I sidste uge var jeg på det mest fantastisk kursus, med Jacqueline De Jonge, i 3 dage, med en fantastisk stemning, lige til at blive høj af.
Kurset var arrangeret af Merethe Søbye og Connie Panduro og foregik i Vejle.
Det var et dejligt kursus sammen med 17 andre skønne kvinder og en meget dygtig underviser.
Vi var 5, der boede på samme hotel, så hyggen kunne fortsætte, både morgen og aften.
Her gik jeg og troede, at jeg vidste alt om paper piecing, men jeg kom hjem med rigtig mange gode fif og tricks, nogen hvor jeg tænkte, hvorfor har jeg aldrig selv tænkt på det.
Jeg syede Jacqueline´s mønster Happiness.
Baggrundsstoffet købte jeg på en tur til USA, derfor valget af mønster, MEN da jeg skulle skære stoffet, var der ikke nok af mit baggrundsstof og JOANNS, hvor det var købt sender ikke til udlandet og forøvrigt var det udsolgt. NU var gode råd dyre, jeg efterlyste det på Facebook OG TÆNK en amerikansk dame sendte alt det hun havde til mig og ville ikke høre tale om at modtage noget for det, som hun skrev from one unknown to an other unknown (fra en ukendt til en ukendt). At der findes mennesker, som hende gør verden til et bedre sted.
Nej jeg manglede ikke en taske, men jeg havde noget stof og møbelruskind i overskud og det kunne lige række til tasken Grethe fra Den lille lade, den første jeg syede flyttede hjemmefra.
Jeg lod mig friste af Karin´s link til Pat Sloan´s mysteri BOM 2018 Let´s go camping.
Dette er den første blok.
Det er ikke slut med fristelserne.
Kathryn Kerr, der har lavet The ultimate sampler med 365 blokke, sendte et tilbud i december.
på en quilt, som hedder Aves, hvor der kommer en blok om ugen.
Den er ikke gratis.
Det her er midterfeltet og her havde jeg god gavn af min lærdom fra kurset med JdeJ.
Jeg har fået færdiggjort 2 puttetæpper, af rester, der ligger to mere, som er samlede og bare skal quiltes og have rullekant + en, som er ved at blive syet sammen. Så er der dømt pause med puttetæpper, indtil jeg har fået noget af det, som ligger og venter gjort færdig.
Mange hilsner fra synørden Esther
Ingen kommentarer:
Send en kommentar