Lørdag var jeg på et spændende kursus, hos Quiltefanten, som hed Tør du ?
Jeg vidste ikke da jeg meldte mig, hvad kurset ville indeholde, andet end, at det ville være en udfordring, som Camilla lavede.
En uge før kurset modtog jeg en mail, om hvad der ville blive brug for bl.a. paintsticks, som jeg havde til at ligge, fordi jeg havde købt dem til et andet projekt, der ikke var blevet til noget "endnu".
Billederne viser hvad jeg fik lavet. Lige nu ligger det og tørrer inden det kan fikseres enten med strygejernet eller i tørretumbleren.
Blomsten og sommerfuglen et tænkt til dækkeservietter, når de sidste tre er lavet. De to andre ting, ved jeg endnu ikke hvad ender op som, den røde, måske en løber kombineret med trådmaleri. Den sidste var virkelig et eksperiment.
Det her er lavet med færdige skabeloner, men tænk alle de muligheder der er, med selv at finde skabeloner, de er uendelige, bare en tur i haven.
Hvordan skal jeg få tid til alle de muligheder, der nu myldrer rundt i hovedet.
Ha´ en god dag. Hilsen Esther
2 kommentarer:
Det ser godt nok spændende ud, Esther. Håber du viser det færdige resultat :-)
Knus, Annelise
ja, det skal jeg nok, men hvornår det bliver vides ikke med bestemthed.
Hilsen Esther
Send en kommentar