Køretur til Lago Maggiore og Dolomiterne

Fredag d. 8/6 2018 var vi 4 biler, som mødtes ved Sekkelund cafeteria, 3 triumpher og 1 jaguar. Holdet bestod af Preben og Lisbeth, Jens, Jørgen og Inger, samt Bjarne og Esther.
Med destination sydpå til bjergene. Første stop var Fleggård og derfra videre til autotoget Hamburg - Lörrach. Det er en dejlig behagelig måde at komme gennem Tyskland og der spares 2 overnatninger + benzinen, det går næsten lige op, med prisen på toget.

Vel ankommen til Lörrach, til tiden, trods forsinket afgang fra Hamburg kørte vi mod Schweiz og det varede ikke længe inde vi spottede de første bjerge i det fjerne med sne på toppen. Vi skulle hele vejen på tværs af Schweiz og ned til sydenden af Lago Maggiore i Italien, Nærmere bestemt Blue Relais hotel i Arona, en lang dagsmarch.
Alligevel valgte vi at køre over Sht Gottard fordi det gav mulighed for en masse bjergkørsel, med masser at hårnålesving + dem der bare er sving og fantastiske udsigter over bjergene, samt en masser af mindre brusende vandfald.
På toppen af Gottard kunne vi se hvorfor.

Der lå stadig masser af sne, som smeltede. Vi så en imponerende flot hjuldamper, da vi spiste frokost med udsigt over Vierwaldstetter søen.
Jeg kan godt forstå, at det koster penge at køre gennem Schweiz. Vi kørte gennem 48 større og mindre tunneller og kun 3 blev gentaget på vej ned fra Sht Gottard, det kan ikke være billigt at lave.
Vi nåede frem til hotellet ved 19 tiden og kunne heldigvis spise middag der, men ellers var der flere spisesteder i nærheden, især Old wild west, på den anden side af vejen. Hotellet er udmærket og ligger i økonomi enden af søen.

Vi gik en tur ned til søen, men det var ikke ligefrem en badestrand. I stedet kørte vi ind til Stresa, men det var søndag og italienerne havde fri, så der var ikke en P plads at opdrive. I stedet kørte vi op i bjergene, fandt en lokal restaurant til frokost. På vejen ned igen ville Jørgens bil ikke være med mere. Hvad det handlede om vil andre med mere forstand på biler fortælle, men det kostede mændene 1 ½ t. i bagende sol, med hovedet nede i motoren. Derefter gik turen bare hjem til hotellet.
Medens vi opholdt os ved Lago Maggiore, var vi rundt i området bl.a. oppe på bjerget Matterone, hvor vovehalsene Preben og Jens var oppe og køre vildt ræs, ned ad bjerget. Vi kørte rundt om både Orta søen og LagoMaggiore, som indebar 2 passager af den schweisiske - italienske grænse, kørsel på en skrækkelig dårlig, men snoet vej, uden den mindste lille udsigt, kæmpemarked i Luini, Nogen tog sejlturen ud til øerne Isola madre og Isola Bella, andre besøgte borgen Borremeo eller Rocca di Angera, den blev kaldt begge navne, hvor der var en kæmpe dukkeudstilling og undervisning af italienske skolebørn i, hvordan det var at være soldat i riddertiden + en smuk have.

Vi besøgte en meget smuk kirke Madonna del Sasso, hvorfra, der var en meget smuk udsigt over Lago Maggiore.
Vi tog op og så kæmpestatuen af Biskop Borremeo, på 35 m, hvor det kan lade sig gøre at kravle op indeni statuen og kigge ud gennem hans øjne og ører.
I al den tid vi var ved søen havde vi kun 1 ½ dag med byger, det voldsomme buldrer og regn, kom om natten medens vi sov, så kan vi ikke klage over, især ikke da vi fik at vide, at i ugen før vi kom var der koldt og regnfuldt. Det er et område der er et besøg værd, det er ikke helt så turistpræget, som Gardasøen.
Lørdag morgen pakkede vi sammen, vi skulle videre til Dolomiterne, nærmere bestemt Arrabba og hotel Olympia, undervejs skulle vi overnatte på Passo Stelvio, da vi når grænsen til Livigno har Preben problemer, han går i stå. Dem der har forstand på biler må fortælle den historie. Jeg kan kun sige, at han kom op til hotellet. Her er der koldt og der løbes stadig på ski oppe på pisterne.

På hotel Piravano talte servetricerne kun italiensk og havde ikke rigtig styr på hvad de selv skrev på bestillingssedlerne + der var en masse larmende italienske skolebørn. Heldigvis var portien meget hjælpsom, da regningen ikke passede.
Det gik fint med Prebens bil ned gennem alle 48 hårnålesving, det holdt desværre ikke resten af dagen, men frem kom han, til et gensyn, med et hotel, vi har været på flere gange før.
Nu vi er her igen, gik turen rundt til alle de kendte steder, op og ned af alle passene Pordoi, Falsereggo, Gardena, Sella, Compolongo, Fedeia, Marmelada, jo flere hårnålesving jo bedre. Luften er balsamisk og udsigterne er majestætiske og smukke, det er lise for sjælen at køre rundt i Dolomiterne.

Vi besøgte byen med Kunstsmeden og træskæreren. Vi tog til Corvara og spiste frokost hos restaurant Fornella, med pigtråd i toiletbrættet og frække tegninger, samt fantastiske dækkeservietter og selvfølgelig lækker mad. Undervejs kom vi forbi borg Andraz, som er helt tilbage fra 1300 tallet.
Flere gange på vores tur rundt mødte vi et dansk cykelhold fra Kolding. Det er godt nok supersejt at cykle rundt i de bjerge.
Det er torsdag og hjemturen begyndte, med først stop i Vipitino, en kort tur på ca. 100 km hvor man ikke måtte køre i den indre by. Et flot hotel klassisk østrigsk, med masser af blomsterkasser op over facaden og foran hotellet, selvom vi stadig var i Italien.

Sidste stop inden Lörrack var hotel Garni Noval i Feldkirch, som kan anbefales for det mest lækre morgenmåltid, på hele turen, der var alt hvad hjerte kunne begære hjemmelavet syltetøj, oste, pålæg, æg efter eget valg, dejligt brød og kaffe ikke mindst. Aftensmaden blev indtaget på Rustika Nofler Stuba, som kan anbefales lækker mad og en tjener med humor.
Det eneste skår i vores glæde over turen, var en meget varm flixbuskupe i toget fra Lörrack til Hamburg, som skulle deles med andre fremmede passagerer. Ellers var alt perfekt.
Det er en tur, som jeg gerne vil anbefale til andre. Med hilsen fra Esther (forfatter) og Bjarne