Kludeklipperen
Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak
tirsdag den 28. december 2010
Den heldige vinder af
tirsdag den 21. december 2010
Håbet slukket
I aftes ringede hendes datter, som lige nu går til kemo pga brystkræft, at canceren havde bredt sig for meget, så de kunne ikke hjælpe alligevel. Lige nu tror jeg slet ikke på, det kan ikke passe.
Jeg bliver nok lidt fraværende et stykke tid, selvom patchworken er en god hjælper nu, sammen med min mand og børn.
Jeg vil ønske jer alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår
Pas godt på jer selv og hinanden. Hilsen Esther
torsdag den 16. december 2010
Meget sigende
Endelig færdigt, det er et lille billed, som jeg købte mønster til sidste år i Roskilde til træf, fordi teksten er så sigende.
"Mit hus var rent i sidste uge, ærgeligt, at du ikke så det." oversat til dansk
I dag fik vi så endelig holdt bestyrelsesmøde og lavet forårets program. Det har holdt hårdt med det skrækkelige føre, der har været, så vi har måttet aflyse møder.
Ha´en dejlig dag. Hilsen Esther
lørdag den 11. december 2010
Næste skridt
torsdag den 2. december 2010
Lidt videre
Når det nu er sådan et forrygende snevejr udenfor, så er det dejligt, at have masser at lave i syrummet.
fredag den 26. november 2010
Min udsigt. Gæt engang
Har I set en udsigt fra mit syværelse. Er den ikke smukt ? Jeg kan ellers ikke lide vinter og ville foretrække at bo nede i varmen.
onsdag den 24. november 2010
Håndapplikation på symaskine
mandag den 22. november 2010
For første gang.
mandag den 15. november 2010
Den tredie blok
søndag den 7. november 2010
Fra mit kursus
onsdag den 3. november 2010
Hurraaaaah
søndag den 31. oktober 2010
Ærgelig, ærgelig og nyt fra udfordringen.
onsdag den 27. oktober 2010
Hvem kunne tænke sig ????
Hende jeg skulle dele værelse med er desværre faldet fra, derfor kunne jeg godt tænke mig, hvis der var en anden, som har lyst til at rejse med og dele værelse med mig.
Jeg har været der for 3 år siden og det er virkelig en stor oplevelse.
Der er mulighed for kurser, der er masser af demonstrationer, der er en meget stor udstilling og ikke mindst masser af butikker.
Turen er arrangeret af Inga Møller fra Vejle.
Hvis du er interesseret, så send mig en meddelse via kontakt på min Hjemmeside med din Email adresse. Jeg vil sende dig Ingas oplæg til turen, med priser.
At tilmeldingen allerede er nu, skyldes at prisen på flybilletterne så er billigere.
Der er link til hjemmesiden i øverste højre hjørne.
Ha` en dejlig dag
Hilsen Esther
fredag den 22. oktober 2010
Endelig videre
Jeg har også fået bedre plads til at arbejde med det.
Her er den første fjerdedel af midterfeltet. Bladene er syet på og nu skal jeg igang med blomsterne.
Jeg glæder mig vildt meget til at se hele midterfeltet færdigt.
Weekenden kommer til at gå med messe/marked i Fredericia, altså bil og kræmmermarked, ikke den kreative og familiebesøg. Begge dele er noget der hilses velkommen.
Ha´ en dejlig dag. Hilsen Esther
tirsdag den 19. oktober 2010
Nyt til mit syrum
søndag den 17. oktober 2010
Nyt syrum
Jeg er megaglad, fordi jeg lige er blevet færdig med at indrette mit nye syrum, hvor der er plads til en designvæg, en overnattende gæst eller to. Det med sytøj er det af den grund ikke blevet så meget til, kun lidt broderi i sofahjørnet.
Jeg har heller ikke haft tid til at se på alle mine feriebilleder, så dem glæder jeg mig til at se igennem og opleve turen igen.
Designvæggen og den dejlige orden i stofboksene og mønstrene.
Nu glæder jeg mig til at komme videre med min udfordring.Ha`en dejlig dag
Hilsen Esther
torsdag den 7. oktober 2010
Liberty stoffer
Den 9ende Brutusblok fra Reb Broly er kommet. Jeg har også fået den tredie blok til BOMmen fra Red Broly, så der bliver travlt, for der er også lige et tæppe til barnebarn, som skal monteres og quiltes.
Nu står den på træning
Ha´ en dejlig dag. Hilsen Esther
onsdag den 6. oktober 2010
Indkøb i syden
torsdag den 30. september 2010
Hjemme igen, både glad og skuffet
onsdag den 8. september 2010
Red Broly
tirsdag den 7. september 2010
Sydage
På er par meget hyggelige sydag hos Kirsten, med masser af dejlig snak mellem fliden ved symaskinerne og lækker mad, er jeg endelig blevet færdig med at sy alle blomsterne til min udfordring.
Det er rigtig dejlig at være kommet så langt.
Det er nu at alt det sjove skal til at ske, at få applikeret blomsterne over på toppen af tæppet.
Næsten alle forberedelserne er færdige nu, den sidste forberedelse der mangler, er blokkene, som skal danne bånd mellem midterstykket og kanten i tæppet, samt være yderste kant på tæppet, men de kan godt vente, til jeg har fået applikeret alle blomsterne og bladene på.
