Onsdag havde jeg et dejligt besøg af Annelise, som var hundepasser i nærheden. Det var bare så hyggeligt, men vanen tro er der ingen billeder, dem må I se på Annelise´s blog (Quilter).
Torsdag havde jeg en aftale om at quilte mit tæppe igen, på longarm, efter at det var pillet op, fordi der først gang havde været problemer med maskinen. Det er derfor, at der er lyse kanter på tæppet, det er der også foroven, et 25 cm øvestykke, som jeg har bøjet om bagpå.
Quiltningen kan ikke ses på billedet af forsiden.
Kameraet havde jeg selvfølgelig glemt.
Denne gang opførte maskinen sig pænt, bortset fra da vi vendte trådrullen om og kunne konstatere, at det ikke var lige meget, hvordan rullen vendte, på trådholderen, maskinen lave løkker på bagsiden, når tråden vender forkert. Øv øv øv, der måtte lig pilles 1½ række op.
Jeg skal ikke glemme at sige, at sådan et monstrum er svær at styre, den er meget levende, og det kan ses på quiltningen. (Jeg tager hatten af for dem, der kan styr det monstrum til perfektion, nogen ovenikøbet på frihånd)

Det er en lille rød prik lys, som skal følge stregen i mønstret og det kan ses, på bagsiden, fordi jeg ikke tænkte på at vælge en lys undertråd.
Det skulle have været mørk bagsidestof eller lys undertråd.
Så blev jeg så klog. Det ved jeg til næste gang, for det bliver ikke sidste gang, jeg betaler mig til quiltning på longarm. Det tog fra kl 9 - ca 16, med diverse pauser at quilte tæppet, som er 180 x 215  cm.
Jeg vil tilføje, at jeg har fået en meget, meget fair behandling af Lone i Kræmmerhuset, ikke nok med, at hun pillede alt det op, som var gået galt første gang, men jeg fik også lånet af maskinen til halv pris, fordi jeg havde kørt 2 gange.
Nu vil jeg sy de sidste 6 blokke til knuste hjerte sammen, bortset fra, at mine hjerter er ikke knuste