskede bedst, var de glansbilleder jeg havde af dem i barndommen.
Det eneste billede jeg fik med hjem fra museet var dette. En mosaik, som slet ikke havde noget med Dronningens billeder at gøre, men var en del af den faste udstilling.
På vejen hjem drak vi kaffe ved Fussingø sø, med udsigt til en svømmende Skt bernhards hund, der absolut ikke havde til hensigt at komme op af det dejligt kølige vand, da ejeren kaldte den ind, den kom skam ind, men kun så tæt på, at ejeren ikke kunne nå den uden at skulle i vandet og det så han ikke ud til at være indstillet på.
Ha´ en dejlig dag, her er der blevet overskyet. Hilsen Esther
Ingen kommentarer:
Send en kommentar