Det er bare så spændende og så får jeg ikke tid til at komme videre før om 3 uger.
Ha´en dejlig dag. Hilsen Esther
tirsdag den 31. august 2010
Dansk Patchwork Forenings Træf i Skærbæk
tirsdag den 24. august 2010
Fremskridt
Nu er så alle bladene klar til at blive syet på tæppet. Du milde hvor er der mange forberedelser, før der sker noget, som ligner noget. Indtil nu har det altsammen været forberedelser til at applikationen.
Det går fremad, der mangler kun 5 roser, at blive syet og de fleste af ærteblomsterne, men alle er klar til syning.
I weekenden skal jeg til patchworktræf i Skærbæk, det glæder jeg mig til.
Om 14 dage skal jeg på ferie, det bliver bare skønt
Ha´ en dejlig dag. Hilsen Esther
onsdag den 18. august 2010
Blød boks og udfordringen
tirsdag den 27. juli 2010
Udfordringen
Der skal laves en masse små rundeblomster, nærmere bestemt, 103 af den store runde og 136 af den lille runde, de blev ikke særlig kønne, når jeg lavede dem, som roserne og ærteblomsterne, der måtte en anden metode til. I stedet laver jeg dem, som yo yoer, bare uden at bukke kanten ind, Jeg har også næsten besluttet mig til, at de skal sys på i hånden, for jeg tror ikke på, at det kan blive pænt med symaskinen.
Jeg er vild med Red Broly mønstrene, så jeg har ladet mig friste og købt. Ja se selv.
http://www.patternsonly.com/index.php?main_page=document_general_info&cPath=120&products_id=1930
Jeg har lige modtaget det første brev. Jeg glæder mig til at finde stoffer til det.
Ha´ en dejlig dag. Hilsen Esther
søndag den 25. juli 2010
Dronningens malerier og Viborg domkirke
I går tog vi en tur til Viborg. Jeg ville gerne se Dronningens malerier, som er udstillet på Skovgårds museum. Nu vi alligevel var i Viborg ville jeg gerne gense kalkmalerierne i Viborg domkirke, som jeg så som barn.
På turen derop spiste vi vores frokost i Dollerup bakker, hvor jeg heller ikke har været i flere år. Du milde en forandring der var sket, efter at det har været igennem en natur genopretnings program. Der var nu en flot udsigt over søen, fordi næsten alle træerne var fældet. Jeg synes, at det så noget bart ud. Alle blåbærene var væk, i stedet gik der får og græssede og jeg trådte selvfølgelig i en fårehøm, arg.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om Dronningens malerier, derimod er jeg vild med hendes tegninger og kan godt lide hendes akvareller og deucopager. Jeg er imponeret over hendes evner, som kostumedesigner. Jeg er ikke specielt royal, på grund af en oplevelse for fler år siden, hvor jeg stod med en gruppe børn, der vinkede til Hendes majestæt med flag, da hun besøgte det lokale plejehjem, øv hun kunne ikke engang vende sig om og vinke til børnene, da røg den smule royalisme jeg havde haft.
Alligevel endte jeg igår med at købe bogen Et livsværk, fordi jeg tager hatten af for kunstneren.
Jeg kom også hjem med bogen om kalkmalerierne i kirken, som er lavet af Joakim Skovgård. Det var et dejligt gensyn, om de så anderledes ud end jeg huskede dem. Måske fordi det jeg huskede bedst, var de glansbilleder jeg havde af dem i barndommen.
Det eneste billede jeg fik med hjem fra museet var dette. En mosaik, som slet ikke havde noget med Dronningens billeder at gøre, men var en del af den faste udstilling.
På vejen hjem drak vi kaffe ved Fussingø sø, med udsigt til en svømmende Skt bernhards hund, der absolut ikke havde til hensigt at komme op af det dejligt kølige vand, da ejeren kaldte den ind, den kom skam ind, men kun så tæt på, at ejeren ikke kunne nå den uden at skulle i vandet og det så han ikke ud til at være indstillet på.
Ha´ en dejlig dag, her er der blevet overskyet. Hilsen Esther
tirsdag den 20. juli 2010
Sandskulpturer
fredag den 16. juli 2010
Tysklandstur
tirsdag den 13. juli 2010
Red Broly
torsdag den 8. juli 2010
Roser
Ovenpå den manglende succes, med longarm quiltingen, var det en lise at gå rundt i haven og betragte alle blomsterne, især roserne står så smukt i solskinnet, uden ødelæggelser fra regn.
Denne rose kan jeg se fra mit køkkenvindue og den betragter jeg med særlig glæde, fordi det er en gave fra den ene af mine sønner og selvfølgelig også hans familie, min søde svigerdatter og deres to børn. To ud ag mine 7 dejlige børnebørn.
Ha´ en dejlig dag Hilsen Esther
tirsdag den 6. juli 2010
Longarm quiltemaskine
torsdag den 1. juli 2010
Den sidste
Nu skal de monteres. Jeg har tænkt mig først en ensfarvet smal kant, der passer med årstiden og yderst en kant med blomster, prikker eller striber, der passer til broderiet. Nu må jeg se om der er noget i gemmerne, der passer ellers må de med på træf, så kan jeg nok finde noget i en af butikkerne.
Ha´en dejlig dag. Hilsen Esther