Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

fredag den 30. januar 2015

Det lykkedes

Endelig lykkedes det, at få alle blokkene færdig til min Pat Sloan BOM, der manglede de fire hjørneblokke + det hul på 5,5 ", som var imellem blokkene, hvis de skulle passe til midterblokken.
Jeg endte med at ændre, på en af blokkene, fordi den var for lys ift alle de andre blokke, det var ikke det helt rigtige stof jeg brugte, men på det tidspunkt havde jeg ikke løst, hvordan hullerne skulle fyldes ud.
Måske skal de fire trekanter skiftes ud. Lige nu hænger den på designvæggen til vurdering.








 De fire blokke forpligtede jo. En UFO skulle gøres færdig.
Det blev i stedet en taske, som blev pillet op og lavet om, fordi jeg ikke var glad for den, den var alt for stor til mig.















Sådan så den gamle taske ud















Der var jo fire blokke. den næste UFO, blev også forandring af en taske, dog ikke så drastisk, som de skøre kone tasken
Den øverste kant blev gjort smallere og det blev hanken også, da den blev lavet til 2 istedet for en meget bred.













Den tredie bloks UFO kom også til at handle om, at pille op. Min Songbird blev pillet ud af den gamle baggrund og har fået en ny. Nu skal den så samles, quiltes og have rullekant på igen, men denne gang er jeg glad for baggrunden.
Der kommer et bedre billede til den tid.


Den fjerde bloks UFO er et tæppe, som jeg lige nu er igang med at maskinquilte.

Det ryddede ikke meget i UFOkassen.

Jeg må se at finde en gulerod mere.

solskinshilsen fra Esther, de første sovende påskeliljer er sat i vand.

fredag den 9. januar 2015

Sket lidt

Jeg skulle bare prøve teknikken.
Som er følgende:
3 strimler i 3 farver lys, mellem og mørk
Farve A, som bliver kanten skæres 4 x 44 inches
Farve B, som bliver henholdsvis inderst el. yderst, skæres 2 1/4 x 44 inches
Farve C, som B
Syes sammen, så de danner et rør.
Rørret skæres i 6 stk a 6 1/4 inches
De 6 stk skæres diagonalt på den lange led, linialen skal ligge sådan at der skæres lige til syningen i begge ender.
Derefter lægges delene op, som en stjerne, syes sammen og kantes eller der syes mange, som kan samles med trekanter.
Det er på ønskesedlen, når nu jeg får lavet alle mine 28 UFOer færdig, de er heldigvis ikke lige omfattende allesammen.

Nu kan familieturen til Rønbjerg bare komme an. badetasken er færdig.
Foret gjort vandtæt med Lamifix en lynlåslomme sat i til småting, som skal med i badeland til is o.l.
Der er lidt stof i overskud til, måske en toilettaske.














Et puttetæppe syet i blomstermønster, det ryddede godt ud i nogle meget gamle stoffer og der vil forhåbentlig være et barn, som vil blive glad for det.
















Denne er også dømt puttetæppe. det er fra denne BOM.
som var gratis i 2013, som stadig kan hentes
Grunden til at jeg hoppede på var, at jeg så en mulighed for at bruge alle mine gamle ensfarvede stoffer og min lokale stofdealer havde tilbud på 3 m. sort bomuld for 100 kr.
















Jeg ville gerne lave to tæpper ud af blokkene, men der var kun 22, fordi den sidste måned blev brugt til at vise, hvordan blokkene kunne syes sammen.
Så jeg måtte lige kreere et par blokke selv, med de rester der var tilbage, af mine rester.
Jeg havde vanen tro ikke fulgt kurset slavisk, for faktisk går det ud på, at dygtiggøre sig i frihåndsquilting på en almindelig symaskine.

Det må så blive en anden gang.

Mange quiltehilsner fra Esther